Få den fulde museumsoplevelse med en rundvisning. Dyk helt ned i pop, rockens og ungdomskulturens historie eller kom med bag om museets banebrydende arkitektur.

Rundvisninger kan både lægges inden for museets normale åbningstid og udenfor. Vi tilbyder også rundvisninger, der afrundes med et glas vin og lidt snacks i museets smukke café . Større grupper deles ind i mindre grupper med hver deres rundviser.

RAGNAROCK tilbyder:

Generel rundvisning i museets udstilling, hvor der gives en introduktion til udstillingens mange temaer.
Varighed: 1 time
Pris: 800 kr.
Sprog: Dansk eller engelsk

Kom med på en kalejdoskopisk rejse gennem ungdomskulturens udvikling fra 1950’erne og frem – oplev fortællingen om, hvordan unge med musikken som lydspor har flyttet grænser og påvirket samfundet gennem forbrug, politiske holdninger, stiludtryk og nye teknologier. På turen rundt i udstillingen kan du bl. a. skrige om kap med Beatles-fans, tage en tur på verdens største pladespiller og høre mere om, hvorfor verdensmesteren i Rock ‘n’ Roll-dans 1957, Jørn Blach blev kaldt kaldt Gummi-Jørn.

BOOK GENEREL RUNDVISNING

Rundvisning med fokus på museets unikke arkitektur
Varighed: 1 time
Pris: 800 kr.
Sprog: Dansk eller engelsk

Generel rundvisning i museets udstilling, hvor rundvisningens første 15 minutter tager udgangspunkt i museets unikke arkitektur. Hør om årsagen til museets indpakning i 2654 guldpyramider, foyerens røde look, bygningens store udkragning og opdag, hvordan arkitekturen spiller sammen med museets udstilling. Herefter gives en generel rundvisning i museets udstilling på ca. 45 minutter.

BOOK ARKITEKTUR RUNDVISNING

Særrundvisning for store grupper over 50 personer
Varighed: 1 time
Pris: 2.400 kr.
Sprog: Dansk eller engelsk

Kom med på en kalejdoskopisk rejse gennem ungdomskulturens udvikling fra 1950’erne og frem – oplev fortællingen om, hvordan unge med musikken som lydspor
har flyttet grænser og påvirket samfundet gennem forbrug, politiske holdninger, stiludtryk og nye teknologier i de første 25 min. i en fælles introduktion til udstillingen
ved museets guide, hvorefter guiden bliver i udstillingen, så der er mulighed at stille spørgsmål m.m.

BOOK SÆRRUNDVISNING

Generel infomation:
Der er plads til maks. 25 deltagere på en almindelig rundvisning.
1-25 personer: 1 rundvisning
26-50 personer: 2 rundvisninger – gruppen deles op i 2 hold med 15 min. forskudt start
51+ personer: Særrundvisning – Ca. 25 min. introduktion til udstillingen ved museets guide hvorefter guiden bliver i udstillingen så der er mulighed at stille spørgsmål m.m.

Book en rundvisning:
Ring på T 51 70 70 71 mandag-fredag 9.00-15.00 eller skriv til
booking@romu.dk
Bestil gerne i god tid.

Alle ovenstående priser er eksklusiv entrépris
Entrépris pr. person: 90 kr.
Grupper over 15 personer: 75 kr.
Unge under 18 år: gratis