GASOLIN'S UNIVERS PÅ TEGNEBRÆTTET

Af Jakob Caspersen

Læsetid: 5 min.

Gasolin’s pladecovers har for mange mennesker nærmest ikonisk status. I RAGNAROCKS særudstilling om bandet møder vi manden bag de fleste af dem: Peder Bundgaard. Som ung mand flyttede han fra den lille by Tømmerup til København i slutningen af 1960’erne for at ride med på den nye bølge af musik.

FOLKEEJE. I 2010 blev albumcoveret fra Gas’ 3 udvalgt som motiv til et nyt frimærke. Aldrig før var der blevet solgt så mange eksemplarer af et frimærke i forsalg. Gasserne fandt maleriet på et af deres værtshuse, Andys Bar. PostNord.

”Jeg har opdaget, der skete noget voldsomt meget med rockmusikken som det nye, store vidunder. Der sker noget nu, og jeg vil fandme være med i det – no matter what.

I Tømmerup der tilbragte jeg år ud og år ind med at stå og glo en ko ind i røven. Det var så ikke den samme ko hele tiden, men det blev ensformigt. Jeg har så ikke noget talent for hverken at synge eller at spille. Så jeg var klar over, at hvis jeg skulle være med i det game der, skulle jeg finde på noget andet. ”

En cool Fedtmule

Gasolin’ udgav deres debutalbum i 1969. De havde forsøgt at få den legendariske tegneserietegner Hergé til at lave et cover til dem. Det havde han ikke tid til, men han gav dem lov til at bruge et udsnit fra en af sine Tintin tegneserier i stedet.

Inden gruppens andet album kommer i trykken har Peder Bundgaard mødt bandets producer, Poul Bruun.

”Og det var også derfor, at jeg en skønne dag blev bedt om at tegne et omslag til selveste Gasolin’.”

For at blive i stilen fra det første album tager Peder Bundgaard udgangspunkt i et tegneserieunivers. Coveret et prydet med ”en tegneseriefigur, der tydeligvis er inspireret af Disney figuren Fedtmule.”

”Han står bare og ser cool ud, lige som om han ejer det hele. Og så er han lige ved at tænde sig en smøg. Og der er så en lille finurlig finesse der, fordi hvis man kigger nærmere på den, så vil man se at det er en joint. Det synes vi var meget rock ’n’ roll dengang. Og også meget vovet. Men vi synes selv det var dødmorsomt. ”

Studedruk, tabte trusser og en beskeden tegner

Gasserne var ofte selv involverede i produktionen af deres omslag.
Idéen til deres næste album, Gas’ 3 kom de selv på.

”Motivet er hentet fra værtshuset Andys Bar, som var en af stationerne på dødsruten engang. Dødsruten var simpelthen en række værtshuse i den indre by i København, hvor folk virkelig gik til dem med sej studedruk, natten igennem til den lyse morgen. De kom meget på den dødsrute, skulle jeg hilse at sige! Og der havde de fundet et vægmaleri, som de havde forelsket sig i.

Så Peder Bundgaard måtte ned på Andys Bar og tage et fotografi af maleriet, med den unge, blonde kvinde i centrum.

”Hun ser meget betuttet ud, som om der er sket en ulykke. Og hvis man kigger nærmere, så vil man finde ud af, at det er fordi bukseeleastikken er strøget. Hun står simpelthen med trusserne nede om anklerne. Meget pinlig situation.”

Men Peder Bundgaard er betænkelig ved at bruge billedet på omslaget. For han kan ikke finde kunstneren bag det, og afklare rettighederne. ”Tænk om nogen ville komme bagefter, og sige at de ville have en million kroner.”

”Pladen udkom stille og roligt. Der gik en måned, og der gik to. Der gik tre. Og så fik jeg en meget venlig Hr. Tage Hansen i røret. Han havde set, at der var kommet en plade med hans gamle billede på. Jeg tænkte puha, nu kommer det med pengene.”

Men Tage Hansen er tilsyneladende en meget beskeden herre.

”Han følte sig nærmest smigret. Han ville bare have to eksemplarer, for han havde to børn, så de kunne få en hver. Så sådan endte den historie.”

En lidt for pæn tatovering

Idéen til coveret på Gas’ 4 kom også fra gasserne selv. Og igen fandt de udgangspunktet i en af Københavns skyggesider. Til albummet, der også hed Stakkels Jim ville de bruge en tatovering som udgangspunkt.

”Og så for bandet ned til Nyhavn. Det var dengang Nyhavn var én lang række af tatovører. De var så nede i kælderen hos Tattoo Bob

Hos Tattoo Bob fandt de en tatovering de kunne lide, og spurgte om de ikke kunne få den med hjem. Men Bob var ikke så stolt af sine egne kreationer, og han ville gerne lige tegne tatoveringen lidt om.

”Han sad og fedtede med det i dagevis, for at lave noget, der så rigtigt, rigtigt, rigtigt pænt ud. Og da var hele idéen røget. Så da han kom med sin fine, pæne tegning, da måtte vi jo så forklare ham på en pæn måde, at det var ikke lige det vi havde ment. Og det endte så med, at jeg måtte tage den, og tegne den tilbage i grimt. Så det der er lavet med den tykkeste, billigste spritpen jeg havde, og nogle billige vandfarver.”

Et pletskud og en sportsvogn

Til pladen Gas’ 6 er ligger ansvaret for den gode idé hos Peder Bundgaard selv. Det blev en lang proces.

”Du drømmer ikke om alle de løsninger vi var igennem. Jeg lyver ikke: måneder sad vi og hev totter ud af os selv. Og til sidst, så gik vi sukkerkolde.”

 

Gennembruddet kom på en øvelejr på Fyn, hvor Peder var inviteret med. Han har medbragt sit kamera.

”De var meget lidt glade for at stille op til fotos, skulle jeg hilse og sige. De kunne simpelthen ikke lide at blive fotograferet.” Alligevel har han fået dem lokket med til et photo shoot på en mark.

”Der står vi så og glor ude på marken, og tager billeder. Så kommer der en flyver. Og da de hører den flyver, så vender de sig om, og peger på den, for flyveren kommer bagfra.”

Pletskud!

Så manglede der bare et logo. Det kom også ved lidt af et lykketræf.  

”Det kommer sig af en meget tilfældig vogn, der holdt parkeret foran min hoveddør. Det var en engelsk sportsvogn af mærket Morgan. Og det, der fanger mit blik, er at der på kølerhjelmen er et logo.”

Logoet har vinger ”for at sige, at her er noget med fart og tempo på. Og jeg tænkte: det er lige Gas, den kan jeg lige snuppe.”

”Det er stjålet næsten direkte. Men jeg kunne ikke så godt skrive Morgan i det. Så derfor lavede jeg en blå bjælke og skrev Gasolin med en rød cirkel bagved. Havde jeg ikke set den Morgan der, så havde jeg sikkert gået rundt den dag i dag og tænkt hvad fanden skal jeg finde på. Hvad skal jeg arme mand dog gøre. 

Og dermed var det nu legendariske vingelogo skabt.

Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke to gange om måneden?

Så tilmeld dig RAGNAROCKs nyhedsbrev på få sekunder her.

Så deltager du samtidig hver måned i lodtrækningen om fede præmier.

FLERE NYHEDER

(Dansk) 50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL – ANDEN DEL

(Dansk) Fra rockere og rockmusik til reggae og en ny scene. 1977-78.
Roskilde Festival fandt formen i løbet af 1970’erne. Men mod årtiets slutning slog den ikke længere til. Efter et år med middelmådig musik et uvelkomment rockerbesøg måtte festivalen genopfinde sig selv. Det resulterede i nogle forandringer, der fortsat præger festivalen.

Læs mere »

(Dansk) TAG ET TRIP TIL SUMMER OF LOVE 1967

(Dansk) Sommeren i år bliver ikke, som den plejer. Mange vil længes efter rejser, de ikke kom afsted på, og festivaler, der blev aflyst. Måske vil nogen også længes tilbage i tiden. Til dengang en sommer var en sommer, og musikken overgik sig selv gang på gang. Er du en af dem? Eller er du bare nysgerrig på, hvorfor 1967 blev en helt særlig sommer i dansk og international rockhistorie – så tag med tilbage til ’Summer of love’

Læs mere »

(Dansk) DA HIPHOPPEN KOM TIL DANMARK

(Dansk) DETALJEN. Den dominerer hitlisterne, præger vores radio, tøjstil og sprog. Hiphop har sat sig tungt på den popkulturelle trone i Danmark. Et joggingsæt vidner om hvordan stilen, musikken og ikke mindst dansen kom til Danmark, og bredte sig som en steppebrand.

Læs mere »

(Dansk) 50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL

(Dansk) Roskilde Festival var næsten allerede lagt i graven inden den var kommet i gang. Den første store, og måske vigtigste forandring i festivalens historie, fandt sted med den anden festival i 1972. Her trådte nye kræfter til. For med den katastrofale første festival i 1971 frisk i erindringen havde ingen af de oprindelige arrangører lyst til at stille op igen.

Læs mere »

(Dansk) DET MYTISKE KRAFTWERK

(Dansk) Forleden døde den tyske elektropoppioner Florian Schneider. Sammen med resten af Kraftwerk inspirerede hans musik utallige kunstnere, og blandt gruppens fans har bandet en helt mytologisk status. Døren til deres ellers hermetisk lukkede Kling Klang studie var det tætteste man kunne komme på sine idoler. Det har inspireret Graham Dolphin til at lave kunstværket Door, der findes i RAGNAROCKs samling.

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Gode historier, quiz og præmier i indbakken hver anden uge.