BØRNEFEST – MED MGP 2019 PÅ STORSKÆRM

RAGNAROCK skruer op for glimmeret, musikken og festen, når vi inviterer DIG til Børnefest med visning af MGP 2019.

Skal du være en af dem, der får mulighed for at danse vores helt egen fællesdans, fylde dig med popcorn, få taget festlige billeder, du kan tage med hjem, nyde RAGNAROCKS vilde, røde foyer pyntet op til fest og udfylde din egen, personlige stemmeseddel, når vi viser MGP på storskærm med høj lyd- og billedkvalitet?

… Så skal du sikre dig en gratis billet til RAGNAROCKS BØRNEFEST 2019.

Gå ‘all-in’ og tag optakten med
Hvis du vil have det hele med og sikre dig og din familie en hel aften sprængfyldt af fest, kan I købe billetter til yderligere to timers OPTAKT. Vær med i konkurrencen om at lave festhatten over alle festhatte, bliv klar til fest i vores Styling Corner, dans dig skør på dansegulvet, bliv interviewet af vores cool konferencier, få taget fede billeder og oplev freestyle-rappere få festen til at koge. Der vil kort sagt være noget nyt at lave i hvert et hjørne, og vi tør godt love, at ungerne ikke sidder stille.

Festen kulminerer for alle, når vi kl. 20.00 starter visningen af MGP 2019 direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning. Sammen hepper vi på årets deltagere og følger med i spænding, når vinderen skal findes.

Bestil mad inden den 2. marts
Cafe RAGNAROCK by Freunde tilbyder en lækker “children beat box” med timianstegte kartofler, kyllingspyd, peanutbutter, grønstsagsstænger og en brikjuice. Prisen pr. boks er 69 kr. og er KUN for børn.
For forældrene tilbyder cafeen avokadosalat med tilkøb af laks/kylling, rockburger og sprøde nachos.

HUSK! At ringe til cafeen og bestille mad INDEN d. 2. marts på tlf: 23 60 82 04. Det vil ikke være muligt at bestille mad på selve aftenen.

Tid, sted og pris

2. marts 17.30-22.00

BØRNEFEST med MGP på storskærm, uden OPTAKT: 19.30-22.00.
Gratis mod forevisning af gratisbillet, som fås via billetto.dk. Begrænset antal. Både børn og voksne skal have billet.

BØRNEFEST med MGP på storskærm, med OPTAKT: 17.30-22.00.
Børn 100 kr. Voksne 50 kr. Købes som tilkøb til gratis-billetten også via billetto.dk. Begrænset antal. Både børn og voksne skal have billet.

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde