Af Anders Jørgensen
Læsetid: 3 min
LSD var ikke det eneste, der satte kulør på syrerockkoncerter i 1960’erne. Scenen blev oplyst af vilde mønstre og farver, der dannede den perfekte ramme til et musikalsk trip. Med gør det selv ånden intakt kom lysmanden med på plakaten, nærmest som et ekstra medlem af bandet.
Det var vandmandens tidsalder. Det var Summer of Love, surrealisme, svampe og syretrip. Det var Monterey og Woodstock. Det var Peter Fonda og Dennis Hopper i Easy Rider og Beatles med Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Det var the time of the season, som The Zombies sang.
De nye vinde kom fra hippiehøjborgen San Francisco og det chikke London, hvor musikalske ikoner som Jefferson Airplane, The Grateful Dead og Pink Floyd definerede den psykedeliske ånd.
Stofguruen og psykolog Timothy Leary var fortaler for de nye hallucinogene stoffer som LSD og svampe, men også hash vandt stort indpas. Unge var begyndt at bryde op med det bestående samfunds normer under mantraet ”turn on, tune in, drop out”.
Det var denne tidsånd, der muliggjorde det psykedeliske lysshows opblomstring.
Psykedelisk betyder bevidsthedsudvidende, og dette var netop formålet med det nye lysshow. Idéen blev først brugt til avantgarde teater, men blev senere sat ind i en musikalsk kontekst.
Tidligere blev bands blot oplyst af et skarpt hvidt lys. Men nu flød farverigt lys og lyd sammen, og udgjorde en ny totaloplevelse. Alle sanser blev stimuleret. Sammen med stofferne skulle det være en befrielse af sindet.
Fra Soho til Bakken
I Danmark kom det psykedeliske lys frem i 1967, da danskeren Walther Klæbel var i London. Her besøgte han undergrundsspillestedet The UFO Club i bydelen Soho. Sammen med San Francisco-nabolaget Haight-Ashbury var de to ledende akser i den spirende modkultur.
The UFO Club stod som et kunstnerisk fyrtårn indenfor tidens fascination af lys, farver, teater, digtoplæsning og musik. Her var Pink Floyd et fast navn. Klæbel blev forelsket i konceptet, og da han vendte hjem til Danmark åbnede han et spillested på Bakken, som han troligt døbte Soho, baseret på hans oplevelser i London.
Klæbel fik lokket Ian ”Pip” Carter, som havde været Pink Floyds faste lysmand på The UFO Club med til Danmark, hvor han styrede lysshowet på Soho. Desværre brændte Soho ned allerede i oktober 1967. Det blev enden for Klæbels psykedeliske eventyr.
BEVIDSTHEDSUDVIDENDE. Livemusik er mere end lyd. Her ses Søren Danielsens udstyr, som han skabte psykedelisk lys med som en af de første. Med farver, kemikalier og en diasprojekter gav han koncerterne en ny dimmension. Foto: RAGNAROCK
Danmarks første lysmand
Inden branden nåede den 19-årige Søren Danielsen på besøg. Her oplevede han Carters show, og blev så begejstret, at han selv fik lyst til at prøve kræfter med det psykedeliske lys.
Dagen efter drog Danielsen afsted for at få fat i de genstande som det krævede for at lave psykedelisk lys i bedste gør-det-selv stil: et lysbilledapparat, oliefarver og glasplader.
Han begyndte at eksperimentere med lyset. Det vigtigste var ikke at lade farverne brænde på. Det ødelagde den drømmende effekt. Samtidig skulle farverne følge samt følge musikkens rytme for at bevare totaloplevelsen.
Danielsen blev senere lysmand for bandet The Beefeaters, der regnes for at være Danmarks første psykedeliske band. De havde endda haft fornøjelsen af at jamme med Pink Floyd inden berømmelsen ramte det britiske band.
Lysmanden stod ofte side om side med bandet på plakaten. Lyset var så vigtig en del af oplevelsen, at lysmanden i samtiden blev opfattet som et ekstra bandmedlem.
Lad der blive lys
Allerede ved indgangen til 1970erne mistede det psykedeliske lysshow sin indflydelse i udlandet. I Danmark forsatte det psykedeliske lidt længere, blandt andet pga. ungdomsklubberne, hvor unge holdt af at eksperimentere med oliefarverne.
Nedgangen for det psykedeliske lysshow skyldes mange faktorer. Stoffernes fatale og psykiske konsekvenserne blev tydelige og dermed forsvandt en essentiel inspirationskilde i den psykedeliske bevægelse.
Samtidig begyndte mange kunsterne at brokke sig over at være indsvøbt i et farvekaos. De ville have fokus tilbage på sig selv. I takt med lysshowet gled ud forsvandt lysmesteren også fra koncertplakaten.
Selvom det psykedelisk lys står som et levn, der indkapsler 1960ernes frihedsprojekt, så lever ånden videre på den danske musikscene. Fx dyrker bandet Spids Nøgenhat den psykedeliske æstetik.
Og så er lyset fortsat en vigtig del af en moderne koncertoplevelse. Med nye tekniske landvindinger og mange kreative sjæle er lyshowet i dag stadig meget mere end blot et klart projektørlys.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
