UNDERVISNINGSFORLØB

RUNDVISNING PÅ RAGNAROCK

7.-10. klasse samt STX, HF, HHX, HTX og VUC

Varighed: 1 time
Fag: Historie, samfundsfag, musik

OM FORLØBET

Rundviseren vil tage klassen gennem museets udstilling, hvor de ni udstillingstemaer gennemgås, og præsentere eleverne for de lange linjer i ungdomskulturens udvikling.

Eleverne vil få viden om, hvordan unge gennem tiden har brugt rock- og popmusik til at råbe op, gøre modstand, drømme sig væk til anden tid og sted, til at blive en del af fællesskaber og til at udforske nye sider af sig selv. Eleverne vil lære, hvordan musikken har været med til at give unge et fri- og mulighedsrum samt været med til at påvirke samfundet gennem eksempelvis nye danseformer, forbrug, politiske holdninger og stiludtryk. Eleverne introduceres ligeledes til, hvordan den teknologiske udvikling har indflydelse på vores musikalske lytteoplevelse og indspilningsmuligheder.

Eleverne vil få anekdoterne og historierne bag museets udstillede genstande samt modtage en grundig introduktion til udstillingens temaer og indhold, så eleverne efterfølgende vil kunne udforske de enkelte dele mere i dybden.

PRAKTISK INFORMATION OG BOOKING

Klassetrin:
7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser (STX, HF, HHX, HTX og VUC)

Varighed:
1 time

Fag:
Historie, samfundsfag, musik

Pris
675 kr.
Gratis for folkeskoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.

Vi opfordrer til, at klassen efter undervisningsforløbet bruger ½ – 1 time i udstillingen på egen hånd.

BOOK FORLØB PÅ

 +45 51 70 70 71

Man-Fre: 09:00 – 15:00 

booking@romu.dk

SE FLERE UNDERVISNINGSFORLØB

GASOLIN` – MIG OG MIT IDOL

Klassetrin: 4.-7. klasse
Varighed: 2 timer.

Om fankultur og idoldyrkelse. I forbindelse med museets særudstilling om Gasolin’ sætter vi fokus på, hvad Gasolin’ betød for deres fans. Eleverne skal arbejde med fandyrkelse med udgangspunkt i deres egne idoler og bruge særudstillingen om Gasolin’ til at samle inspiration. I museets værksted får eleverne mulighed for selv at udtrykke, hvad fans og idoler er for dem.

Læs mere

HVAD GØR VI NU, LILLE DU

Klassetrin: 7.-9. klasse
Varighed: 1.5 time.
I forløbet undersøger vi, hvad Gasolin betød for de mange unge, som lyttede til Gasolin, spejlede sig i musikken og bandets medlemmer og formede deres identitet. Gasolin favnede bredt og har med tekster som ”Kvinde min”, ”Rabalderstræde”, ”Masser af succes” og ”Hvad gør vi nu lille du” skabt hits om kærlighed, drømme, håb og nedture

Læs mere

UNGDOMSKULTUR OG UNGDOMSOPRØR I 1960´ERNE

(Dansk)

Klassetrin: 7.-9. klasse
Varighed: 1.5 time.

Der sker noget med ungdomskulturen efter 2. Verdenskrig! Og i 1960´erne får den fuld skrue med en højrøstet ungdom, der vender ryggen til forældregenerationen og skaber nye og egne veje. I dette forløbe får eleverne indblik i det ungdomsskælv, der sender oprørsbølger til lyden af ny musik gennem det danske land i 1960’erne.

Læs mere

(Dansk) RAP: KREATIV MED ORD

(Dansk)

KLASSETRIN: 7.-10. KLASSETRIN SAMT UNGDOMSUDDANNELSER (STX, HF, HHX, HTX OG VUC)
Varighed: 2 timer.

Ungdomskultur og rap hænger uløseligt sammen. Rappen har påvirket unges måde at udtrykke sig på. Det er hurtigt, improviserende, legende og spontant. Dog kan det dansk-faglige for nogle i denne gruppe virke fjernt og abstrakt. Rap: Kreativ med ord er et forløb, der vil sætte det danskfaglige i nye rammer og inspirere til, at det som kan virke tørt og kedeligt på skolen, faktisk kan være en leg, underholdende og brugbart.

Læs mere

(Dansk) RUNDVISNING PÅ RAGNAROCK

(Dansk)

Klassetrin: 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser (STX, HF, HHX, HTX og VUC)
Varighed: 1 time

Møde RAGNAROCK og oplev gennem udstillingen ni temaer ungdomskulturens udvikling fra 1950´erne og frem. Eleverne får viden om, hvordan unge gennem tiden har brugt rock- og popmusik til at råbe op, gøre modstand, drømme sig væk til anden tid og sted, til at blive en del af fællesskaber og til at udforske nye sider af sig selv.

Læs mere

(Dansk) STJERNEDRØMME FOR GRUNDSKOLEN

(Dansk)

Klassetrin: 8.-10. klasse.
Varighed: 2,5 time.

I skal arbejde med billedanalyse, digtanalyse, nyhedskriterier samt egenproduktion af pladecover, storyboards, pressemeddelelse, interview, Facebook-sider, reklamer etc. Eleverne får mulighed for at opnå kompetencer indenfor IT og medier i forhold til deres egen rolle som kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent samt som ansvarlig deltager.

Læs mere