ROCKGIGANTER OG MIKROBRYG – ELTON JOHN

Der er totalt udsolgt, når Elton John gæster Royal Arena i både maj og juni 2019 – men det er der endnu ikke, når RAGNAROCK inviterer til en omgang Rockgiganter og Mikrobryg, hvor vi retter lyskejlen mod ingen andre end netop Sir Elton John.

En komponist rapporterer med pop
Siden sin debut i 1969, har Elton John præsenteret os for utallige, fantastiske popkompositioner. I samarbejde med Bernie Taupin, der har skrevet størstedelen af teksterne i Elton Johns imponerende sangkatalog, har han gennem sin mangeårige karriere skabt vi et popkulturelt livsværk, som er vel værd at dykke ned i.

I aftenens foredrag tager Erik Steinskrog udgangspunkt i netop Elton Johns kompositioner og herigennem tegne et portræt – et portræt, der også er en historie om møder mellem populærmusikkens genrer og en komponists rapportering fra den verden, han lever i.

Erik Steinskog er lektor i musikvidenskab på Københavns Universitet og har forsket i musik, maskulinitet og homoseksualitet på tværs af musikalske genrer – et arbejde der flere gange og på mange måder har krydset Elton Johns musik.

Tid, Pris, Sted

8. maj kl. 19:00 – 21:00

130 kr. Billetter købes via billetto.dk eller i RAGNAROCKs butik

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde

RAGNAROCKs succes-serie ‘Rockgiganter og Mikrobryg’ i 2019
Ti ’giganter’ er på programmet i RAGNAROCKs serie ‘Rockgiganter og Mikrobryg’ i år, og nogle af landets bedste og mest vidende fortællere udfolder deres historie i ord, billeder og musik – og med volumenknappen vredet godt rundt.

Med til oplevelsen hører hver gang et godt glas øl, friskbrygget særligt til RAGNAROCK fra det nyetablerede, ultralokale Musicon Mikrobryggeri, som brygger øl med håndkraft og høje mål for kvaliteten. Ligesom rockens største navne har flyttet grænser i musikken, har det lille bryggeri en ambition om at skubbe grænserne for øl.