Loading posts...
  • GASOLIN` – MIG OG MIT IDOL

    Klassetrin: 4.-7. klasse
    Varighed: 2 timer.

    Om fankultur og idoldyrkelse. I forbindelse med museets særudstilling om Gasolin’ sætter vi fokus på, hvad Gasolin’ betød for deres fans. Eleverne skal arbejde med fandyrkelse med udgangspunkt i deres egne idoler og bruge særudstillingen om Gasolin’ til at samle inspiration. I museets værksted får eleverne mulighed for selv at udtrykke, hvad fans og idoler er for dem.

  • HVAD GØR VI NU, LILLE DU

    Klassetrin: 7.-9. klasse
    Varighed: 1.5 time.
    I forløbet undersøger vi, hvad Gasolin betød for de mange unge, som lyttede til Gasolin, spejlede sig i musikken og bandets medlemmer og formede deres identitet. Gasolin favnede bredt og har med tekster som ”Kvinde min”, ”Rabalderstræde”, ”Masser af succes” og ”Hvad gør vi nu lille du” skabt hits om kærlighed, drømme, håb og nedture

  • UNGDOMSKULTUR OG UNGDOMSOPRØR I 1960´ERNE

    Klassetrin: 7.-9. klasse
    Varighed: 1.5 time.

    Der sker noget med ungdomskulturen efter 2. Verdenskrig! Og i 1960´erne får den fuld skrue med en højrøstet ungdom, der vender ryggen til forældregenerationen og skaber nye og egne veje. I dette forløbe får eleverne indblik i det ungdomsskælv, der sender oprørsbølger til lyden af ny musik gennem det danske land i 1960’erne.

  • RAP: KREATIV MED ORD

    KLASSETRIN: 7.-10. KLASSETRIN SAMT UNGDOMSUDDANNELSER (STX, HF, HHX, HTX OG VUC)
    Varighed: 2 timer.

    Ungdomskultur og rap hænger uløseligt sammen. Rappen har påvirket unges måde at udtrykke sig på. Det er hurtigt, improviserende, legende og spontant. Dog kan det dansk-faglige for nogle i denne gruppe virke fjernt og abstrakt. Rap: Kreativ med ord er et forløb, der vil sætte det danskfaglige i nye rammer og inspirere til, at det som kan virke tørt og kedeligt på skolen, faktisk kan være en leg, underholdende og brugbart.

  • RUNDVISNING PÅ RAGNAROCK

    Klassetrin: 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser (STX, HF, HHX, HTX og VUC)
    Varighed: 1 time

    Møde RAGNAROCK og oplev gennem udstillingen ni temaer ungdomskulturens udvikling fra 1950´erne og frem. Eleverne får viden om, hvordan unge gennem tiden har brugt rock- og popmusik til at råbe op, gøre modstand, drømme sig væk til anden tid og sted, til at blive en del af fællesskaber og til at udforske nye sider af sig selv.

  • STJERNEDRØMME FOR GRUNDSKOLEN

    Klassetrin: 8.-10. klasse.
    Varighed: 2,5 time.

    I skal arbejde med billedanalyse, digtanalyse, nyhedskriterier samt egenproduktion af pladecover, storyboards, pressemeddelelse, interview, Facebook-sider, reklamer etc. Eleverne får mulighed for at opnå kompetencer indenfor IT og medier i forhold til deres egen rolle som kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent samt som ansvarlig deltager.

  • STJERNEDRØMME FOR UNGDOMSUDDANNELSE

    Klassetrin: 1. årgang på STX, HF, HHX, HTX
    Varighed: 2,5 time.

    Dette forløb er en faglig forlængelse af RAGNAROCKs interaktive spil ’Upcoming’, hvor eleverne skal dyste om at få succes med deres fiktive band. I forløbet skal eleverne vælge to opgaver indenfor kategorierne ART, FILM, SOUND og TEXT, som de i grupper skal løse efter særlige faglige krav.

  • DANSK UNGDOMSKULTUR I EN IDEOLOGISK KAMPTID

    Klassetrin: STX, HF, HHX, HTX og VUC
    Varighed: 1.5 time

    Eleverne arbejder med unges identitetsdannelse, socialisation, begivenheder, kulturelle fænomener og generationsforhold i 1950‘ernes danske samfund men med et tydeligt transnationalt perspektiv. Vi ser på, hvordan 1950‘ernes unge blev påvirket af samtidens økonomiske og kulturelle processer, men også hvordan 1950‘ernes unge selv var centrale aktører, som påvirkede samfundet.