Af Asger Husted Nielsen
Læsetid: 3 min.
Dunk dunk dunk. Baslyden fra transportable musikanlæg har holdt mange danskere vågne denne sommer. Mens lydsystemerne er relativt nye på vores breddegrader, så skal vi tilbage til 1950’ernes Jamaica for at finde deres historie. Det er fortællingen om en gør-det-selv kultur, der har haft en enorm indflydelse på moderne populærmusik og festkultur.
BAS. De tidlige jamaicanske lydanlæg fra 1950’erne var ikke blot forløbere de både elskede og forhadte Soundbokse. De var med til at starte en helt ny musikkultur. Her ses Mutt & Jeff’s Sound System, der var aktivt i slutningen af 1950’erne. Foto: Ukendt. Creative Commons.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde. I 1950’erne var jazz- og blueskoncerter populære i Jamaicas hovedstad, Kingston. Men entréen var alt for høj til den afrikansk-jamaicanske arbejderklasse. Det gav en stor efterspørgsel på musik til en billig penge. For når man ikke kunne komme med til de riges fest, så måtte man skabe sin egen. Derfor opstod der en gør-det-selv kultur, hvor man byggede sine egne, let flytbare musikanlæg: Sound Systems.
Tom the Great Sebastian
Det krævede stor viden og teknisk kunnen at lave et Sound System i 1950’ernes Jamaica. Det havde Hedley Jones. Under Anden Verdenskrig blev han uddannet som radaringeniør i det britiske luftvåben. Tilbage i Kingston brugte han de erfaringer til bl.a. at bygge elektriske guitarer og forstærkere.
Som musiker ærgrede han sig over tidens dårlige PA-anlæg. De store lydanlæg var kun lavet til at gengive stemmer, og derfor lød det dårligt, når man spillede plader på dem.
I 1950 hjalp han den lokale DJ Tom Wong med at bygge hvad der ofte regnes som det første Sound System: Tom the Great Sebastian. Ordet ’Sound System’ dækkede ikke kun selve musikanlægget, men beskrev hele det kollektive hold af lydteknikere og DJ’s, som fik musikken til at spille.
Duke Reids Trojan og King Edward’s Giant
Hedley Jones hjalp også andre Dj’s med at bygge Sound Systems. Snart kom Coxsone Dodd’s Downbeat, King Edward’s Giant og Duke Reid’s Trojan også på banen.
Lydsystemerne spillede op til dans i tomme lagerhaller eller på gadehjørner for byens festglade publikum. Ligesom på Roskilde Festival i dag, var der også dengang konkurrencer mellem hvem der havde det største, flotteste og mest højt spillende anlæg – et sound clash. Her konkurrerede man om hvem der kunne skabe den største fest. Til tider kom det ligefrem til slagsmål og sabotagehandlinger mellem de konkurrerende grupper.
Sound Systems var blevet måden man hørte musik på i Jamaica. Derfor begyndte musikere og producere også at lave musik, der lød godt på de store anlæg. Og hvis der er noget som kan overdøve din nabos musikanlæg, så er det hvis du kan spille et hit med tung, tung bas.
I 1970’erne bevægede musikken sig fra at ville imitere en live-lyd til at blive sin egen. Nu forsøgte man ikke længere at gengive stemningen fra de eksklusive jazzklubber. Man skabte sit eget udtryk. Mixerpulten blev det vigtigste instrument i den nye genre, Dub. Her mixede producere som King Tubby og Lee ”Scratch” Perry forskellige plader sammen, og gave numrene karakter med psykedeliske ekkoeffekter. Og bas. Masser af bas, der blev blæst ud på de store anlæg.
Det er et skifte, der stadig kan høres på meget moderne populærmusik.
REMIX. Sådan kan det se ud når man mixer dub i stil med den jamaicanske DJ King Tubby. Mixerpulten bliver et instrument i sin egen ret.
Soundboks
I 1970’erne og 1980’erne emigrerede mange jamaicanere til bl.a. London og New York. Her medbragte de Sound System-kulturen, og Dub’en, der igen blev mixet med andre genrer. Det fik en stor betydning for skabelsen af både Hip-hop og EDM – Electronic Dance Musik. Begge er genrer, der blev dyrket på gaden og i tomme haller, ofte på store Sound Systems.
I Danmark var det navnlig på de store festivaler – især Roskilde Festival og Distortion – at mobile lydsystemer blev synlige og hørbare. Op gennem 2000’erne gik mobile, batteridrevne gør-det-selv lydsystemer fra at være et særsyn til at være allestedsnærværende mellem telte og hvide pavilloner.
Med den første Soundboks fra 2015 tog systemerne endnu et spring. Det blev nu muligt for folk uden synderlig teknisk indsigt at anskaffe et godt, stabilt anlæg der kunne spille højt og længe. Og selvfølgelig med masser af bas.
I 1950’erne kunne mange jamaicanske unge ikke komme på klub eller koncert og høre musik. 70 år senere står mange danske unge i den samme situation. Som det mest naturlige tager de en Soundboks under armen, og rykker festen udenfor.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
