Af Lene Steinbeck
Der bliver minder nok at svælge i, når museet RAGNAROCK næste år åbner en særudstilling om Roskilde Festival. En indsamling blandt 50 års festivalgængere har nemlig resulteret i en lang række genstande, der skal være med til at fortælle om publikum til den legendariske festival.
Den legendariske rævebong (i midten) har fået et par bong-kammerater: Vortesvinet og rådyret. De tre venner har serveret mange liter festival-øl, og nu skal de sammen på museum. Foto: RAGNAROCK
Det plejer at være festivalprogrammet og kunstnerne på scenen, der løber med opmærksom-heden, når det drejer sig om Roskilde Festival. Men når RAGNAROCK med en særudstilling næste år inviterer til 50 år med festival-nostalgi, så er der en helt ny hovedperson: Publikum.
Som baggrund for at fortælle historien om 50 års festivalgængere har udstillingsholdet på RAGNAROCK efterlyst genstande, der kan være med til at fortælle publikums egne historier. Indsamlingen er nu afsluttet, og museumsinspektør og samlingsansvarlig Rasmus Rosenørn kan gøre status.
”Det er gået godt! Vi har virkelig fået nogle super gode genstande og rigtig mange spændende henvendelser. Så tusind tak til dem, som har bidraget til, at vi kan lave den udstilling, vi gerne vil. Vi er nået et godt stykke mod det primære formål: at dokumentere især de sidste 15-20 års publikumskultur, hvor vi selv synes, at vi har haft et hul i samlingen.”
Det hul er nu fyldt op med alt fra bannere til billeder, t-shirts og tjubang’er.
Voldsmand eller veludstyret hippie?
Blandt andet har holdet været i kontakt med en festivalgæst, der som fast gæst siden 1976 har været øjenvidne til mange af de store øjeblikke i festivalhistorien. Han var med i 2000, hvor ni unge mænd omkom under en koncert, og har fortalt udstillingsholdet om sin oplevelse. Anderledes lykkelig var hans fortælling fra 1992, hvor Danmark blev Europamestre i fodbold.
”Da besluttede han sig for personligt at indsamle ånden fra 1992. Så han tog en ølflaske og puttede et dannebrogsflag i, svingede flasken rundt for at indsamle luft og stemning, og så satte han en prop i flasken. Den har vi fået,” fortæller Rasmus Rosenørn.
Samme mand har også indleveret en dolk, der har været med på festivaler i 1970’erne og 80’erne.
”Dolken er med til at vise en del af den udvikling, festivalen har været igennem,” siger Rasmus Rosenørn, ”for dengang, når man skulle på lejrtur, havde man bare brug for en ordentlig kniv. Det er jo bare et værktøj, som blev brugt til at skære teltsnore eller spegepølse med.”
Men det er noget tid siden, dolken har været med på festival.
”Han gik fra at være en helt normal hippie til at folk troede, han var en voldsmand. Og sådan en dolk ville man jo ryge i benlås for i dag,” griner Rasmus Rosenørn.
I 2019 faldt navnet på en madbod festivalledelsen for brystet, og boden, der siden 1982 har heddet ’Frikadiller’ måtte omdøbes. RAGNAROCK har lånt skiltet, der med en lille ændring nu reklamerer for boden ’Frikadeller’. Foto: RAGNAROCK
Legendariske gensyn
For de garvede festivalgængere vil udstillingen helt sikkert byde på legendariske gensyn. Fx har museet fået fingre i skiltet over madboden, som siden 1982 har heddet ’Frikadiller’, men sidste år blev tvunget til at ændre navnet til det noget mere aseksuelle ’Frikadeller’. Også den famøse rævebong, som er en ølbong lavet af en udstoppet ræv, er kommet i museets varetægt.
”Rævebongen har virkelig også opnået kultstatus. Ham, der har lavet den, vurderer, at omkring 10.000 mennesker har drukket øl af ræven i løbet af de sidste fem år,” fortæller Rasmus Rosenørn.
Udover billeder, som er kommet i store mængder, både digitalt og analogt, så er der en genstand, de har fået særligt mange af.
”T-shirts. Vi havde rigtig mange i vores samling i forvejen og har fået mange ind. Dem skal vi helt sikkert finde en måde at bruge i udstillingen. De er bare så gennemgående og dukker op overalt,” fortæller Rosenørn og uddyber, at det er alt fra officielle festival t-shirts til frivillige, camps og enkeltpersoner, der får trykt t-shirts til festivalen.
”Det er jo en statement-væg, man går rundt med. Og det koster ikke ret meget at få lavet, så det er en nem, billig og effektiv måde at have noget helt unikt.”
Nu skal udstillingsholdet i gang med at vurdere alle genstandene i forhold til den endelige udstilling. Men man kan ifølge Rasmus Rosenørn godt forvente at se rigtig mange af publikums egne genstande. Dog kan der opstå huller i samlingen – flere har nemlig stillet som betingelse, at ejeren kan låne genstanden tilbage igen, hvis det ender med, at der afholdes Roskilde Festival, mens udstillingen kører.
Bare en fredelig hippie eller en voldsmand? I festivalens unge år løftede ingen et øjenbryn over en mand med en dolk i bæltet. Den indstilling har ændret sig en del. Nu skal dolken, en tidligere trofast festival-følgesvende, med på udstillingen, som netop handler om publikumskulturen på Roskilde Festival. Foto: RAGNAROCK
Særudstillingen om Roskilde Festival åbner i begyndelsen af 2021 på
RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde
VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.
TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
