Danmarks Rockmuseum dokumenterer de vigtigste kapitler af dansk rock- og pophistorie. Nu er tiden kommet til Aqua

Vi vil gerne høre, hvad sangene på Aquas første
album har betydet for dig, og hvad de minder dig om? 
Måske dit første kys, din første koncert eller den allerførste fest. Hvilken sang betyder mest for dig – og hvorfor lige den?

Det kan også være, du har ting liggende hjemme i skufferne, der har med ’Aquarium’ og den tid at gøre? Så vil vi også meget gerne høre om dem og gemme dem til eftertiden. Var det for eksempel dig, der huggede setlisten fra scenen i 1999? Eller måske gemte du billetterne fra koncerten du og vennerne tog til?

Vi er også meget interesserede i genstande og historier fra spillesteder, studier, gamle kollegaer – eller måske endda tips om hvem der kunne være relevante for os at kontakte?

Alt har interesse inklusiv fotos fra koncerter, dagsbogsnotater, merchandise, kærestebreve, plakater, autografer, tatoveringer og andre minder. Fortæl os, hvad du har, og tag gerne et foto af det. Så kontakter vi dig nærmere. Du er også velkommen til at uploade en video, men hverken foto eller video er et krav. Måske vil du bare gerne fortælle din historie.,

De genstande vi får ind til museet – eller får kendskab til – er vigtige for museets undersøgelser og kommende udstillinger. Ligeså bliver de en del af samlingen, som vil blive bevaret til kommende generationer. 

 

Aqua

  • Her kan du fortælle din historie og/eller beskrive, hvad du uploader til os. Maks. 900 tegn
  • Hvis du har et eller flere billeder, må du meget gerne tilføje dem her. Det gør vores gennemgang nemmere og synliggør dit bidrag yderligere.
    Slip fil her eller
    Maks. filstørrelse: 40 MB.
    • Hvis du har en eller flere videoer, må du meget gerne tilføje dem her. Det gør vores gennemgang nemmere og synliggør dit bidrag yderligere.
      Slip fil her eller
      Maks. filstørrelse: 40 MB.
      • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

      Vær opmærksom på, at når du indsender video- eller fotomateriale, giver du samtidig samtykke til at lade Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK bruge materialet i udstillingsøjemed samt til promovering af udstillingen.

      Vi glæder os til at høre fra dig.

      X