UNDERVISNINGSFORLØB

DANSK UNGDOMSKULTUR I EN IDEOLOGISK KAMPTID

KAN IKKE BOOKES PT. GRUNDET COVID-19

RAGNAROCK

UNDERVISNING

OM

UNDERVISNINGSFORLØBET

Gennem forløbet vil eleverne arbejde med unges identitetsdannelse, socialisation, begivenheder, kulturelle fænomener og generationsforhold i 1950‘ernes danske samfund men med et tydeligt transnationalt perspektiv. Vi ser på, hvordan 1950‘ernes unge blev påvirket af samtidens økonomiske og kulturelle processer, men også hvordan 1950‘ernes unge selv var centrale aktører, som påvirkede samfundet.

Eleverne vil arbejde med, hvilke identitetsmarkører og subkulturer der gjorde sig gældende. Derudover vil de opnå kendskab til forskellige politiske ideologier og skillelinjer, som gjorde sig gældende under Den Kolde Krig, og hvordan international politik påvirkede de danske forhold og dermed danske unge. Yderligere får eleverne et indblik i, hvordan der i 1950‘erne blev igangsat en udvikling, der fik stor betydning for den velfærdsstat, vi kender i dag.

Gennem forløbet vil vi drage paralleller til elevernes egen verden, og eleverne vil således arbejde med forskelle og ligheder mellem 1950‘ernes unge og dem selv. Dermed aktiveres elevernes historiebevidsthed. I forløbet indgår forskellige medier, aktiviteter, historiske materialer og kilder herunder grafiske fremstillinger, fysisk aktivitet, taktil perception, musik, skriftlige kilder osv., ligesom eleverne får mulighed for at arbejde med historisk metode.

I forløbet lægges der desuden op til, at eleverne kan diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger, som relaterer til de historiske problemstillinger.

BOOK FORLØB PÅ

+45 51 70 70 71
eller via knappen herunder.
Hvis du ringer, hav da gerne samme informationer klar, som forefindes i formularen. 

Varighed: 1,5 time

Klassetrin: STX, HF, HHX, HTX og VUC – Varighed: 1.5 time. Forløbet veksler mellem ophold i værksted (primært) og udstilling

Pris: 900DKK. Gratis for folkeskoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.  

Fag: Historie og Samfundsfag

Vi opfordrer til, at klassen efter undervisningsforløbet bruger ½ – 1 time i udstillingen på egen hånd.

Praktisk:

Hvis I ønsker, at gå rundt i museets udstilling på egen hånd efter besøget og det er uden for museets almindelige åbningstid, skal det aftales med museet, når du booker forløbet.

INSPIRATION

MUSEETS UNDERVISNINGSFORLØB

RAP: KREATIV MED ORD

KLASSETRIN: 7.-10. KLASSETRIN SAMT UNGDOMSUDDANNELSER (STX, HF, HHX, HTX OG VUC)
Varighed: 2 timer.

Ungdomskultur og rap hænger uløseligt sammen. Rappen har påvirket unges måde at udtrykke sig på. Det er hurtigt, improviserende, legende og spontant. Dog kan det dansk-faglige for nogle i denne gruppe virke fjernt og abstrakt. Rap: Kreativ med ord er et forløb, der vil sætte det danskfaglige i nye rammer og inspirere til, at det som kan virke tørt og kedeligt på skolen, faktisk kan være en leg, underholdende og brugbart.

Læs Mere »

RUNDVISNING PÅ RAGNAROCK

Klassetrin: 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser (STX, HF, HHX, HTX og VUC)
Varighed: 1 time

Møde RAGNAROCK og oplev gennem udstillingen ni temaer ungdomskulturens udvikling fra 1950´erne og frem. Eleverne får viden om, hvordan unge gennem tiden har brugt rock- og popmusik til at råbe op, gøre modstand, drømme sig væk til anden tid og sted, til at blive en del af fællesskaber og til at udforske nye sider af sig selv.

Læs Mere »

STJERNEDRØMME FOR UNGDOMSUDDANNELSER

Klassetrin: 1. årgang på STX, HF, HHX, HTX
Varighed: 2,5 time.

Dette forløb er en faglig forlængelse af RAGNAROCKs interaktive spil ’Upcoming’, hvor eleverne skal dyste om at få succes med deres fiktive band. I forløbet skal eleverne vælge to opgaver indenfor kategorierne ART, FILM, SOUND og TEXT, som de i grupper skal løse efter særlige faglige krav.

I skal arbejde med billedanalyse, digtanalyse, nyhedskriterier samt egenproduktion af pladecover, storyboards, pressemeddelelse, interview, Facebook-sider, reklamer etc. Eleverne får mulighed for at opnå kompetencer indenfor IT og medier i forhold til deres egen rolle som kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent samt som ansvarlig deltager.

Læs Mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Gode historier, quiz og præmier i indbakken hver anden uge.