RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

Nikolaj Peyk: Skønheden i det rå!

Læsetid: 3 min.

DETALJEN. Vi dykker ned i RAGNAROCKs udstillinger og sætter spot på en detalje herfra. Som tidligere besøger vi installationen Min top tre, hvor RAGNAROCK har bedt en række kunstnere og musikelskere om at udvælge deres tre danske favoritsange. Nikolaj Peyks er en af dansk hip hops pionerer. Hans favoritter går fra Gasolin’ over Magtens Korridorer til Shaka Loveless’ Tomgang. Her får du et uddrag.

Gasolin. Foto: Peder Bundgaard

Gasolin’: Hva’ gør vi nu, lille du.

”Jeg har valgt et Gasolin’ nummer. Men når jeg vælger et Gasolin’nummer, vælger jeg jo hele Gasolin’ i virkeligheden. Fordi det var der, jeg fandt ud af, at musik kunne noget mere end bare at lyde godt.

Jeg er jo sådan en Rudolph Steiner dreng, der har lært at spille violin før, jeg kunne regne. Det var noget, man skulle, og så gjorde man det. Men så pludselig kom Gasolin’. Og lige pludselig var der noget, som ikke var styret af dygtighed. Det var styret af nerve! Og det var noget, som jeg synes, var fantastisk.”

 

Magtens Korridorer: Kom og Mærk

”Jeg fik sgu sådan et los i sækken af noget, der mindede mig om dengang, jeg hørte Gasolin’.

Man kan ikke adskille sangskriveren fra sangen, eller dem der udfører den. Hvis det føles, som om de er tilstede, og som om de har noget på hjertet og ikke kun gør det for sjov – så går det lige rent ind i dunken på mig. Magtens Korridorer; den energi, de har, er ført fuldstændig igennem med det liv, de lever, og de personer de er.

Og så synes jeg i øvrigt, de spiller fantastisk! Igen har vi nogle som måske ikke er de allerdygtigste, men det er der ikke rigtig nogen, der har fortalt dem, eller det er ikke rigtig gået op for dem, så de spiller, som om de er…(wow)! Og det er fanden galme vigtigere end at sidde og flytte fingrene rigtig på en guitar. Jeg synes, at Magtens Korridorer står for noget intensitet og noget autenticitet og en mening om livet, som jeg tilslutter mig, og som jeg tror på.”

 

Shaka Loveless: Tomgang

”Reggae; det var sgu noget, der irriterede mig lidt der i starten, fordi jeg synes, det var sådan lidt, hvorfor skal vi nu lave reggae her. Jeg synes, det virkede sådan konceptualiseret og sådan lidt tænkt på en eller anden måde.

Indtil jeg hørte Shaka Loveless – hans nummer Tomgang. Og så var der et eller andet, der gjorde, at jeg tænkte hold kæft, det er fandme galme en smuk sang. Den der uforfinede måde…altså skønheden i det rå! Den der sådan lidt underlige brede, flade måde at snakke på, som jeg synes har enormt meget nerve, og enormt meget autenticitet.

Og jeg synes, at den sang maler nogle billeder af noget, som har noget urban æstetik over sig. Der er noget smerte og noget skønhed over det, som jeg føler er 100% autentisk. Det er sgu den eneste download, jeg nogensinde har betalt for, som jeg ikke bare har ”piratet” ned fra nettet. Jeg synes, det er en meget, meget smuk sang.”

VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »

Historien bag musikken: Søs Fenger

Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.

Læs mere »

Historien bag musikken: Peter Sommer

Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.

Læs mere »

Vinterferie

I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.

Læs mere »

FRA RADIO LUXEMBOURG TIL TIKTOK: NY SPOTUDSTILLING LUKKER DEN MUSIKALSKE GENERATIONSKLØFT MELLEM UNGE OG DERES FORÆLDRE

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Læs mere »
X