RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

DEN DANSKE INVASION: GASOLIN’ I AMERIKA

Af Anders Jørgensen

Læsetid: 3 min.

Da Gasolin’ i 1976 drog til USA var håbet højt. Det var den ultimative drøm om det internationale gennembrud. Bandet havde masser af succes med Gas 5 i Danmark. Med det næste skridt satsede de højt: Det var ’go big or go home’.

STJERNEDRØMME. Fire danske ’American Danes’ på jagt efter international succes i New Yorks cementjungle. Drengedrømmen om USA var nu blevet til virkelighed. Alligevel blev det amerikanske eventyr en dyr fiasko. FOTO: Peder Bundgaard. 

Drømmen om USA havde været længe undervejs. Da bandet blev grundlagt, sang de på engelsk og bandnavnet kom også fra det engelske ord for benzin. Og så var gassernes egne idoler ærkeamerikanske: vaskeægte rock’n’roll koryfæer som Elvis Presley, Little Richard og Jimi Hendrix.

Gasserne fik overtalt pladeselskabet CBS til at udgive Gas 5 på engelsk på trods af modstand. Pladen blev oversat med hjælp fra bl.a. musikeren Mick Moloney og forfatteren Jan Bredsdorff. What a Lemon blev den engelske titel. Nu var de fire danske lykkeriddere klar til at erobre mulighedernes land.

”Så syng dog på dansk”                                          

Den første koncert var i en stor sal i hippiebyen San Francisco. Gasserne var spændte.

Men da de trådte ud på scenen, var der kun mødt 5-6 publikummer op. Salen var nærmest tom.  Og ikke nok med det. Da de havde spillet to numre, råbte publikum enigt i kor: ”Så syng dog på dansk”.

Og sådan forgik de fleste efterfølgende koncerter. Publikummet i USA viste sig at være en kombination af danske sømænd, udviklingsstuderende og turister. Og hvad ville de høre? De ville høre det Gasolin’ de kendte og ikke en omgang valbyengelsk.

Undervejs på det amerikanske eventyr optrådte dog også et par solskinshistorier. F.eks. dukkede 1.000 mennesker op til koncert i storbyen Dallas i Texas. Byens lokale radio havde spillet numre fra What a Lemon i dagevis.

Egentligt var anmelderkorspet i USA også ganske positive. Der var ros fra toneangivende magasiner som Rolling Stone og The Village Voice. Alligevel blev turneen en fiasko for gasserne. Spillestederne var halvtomme og What a Lemon blev kun solgt i 20.000 eksemplarer. Tournéens sidste koncert i New York blev symbolsk nok aflyst.

KLEJN. Plakat fra Gasolin’s tourné i USA. Med det kedelige udtryk formåede plakaten ikke at skabe opmærksomhed omkring bandets koncerter i de amerikanske storbyers travle gadebillede. FOTO: Ragnarock

Hvad gik galt?

Gasolin’ måtte drage hjem både skuffede og fattigere. Turnéen havde kostet svimlende 1,2 mio. kr., svarende til ca. 5,3 mio. kr. i 2020. Heldigvis blev udgifterne delt mellem bandet og pladeselskabet.

Derhjemme stod kritikerne i kø og gned salt i såret med angreb om brud på Janteloven. Alligevel fortsatte succesen hjemme i Danmark. Men tiden i USA havde forstærket den interne splid i gruppen og var medvirkende til opløsningen i 1978.

Mange peger på at amerikanske pladeselskab aldrig satsede ordentligt på Gasolin’. Der var simpelhen ikke ordentligt reklameret, promoveret eller distribueret for bandet. Andre peger på at de engelske tekster simpelhent mistede den gasolinske gnist. Den unikke charme forsvandt i mødet med et fremmede sprog og Kims skæve accent.

Der var adskillige opture i Gasolins karriere, men USA blev ikke en af dem. Verdenskendte blev de aldrig på trods af flere forsøg på at indtage det amerikanske marked, f.eks. med singlen Killin’ Time fra 1978.

Alligevel er der noget fascinerende og forfriskende i fortællingen om gassernes tid i USA. Det var en langemand til Janteloven og ægte rock’n’roll-drømme på fuld skrue. Gasolin’ var fyldt med håb, energi og drømme: De skulle bare derudaf og indtage verdenen.

 

 

 

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »

Historien bag musikken: Søs Fenger

Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.

Læs mere »

Historien bag musikken: Peter Sommer

Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.

Læs mere »

Vinterferie

I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.

Læs mere »

FRA RADIO LUXEMBOURG TIL TIKTOK: NY SPOTUDSTILLING LUKKER DEN MUSIKALSKE GENERATIONSKLØFT MELLEM UNGE OG DERES FORÆLDRE

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Læs mere »
X