Af Tine Moberg
Læsetid: 2 min.
FRIHED. Tusindvis af unge dedikerede Gasolin’ fans skrålede i 70’erne med på numre som ”Rabalderstræde”, ”Fi-fi dong” og ”Kvinde min”, og gennem Gasolin’ fanklubben blev det muligt for dem, at komme endnu tættere på deres store idoler. Fanklubben var for mange gas-fans langt mere end bare en fanklub – det var et frirum.
FANKLUB. I RAGNAROCKS museumssamling findes alle de fanbreve, der i 70’erne blev sendt til Gasolin’ fanklubben. Foto: RAGNAROCK, Tine Moberg.
Kære Gasolin’ JEG ELSKER JER! JEG ELSKER JERES SANGE! JEG ELSKER JERES MUSIK!
… sådan skrev en ung Gasolin’-fan til sine store idoler tilbage i 1977.
De fire christianshavner-drenge Kim, Franz, Wili og Søren tog i 1970’erne Danmarks beatscene med storm og spillede sig direkte ind i næsten alle pladesamlinger i de danske hjem.
Det var Gasolin’s daværende manager, Bjarne Kamby, der i 1972 fik idéen til at starte ”Gasolin’ Fan Club”. Han måtte dog hurtigt erkende, at han ikke havde tiden til at passe den, og derfor overtog Kit ”Mama” Beckerlee ansvaret for fanklubben året efter.
Med udgivelsen af Gas’ 3 i efteråret 1973 slog Gasolin’ for alvor igennem, og landet over skrålede de unge teenagere med på bl.a. ”Inga, Katinka, og smukke Charley på sin Harley”. Medlemstallet i fanklubben eksploderede, og Mama Beckerlee måtte i perioder have hjælp til at besvare de mange fanbreve.
Fanklubben endte med at have over 3000 medlemmer.
Kære Gasolin’ Vil i hjælpe mig? Det håber jeg I vil. Ellers bliver jeg meget ulykkelig.
Det er ikke alle fanbrevene, der udelukkende rummer kærlighedserklæringer til bandet og musikken. Flere fans brugte fanklubben som en dagbog. Det blev et fortroligt sted, hvor mange unge søgte luft for deres frustrationer og løsninger på deres hverdagsproblemer. Det er i brevene tydligt at mærke den tillid, de unge Gas-fans havde til Mama Beckerlee, og ventetiden på et svar føltes ulidelig. Derfor var det heller ikke unormalt, at de utålmodige fans nåede at sende flere breve afsted, før der kom et svar retur.
Andre brugte fanklubben til at søge gode råd om musikbranchen, hvis de selv ønskede en fremtid i Gasolin’s fodspor men manglede gode tips og tricks til at nå dertil. Nogle ønskede blot at være så tæt på deres idoler som overhovedet muligt. De sendte derfor lange spørgeskemaer for at finde ud af, hvad Kims livret var, hvor mange kærester Søren havde haft, om Franz kunne have lyst til at tage med på en date, og for at løse mysteriet om, hvilken balsam der gjorde Wilis hår så smukt.
Kære Gasolin’ Jeg synes i er mega seje!
For mange fans gik der sport i at rekruttere andre til fanklubben, og når der først var én dedikeret fan i et område, gik der ikke længe, før mange flere kom til.
Gasolin’s musik var sejt, og for mange fans var det vigtigt at vise omverdenen, at Gasolin’ var den del af deres identitet. Det var med stolthed, at medlemskortet til fanklubben blev vist frem til kammaraterne, og gennem fanklubben blev det også muligt at købe merchandise i form af plakater, strygemærker, tændstikæsker mv.
Nogle ønskede brændende at møde andre Gasolin’ fans med samme interesse for musikken og passion for bandet. Fanklubben blev derfor også brugt, som et sted hvor man kunne komme i kontakt med andre Gasolin’ fans.
Kære Gasolin’ Jeg skriver for at høre om i stadig er i live.
I 1977 – året før Gasolin’ går i opløsning – drejer fanklubben nøglen om og lukker ned.
Kit Beckerlee var den brændende ildsjæl bag fanklubben, og i fem år havde hun været som en ekstra mor og penneven for mange af de unge gas fans.
I 2010 donerede Kit fanbrevene samt medlemskartoteket og det overskydende merchandise til RAGNAROCK.
I særudstillingen ”Så kom med mig! – Gasolin’ 1969-’78”, har du mulighed for at gå på opdagelse, i et lille udvalg af de helt unikke fanbreve.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
