Af Jakob Caspersen
Læsetid: 5 min.
Roskilde Festival var næsten allerede lagt i graven inden den var kommet i gang. Den første store, og måske vigtigste forandring i festivalens historie, fandt sted med den anden festival i 1972. Her trådte nye kræfter til. For med den katastrofale første festival i 1971 frisk i erindringen havde ingen af de oprindelige arrangører lyst til at stille op igen.
FLIP. Jesper Switzer (tv) og Mogens Sandfær sætter plakaten op til den første Roskilde Festival – Sound Festivalen i 1971. De to gymnasieelever kom på overarbejde både under og efter festivalen. Samtidig løb bookeren med alle pengene. Foto: Bennie Hansen
VELKOMMEN. Festivalen blev besøgt af op mod 13.000 mennesker over de to dage i august. Mens gæsterne her pænt venter på at indløse billet til 30 kr., så hoppede langt flere over hegnet. Foto: Bennie Hansen
SÆT JER NED! Musikken blev indtaget siddende af de fleste publikummer, og råbet ”sæt jer ned” lød ofte foran scenen. For mange publikummer skulle en beatfestival være afslappet og tilbagelænet. Foto: Bennie Hansen
REJS JER OP! Det var dog ikke alle der fulgte opfordringen. Her til en koncert i festivalens anden udgave i 1972. Den var arrangeret noget bedre – blandt andet havde man fået tag over hele scenen. Foto: Bennie Hansen
AV. Roskildetømmermænd var der også nok af i 1971. Måske var denne herre ikke blandt de heldige, der kunne slå sit telt op lige foran scenen i fremvisningsringen på Dyrskuepladsen. Foto: Bennie Hansen
SKRALD. Affald er ikke ligefrem noget nyt problem for festivalen. Jesper og Mogens mistede det depositum, de havde lagt for at låne pladsen, så den kunne blive ryddet op. Foto: Bennie Hansen
TILBAGE. 35 år efter det hele startede er Jesper Switzer og Mogens Sandfærd tilbage på pladsen i 2006. De store strabadser med den første festival var ikke forgæves.
En vild idé
Det er vist de færreste, der kan prale af i deres gymnasietid at have grundlagt noget, der skulle blive til en af Nordeuropas største kulturbegivenheder. Det kan Jesper Switzer og Mogens Sandfær.
I 1971 gik de på Roskilde Katedralskole, hvor de var med til at arrangere gymnasiefester. Her fik de hjælp fra bookeren Karl Fischer til at arrangere musikken. En dag ringede han til Jesper med en vild idé: en to-dages musikfestival i Roskilde. Den idé faldt i god jord hos de to flippede gymnasiaster.
De havde set filmen om den amerikanske Woodstock festival, der var blevet afholdt i 1969. Der var ikke noget højere at stræbe efter, end et Woodstock på dansk grund. De to venner gik i gang med projektet.
Kaos!
Egentligt ville de have afholdt festivalen ved Borrevejle Vig, der lå naturskønt ved Roskilde Fjord. De havde en aftale på plads, men udlejeren blev betænkelig ved projektet. Kunne de unge drenge magte oprydningen, og handlede festivalen i virkeligheden snarere om druk end musik? Aftalen blev ophævet, og gymnasieeleverne måtte se sig om efter et nyt sted til festivalen.
Valget faldt på den nyanlagte dyrskueplads uden for Roskilde. Selvom de syntes, at den var deprimerende, så havde de ikke noget valg. Festivalen nærmede sig.
Lidt mere end en uge før festivalen mødte de to kammerater op sammen med 15-20 frivillige og gik i gang med at bygge pladsen op.
Ingen af dem havde erfaringer med noget lignende.
Ingen af dem tænkte på at få lavet et tæt tag på scenen. Ingen af dem troede, at publikum kunne finde på at springe over hegnet. Ingen af dem anede, hvor meget 10-12.000 festivalgæster svinede. Ingen af dem troede, at Karl Fischer ville løbe med pengene. Ingen af dem vidste, at den festival de skabte, ville være et magisk udflugtsmål for tusindevis af gæster 50 år senere.
For selvom festivalen 1971 endte med et økonomiske og organisatorisk kaos, så lagde den grundstenen for de fremtidige festivaler på Dyrskuepladsen.
Året efter meldte nye arrangører sig på banen. To styks, faktisk. En fond og en drømmende amerikaner.
En pool med budding
Folkesangeren Tony Busch fra USA havde en krøllet hjerne. Hans drømme spændte vidt. Fra oprettelsen af en kommunikationsskole til en festival i Roskilde – naturligvis ledsaget afet badebassin fyldt med budding. Alene kunne han dog ikke løfte opgaven.
Gymnasieeleverne fra året før havde fået nok. De havde både misset en masse skolegang, og alt hvad der kunne minde om lommepenge i forsøget på at rydde op på den smadrede dyrskueplads.
I stedet fandt han hjælp hos den lokale forening Roskildefonden. Siden 1932 havde den stået for afholdelsen af byfesterne i Roskilde. Dengang under navnet Roskilde Byfestkomité.
Overskuddet blev doneret til fordel for børn og unge. Det var en stærk forening med en god lokal forankring, og masser af frivillige kræfter til at støtte op om et arrangement som Roskilde Festival 1972. Den blev lanceret under navnet Fantasy Festival.
Den første Roskilde Festivali 1971 gik under navnet Sound Festival.
Varighed: 2 dage
Deltagere inkl. Frivillige: Ca. 13.000
Billetpris: 30 kr. (ca. 215 kr. i 2020 værdi)
Økonomisk resultat: Ukendt, men negativt.
Den anden Roskilde Festival i 1972 gik under navnet Fantasy Festival
Varighed: 3 dage
Deltagere inkl. Frivillige: 15.000
Billetpris: 40 kr. (ca. 270 kr. i 2020 værdi)
Økonomisk resultat: Overskud på ca. 150.000 kr. (ca. 1 mio. i 2020 værdi)
”You fucking hippies”
Det blev aftalt, at fonden skulle stå for alt det praktiske – opbygning af pladsen, indhentning af tilladelser osv. Busch skulle finde musikerne og sørge for lys og lyd. Fonden skulle have 1/3 af overskuddet, mens Busch fik de resterende 2/3.
Der var et stort fokus på at tiltrække udenlandske navne, og Kristeligt Dagblad kaldte da også Fantasy for ”den mest internationale festival i Danmark nogensinde.” Busch havde visioner om ”at lade en musikalsk negerstamme flyve til Danmark, og når den har optrådt på Dyrskuepladsen, så sende den tilbage til urskoven.” Men ligesom den famøse svømmepøl med budding, så blev dette indslag heller ikke til noget.
Blandt de store trækplastre var den amerikanske gruppe Sha na na. I klassisk 50’er rock ’n’ roll stil optrådte de med et skørt sceneshow og et klart budskab til festivalens gæster: ”All we wanna tell you fucking hippies is that rock ’n’ roll is here to stay.”
Tyngden lå dog fortsat på de danske kunstnere. Gnags var på programmet hele to gange, ligesom Kim Larsen både optrådte med Starfuckers og Gasolin’. Der var også plads til lokale bands som Soveposen og Dr. Dobo Jam, mens der var klassisk jazz fra Fessor’s Big City Band, og mindst lige så klassik blues fra Delta Blues Band.
Protorockere og walkie talkies
Rent organisatorisk var festivalen stadig rodet, men væsentligt bedre end året før. Protorockerne fra De Vilde Engle gik sammen med walkie talkie klubber om at stå for at holde folk fra at hoppe over hegnet, og en langt større del af de 15.000 gæster kom ind gennem billetlugerne ved denne festival.
Det gav sorte tal på bundlinjen, og Roskildefonden kunne dele et overskud på 50.000 kr., svarende til ca. 330.000 kr. i 2020 ud til fordel for byens børn og unge.
Der var dog stadig brug for flere kræfter. Fra scenen spurgte man, om der var nogen blandt publikum, der havde lyst til at hjælpe til. Det havde den unge lærer Leif Skov. Sammen med en gruppe venner blev han sat til at samle skrald, og han blev hurtigt glad for arbejdet med festivalen. Gennem de næste 30 år kom han som få andre til at sætte sit præg på festivalen.
En festival tager form
Således blev den første Roskilde Festival arrangeret af Roskildefonden. Festivalen blev bundet op på en almennyttig organisation, og man sikrede, at overskuddet blev anvendt til arbejdet med børn og unge. Det gav en stor stabilitet, forankret i en driftig organisation. Og frivillighed og almennyttighed har siden 1972 været nøgleværdier for Roskilde Festival.
Året efter var det uden Tony Busch, og fra 1973 stod fonden som den eneste arrangør af festivalen. Den blev hurtigt foreningens vigtigste aktiv. Men i løbet af 1970’erne var arrangementet fortsat i sin vorden, og festivalen blev stadig udfordret på sin eksistens.
I næste afsnit kan du læse om, hvordan rockere og et tamt musikprogram gjorde festivalen i 1977 til en blandet oplevelse. Og om hvordan Elvis Costello, Bob Marley og en ganske særlig orange presenning var med til at redefinere festivalen året efter.
Roskilde Festival har altid været under forandring. Mens vi venter på, at festivalen får lov til at slå portene op igen fortæller RAGNAROCK om nogle af de største nybrud i festivalens historie. I 50 ÅR MED ROSKILDE stiller vi skarpt på de år, der på godt og ondt gjorde festivalen til en fundamentalt anderledes oplevelse.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
