Oplev en aften med svedige rim, tunge beats og knivskarpe punchlines når konkurrencen WomBattles indtager caféscenen på RAGNAROCK, hvor landets stærkeste freestyle-rappere dyster mod hinanden 1 mod 1, ord mod ord, om titlen som den næste Wombattle Champ.

Konkurrence af rappere for rappere
WomBattles er en dansk freestyle konkurrence, som blev startet af den tidligere freestyle rapper Fresco. Senere hen er Mikkel Norup trådt til og hjælper til med at afvikle arrangementet, der snart har to år på bagen. WomBattles er kendt som et månedligt event, som har rygte for at være enormt underholdende. Med tiltag som Upcommer Battles hvor helt nye uerfarne rappere får lov at prøve kræft samt tagteam turneringer har WomBattles i den grad sat sit præg på den nye generation af freestyle rappere i Danmark.

Café RAGNAROCK – By Freunde er åben og der kan købes kolde drikkevarer under hele arrangementet

Tid, pris, sted
20. april, kl. 19.00 – 22.00
50 kr. Billetter købes på billetto.dk
Museum RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde