Af Anders Jørgensen
Læsetid: 3 min
I 1969 fandt fire unge slumstormere sammen og skabte et band: Gasolin’. Med tiden erobrede de mange danskeres hjerter. En god portion held, en filminstruktør, en plademand og masser af hårdt arbejde hjalp dem godt på vej. Det gav pote, selvom starten var hård.
SLID. I starten slæbte de selv læsset til de mange små jobs på en gammel vogn. Senere fik de egen limousine og vognpark. Her på plakaten for deres første single, Silky Sally. Foto: RAGNAROCK
Gasserne mødte hinanden i Sofiegården på Christianshavn. Det var en faldefærdig og forladt ejendom, hvor unge, sprittere og skæve eksistenser boede side om side som slumstormere.
Willie Jønsson og Franz Beckerlee havde været skolekammerater, og havde tidligere været med i forskellige småbands. De stødte på hinanden igen i Sofiegården. Franz havde lige købt en guitar, mens Willie lige havde købt en bas. De besluttede sig at lave et band og begyndte at lede efter en forsanger og en trommeslager. Siden kom Kim Larsen til som forsanger, mens Bjørn Uglebjerg blev trommeslager. Begge var beboere i Sofiegården, og begge var musikalske nybegyndere.
Dåben
Nu manglede bandet bare et navn. Mange forslag var oppe. Navne som Pink Alice og Jackie Boo Flight blev nævnt. Hvad er målet med vores band, spurgte Franz og svarede selv på sit spørgsmål. De skulle fylde folk op med energi. En beboer i Sofiegården ved navn Gregers Bjørn Hansen udbrød at de skulle hedde Gasoline, det amerikanske ord for benzin.
Ligesom benzin fylder en bil op med energi, skulle gasserne fylde folket op med energi og glæde.
De kunne lide navnet. Men gasserne var bange for at det ville blive udtalt forkert. Frygten var at folk ville udtale bandets navn som gasolain eller gas-o-line. Løsningen blev at fjerne e’et og tilføje en apostrof.
Langt fra stjernedrømmene
Gasserne måtte slide og slæbe i begyndelsen af deres karriere. Lønnen var lav. 200-300 kr. for et job. Gasserne tog ofte til Kofoeds Skole for at få tøj og et varmt bad. Heldigvis er der stærke kvinder til stede. Dagny, den lokale købmand, var flink til at låne dem på kreditten, mens Willis kæreste, flyvebådsstewardessen Katrine Jensenius hjalp dem økonomisk.
Den første single Gasolin’ indspillede hed Silky Sally og solgte cirka 300 eksemplarer. Teksterne var på engelsk og lyden var hård og syret. Filminstruktøren Franz Ernst hørte pladen og kunne lide hvad han hørte. Han kontaktede gasserne og fik dem til at lave musikken til hans socialrealistiske drama ”Ang.: Lone”. Kim Larsen fik endda en birolle. En ung mand ved navn Poul Bruun, der arbejdede som bydreng for pladeselskabet Sonet blev interesseret i gasserne. Men der måtte gå et år før han fik fat i bandet.
I mellemtiden optrådte gasserne på den danske Woodstock. I 1970 drog de til Thy-lejren, hvor de optrådte sammen med andre bands som Gnags og Blue Sun. Hippierne var vilde med dem. En af dem, der oplevede Gasolin’ på Thy-lejren var Søren Berlev, der senere skulle blive bandets trommeslager.
LUKKET. Man kunne næsten få den tanke, at Kim Larsen var på syretrip mens han spillede med lukkede øjne. I virkeligheden var han bare nervøs. Er det mon Søren Berlev man spotter blandt de dansende hippier i Thy ved 1:19?
På vej mod masser af succes
Manageren Poul Bruun kom i 1971 til pladeselskabet CBS Records. Han gav gasserne et tilbud, de ikke kunne afslå: En kontrakt på fem år. Til gengæld skulle de synge på dansk, og det førte til uenighed i bandet.
I det ene hjørne stod Franz, der foretrak engelsk. Han var inspireret af Jimi Hendrix og mente at rock ’n’ roll var en amerikansk genre, der ikke kunne oversættes. I det andet hjørne stod Kim, der var inspireret af folkemusik og godt kunne se et potentiale i det danske.
Bruun måtte skære igennem og det blev på dansk efter meget ballade og drama i bandet. I mellemtiden var Bjørn smuttet og nu manglede bandet en trommeslager. Det blev Søren der fik fornøjelsen.
Nu var gasserne klar til at indspille deres første LP, der fik navnet Gas 1. De fik hjælp til teksterne af Mogens Mogensen, der var en tidligere sømand og senere selverklæret vicevært fra Sofiegården. Mogensen fulgte bandet i mange år og var medforfatter på mange af de store hits.
Sangene blev indspillet i København. Bagefter tog lydtekniker Freddy Hansson til London, hvor han fik hjælp af produceren Roy Thomas Baker til at redigere pladen. Baker skulle senere blive bandets faste producer. Gas 1 blev en succes og solgte 10.000 stykker.
Nu var scenen sat. Gasolin’ var klar til at erobre Danmark.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
