MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL

FØRSTE DEL:

Kaos, en skummel bagmand og en frisk start. 1971-72.

Af Jakob Caspersen

Læsetid: 5 min.

Roskilde Festival var næsten allerede lagt i graven inden den var kommet i gang. Den første store, og måske vigtigste forandring i festivalens historie, fandt sted med den anden festival i 1972. Her trådte nye kræfter til. For med den katastrofale første festival i 1971 frisk i erindringen havde ingen af de oprindelige arrangører lyst til at stille op igen.

FLIP. Jesper Switzer (tv) og Mogens Sandfær sætter plakaten op til den første Roskilde Festival – Sound Festivalen i 1971. De to gymnasieelever kom på overarbejde både under og efter festivalen. Samtidig løb bookeren med alle pengene. Foto: Bennie Hansen

VELKOMMEN. Festivalen blev besøgt af op mod 13.000 mennesker over de to dage i august. Mens gæsterne her pænt venter på at indløse billet til 30 kr., så hoppede langt flere over hegnet. Foto: Bennie Hansen

SÆT JER NED! Musikken blev indtaget siddende af de fleste publikummer, og råbet ”sæt jer ned” lød ofte foran scenen. For mange publikummer skulle en beatfestival være afslappet og tilbagelænet. Foto: Bennie Hansen

REJS JER OP! Det var dog ikke alle der fulgte opfordringen. Her til en koncert i festivalens anden udgave i 1972. Den var arrangeret noget bedre – blandt andet havde man fået tag over hele scenen. Foto: Bennie Hansen

AV. Roskildetømmermænd var der også nok af i 1971. Måske var denne herre ikke blandt de heldige, der kunne slå sit telt op lige foran scenen i fremvisningsringen på Dyrskuepladsen. Foto: Bennie Hansen

SKRALD. Affald er ikke ligefrem noget nyt problem for festivalen. Jesper og Mogens mistede det depositum, de havde lagt for at låne pladsen, så den kunne blive ryddet op. Foto: Bennie Hansen

TILBAGE. 35 år efter det hele startede er Jesper Switzer og Mogens Sandfærd tilbage på pladsen i 2006. De store strabadser med den første festival var ikke forgæves.

En vild idé

Det er vist de færreste, der kan prale af i deres gymnasietid at have grundlagt noget, der skulle blive til en af Nordeuropas største kulturbegivenheder. Det kan Jesper Switzer og Mogens Sandfær.

I 1971 gik de på Roskilde Katedralskole, hvor de var med til at arrangere gymnasiefester. Her fik de hjælp fra bookeren Karl Fischer til at arrangere musikken. En dag ringede han til Jesper med en vild idé: en to-dages musikfestival i Roskilde. Den idé faldt i god jord hos de to flippede gymnasiaster.

De havde set filmen om den amerikanske Woodstock festival, der var blevet afholdt i 1969. Der var ikke noget højere at stræbe efter, end et Woodstock på dansk grund. De to venner gik i gang med projektet.

Kaos!

Egentligt ville de have afholdt festivalen ved Borrevejle Vig, der lå naturskønt ved Roskilde Fjord. De havde en aftale på plads, men udlejeren blev betænkelig ved projektet. Kunne de unge drenge magte oprydningen, og handlede festivalen i virkeligheden snarere om druk end musik? Aftalen blev ophævet, og gymnasieeleverne måtte se sig om efter et nyt sted til festivalen.

Valget faldt på den nyanlagte dyrskueplads uden for Roskilde. Selvom de syntes, at den var deprimerende, så havde de ikke noget valg. Festivalen nærmede sig.

Lidt mere end en uge før festivalen mødte de to kammerater op sammen med 15-20 frivillige og gik i gang med at bygge pladsen op.

Ingen af dem havde erfaringer med noget lignende.

Ingen af dem tænkte på at få lavet et tæt tag på scenen. Ingen af dem troede, at publikum kunne finde på at springe over hegnet. Ingen af dem anede, hvor meget 10-12.000 festivalgæster svinede. Ingen af dem troede, at Karl Fischer ville løbe med pengene. Ingen af dem vidste, at den festival de skabte, ville være et magisk udflugtsmål for tusindevis af gæster 50 år senere.

For selvom festivalen 1971 endte med et økonomiske og organisatorisk kaos, så lagde den grundstenen for de fremtidige festivaler på Dyrskuepladsen.

Året efter meldte nye arrangører sig på banen. To styks, faktisk. En fond og en drømmende amerikaner.

En pool med budding

Folkesangeren Tony Busch fra USA havde en krøllet hjerne. Hans drømme spændte vidt. Fra oprettelsen af en kommunikationsskole til en festival i Roskilde – naturligvis ledsaget afet badebassin fyldt med budding. Alene kunne han dog ikke løfte opgaven.

Gymnasieeleverne fra året før havde fået nok. De havde både misset en masse skolegang, og alt hvad der kunne minde om lommepenge i forsøget på at rydde op på den smadrede dyrskueplads.

I stedet fandt han hjælp hos den lokale forening Roskildefonden. Siden 1932 havde den stået for afholdelsen af byfesterne i Roskilde. Dengang under navnet Roskilde Byfestkomité.

Overskuddet blev doneret til fordel for børn og unge. Det var en stærk forening med en god lokal forankring, og masser af frivillige kræfter til at støtte op om et arrangement som Roskilde Festival 1972. Den blev lanceret under navnet Fantasy Festival.

FAKTAKBOKS

Den første Roskilde Festivali 1971 gik under navnet Sound Festival.

Varighed: 2 dage

Deltagere inkl. Frivillige: Ca. 13.000

Billetpris: 30 kr. (ca. 215 kr. i 2020 værdi)

Økonomisk resultat: Ukendt, men negativt.

 

Den anden Roskilde Festival i 1972 gik under navnet Fantasy Festival

Varighed: 3 dage

Deltagere inkl. Frivillige: 15.000

Billetpris: 40 kr. (ca. 270 kr. i 2020 værdi)

Økonomisk resultat: Overskud på ca. 150.000 kr. (ca. 1 mio. i 2020 værdi)

”You fucking hippies”

Det blev aftalt, at fonden skulle stå for alt det praktiske – opbygning af pladsen, indhentning af tilladelser osv. Busch skulle finde musikerne og sørge for lys og lyd. Fonden skulle have 1/3 af overskuddet, mens Busch fik de resterende 2/3.

Der var et stort fokus på at tiltrække udenlandske navne, og Kristeligt Dagblad kaldte da også Fantasy for ”den mest internationale festival i Danmark nogensinde.” Busch havde visioner om ”at lade en musikalsk negerstamme flyve til Danmark, og når den har optrådt på Dyrskuepladsen, så sende den tilbage til urskoven.” Men ligesom den famøse svømmepøl med budding, så blev dette indslag heller ikke til noget.

Blandt de store trækplastre var den amerikanske gruppe Sha na na. I klassisk 50’er rock ’n’ roll stil optrådte de med et skørt sceneshow og et klart budskab til festivalens gæster: ”All we wanna tell you fucking hippies is that rock ’n’ roll is here to stay.”

Tyngden lå dog fortsat på de danske kunstnere. Gnags var på programmet hele to gange, ligesom Kim Larsen både optrådte med Starfuckers og Gasolin’. Der var også plads til lokale bands som Soveposen og Dr. Dobo Jam, mens der var klassisk jazz fra Fessor’s Big City Band, og mindst lige så klassik blues fra Delta Blues Band.

Protorockere og walkie talkies

Rent organisatorisk var festivalen stadig rodet, men væsentligt bedre end året før. Protorockerne fra De Vilde Engle gik sammen med walkie talkie klubber om at stå for at holde folk fra at hoppe over hegnet, og en langt større del af de 15.000 gæster kom ind gennem billetlugerne ved denne festival.

Det gav sorte tal på bundlinjen, og Roskildefonden kunne dele et overskud på 50.000 kr., svarende til ca. 330.000 kr. i 2020 ud til fordel for byens børn og unge.

Der var dog stadig brug for flere kræfter. Fra scenen spurgte man, om der var nogen blandt publikum, der havde lyst til at hjælpe til. Det havde den unge lærer Leif Skov. Sammen med en gruppe venner blev han sat til at samle skrald, og han blev hurtigt glad for arbejdet med festivalen. Gennem de næste 30 år kom han som få andre til at sætte sit præg på festivalen.

En festival tager form

Således blev den første Roskilde Festival arrangeret af Roskildefonden. Festivalen blev bundet op på en almennyttig organisation, og man sikrede, at overskuddet blev anvendt til arbejdet med børn og unge. Det gav en stor stabilitet, forankret i en driftig organisation. Og frivillighed og almennyttighed har siden 1972 været nøgleværdier for Roskilde Festival.

Året efter var det uden Tony Busch, og fra 1973 stod fonden som den eneste arrangør af festivalen. Den blev hurtigt foreningens vigtigste aktiv. Men i løbet af 1970’erne var arrangementet fortsat i sin vorden, og festivalen blev stadig udfordret på sin eksistens.

I næste afsnit kan du læse om, hvordan rockere og et tamt musikprogram gjorde festivalen i 1977 til en blandet oplevelse. Og om hvordan Elvis Costello, Bob Marley og en ganske særlig orange presenning var med til at redefinere festivalen året efter.

Roskilde Festival har altid været under forandring. Mens vi venter på, at festivalen får lov til at slå portene op igen fortæller RAGNAROCK om nogle af de største nybrud i festivalens historie. I 50 ÅR MED ROSKILDE stiller vi skarpt på de år, der på godt og ondt gjorde festivalen til en fundamentalt anderledes oplevelse.

FLERE NYHEDER

(Dansk) 50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL – ANDEN DEL

(Dansk) Fra rockere og rockmusik til reggae og en ny scene. 1977-78.
Roskilde Festival fandt formen i løbet af 1970’erne. Men mod årtiets slutning slog den ikke længere til. Efter et år med middelmådig musik et uvelkomment rockerbesøg måtte festivalen genopfinde sig selv. Det resulterede i nogle forandringer, der fortsat præger festivalen.

Læs mere »

(Dansk) TAG ET TRIP TIL SUMMER OF LOVE 1967

(Dansk) Sommeren i år bliver ikke, som den plejer. Mange vil længes efter rejser, de ikke kom afsted på, og festivaler, der blev aflyst. Måske vil nogen også længes tilbage i tiden. Til dengang en sommer var en sommer, og musikken overgik sig selv gang på gang. Er du en af dem? Eller er du bare nysgerrig på, hvorfor 1967 blev en helt særlig sommer i dansk og international rockhistorie – så tag med tilbage til ’Summer of love’

Læs mere »

(Dansk) DA HIPHOPPEN KOM TIL DANMARK

(Dansk) DETALJEN. Den dominerer hitlisterne, præger vores radio, tøjstil og sprog. Hiphop har sat sig tungt på den popkulturelle trone i Danmark. Et joggingsæt vidner om hvordan stilen, musikken og ikke mindst dansen kom til Danmark, og bredte sig som en steppebrand.

Læs mere »

(Dansk) 50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL

(Dansk) Roskilde Festival var næsten allerede lagt i graven inden den var kommet i gang. Den første store, og måske vigtigste forandring i festivalens historie, fandt sted med den anden festival i 1972. Her trådte nye kræfter til. For med den katastrofale første festival i 1971 frisk i erindringen havde ingen af de oprindelige arrangører lyst til at stille op igen.

Læs mere »

(Dansk) DET MYTISKE KRAFTWERK

(Dansk) Forleden døde den tyske elektropoppioner Florian Schneider. Sammen med resten af Kraftwerk inspirerede hans musik utallige kunstnere, og blandt gruppens fans har bandet en helt mytologisk status. Døren til deres ellers hermetisk lukkede Kling Klang studie var det tætteste man kunne komme på sine idoler. Det har inspireret Graham Dolphin til at lave kunstværket Door, der findes i RAGNAROCKs samling.

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Gode historier, quiz og præmier i indbakken hver anden uge.