GASOLIN´

HVAD GØR VI NU,
LILLE DU?

RAGNAROCK

UNDERVISNING

OM

UNDERVISNINGSFORLØBET

Gasolin’ er historien om et dansk rockband, som går hele vejen fra undergrund til berømmelse, og som bliver sin generations største idoler. I deres samtid kunne Gasolin’ samle det meste af en ungdomsgeneration, som i 1970’erne ellers begyndte at stikke af i mange forskellige retninger.

Gasolin’ gik på tværs af skel og interesser og samlede bredt og blev lyden af ungdom, forstået som attitude, holdninger, fest og farver, og Gasolin’ har været der lige siden. Fra tid til anden får bandet en revival, som et band, der til stadighed har vist sig at være aktuel for de unge.

I forløbet undersøger vi, hvad Gasolin’ betød for de mange unge, som lyttede til Gasolin’, spejlede sig i musikken og bandets medlemmer og formede deres identitet. Gasolin’ favnede bredt og har med tekster som ”Kvinde Min”, ”Rabalderstræde”, ”Masser af Succes” og ”Hvad Gør Vi Nu Lille Du” skabt hits om kærlighed, drømme, håb og nedture. I mange af bandets tekster får vi et glimt af Danmark i 1970’erne.

Igennem Gasolin’s tekster undersøger vi det samfund, som bandet var en del af, men vi reflekterer også over, om Gasolin’s tekster stadig er relevante.

BOOK FORLØB PÅ

+45 51 70 70 71
eller via mailknappen herunder

Varighed: 2 timer

Pris: 900DKK. Gratis for folkeskoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.

Praktisk:
Det er muligt at spise medbragte madpakker på museet enten før eller efter besøget på museet. Hvis I ønsker, at gå rundt i museets udstilling på egen hånd efter besøget og det er uden for museets almindelige åbningstid, skal det aftales med museet, når du booker forløbet.

INSPIRATION

MUSEETS UNDERVISNINGSFORLØB

STJERNEDRØMME FOR UNGDOMSUDDANNELSE

Klassetrin: 1. årgang på STX, HF, HHX, HTX
Varighed: 2,5 time.

Dette forløb er en faglig forlængelse af RAGNAROCKs interaktive spil ’Upcoming’, hvor eleverne skal dyste om at få succes med deres fiktive band. I forløbet skal eleverne vælge to opgaver indenfor kategorierne ART, FILM, SOUND og TEXT, som de i grupper skal løse efter særlige faglige krav.

Læs Mere »

DANSK UNGDOMSKULTUR I EN IDEOLOGISK KAMPTID

Klassetrin: STX, HF, HHX, HTX og VUC
Varighed: 1.5 time

Eleverne arbejder med unges identitetsdannelse, socialisation, begivenheder, kulturelle fænomener og generationsforhold i 1950‘ernes danske samfund men med et tydeligt transnationalt perspektiv. Vi ser på, hvordan 1950‘ernes unge blev påvirket af samtidens økonomiske og kulturelle processer, men også hvordan 1950‘ernes unge selv var centrale aktører, som påvirkede samfundet.

Læs Mere »