MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

PSYKEDELISKE DRØMME

Af Anders Jørgensen

Læsetid: 3 min

LSD var ikke det eneste, der satte kulør på syrerockkoncerter i 1960’erne. Scenen blev oplyst af vilde mønstre og farver, der dannede den perfekte ramme til et musikalsk trip. Med gør det selv ånden intakt kom lysmanden med på plakaten, nærmest som et ekstra medlem af bandet.

Det var vandmandens tidsalder. Det var Summer of Love, surrealisme, svampe og syretrip. Det var Monterey og Woodstock. Det var Peter Fonda og Dennis Hopper i Easy Rider og Beatles med Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Det var the time of the season, som The Zombies sang.

De nye vinde kom fra hippiehøjborgen San Francisco og det chikke London, hvor musikalske ikoner som Jefferson Airplane, The Grateful Dead og Pink Floyd definerede den psykedeliske ånd.

Stofguruen og psykolog Timothy Leary var fortaler for de nye hallucinogene stoffer som LSD og svampe, men også hash vandt stort indpas. Unge var begyndt at bryde op med det bestående samfunds normer under mantraet ”turn on, tune in, drop out”.

Det var denne tidsånd, der muliggjorde det psykedeliske lysshows opblomstring.

Psykedelisk betyder bevidsthedsudvidende, og dette var netop formålet med det nye lysshow. Idéen blev først brugt til avantgarde teater, men blev senere sat ind i en musikalsk kontekst.

Tidligere blev bands blot oplyst af et skarpt hvidt lys. Men nu flød farverigt lys og lyd sammen, og udgjorde en ny totaloplevelse. Alle sanser blev stimuleret. Sammen med stofferne skulle det være en befrielse af sindet.

Fra Soho til Bakken

I Danmark kom det psykedeliske lys frem i 1967, da danskeren Walther Klæbel var i London. Her besøgte han undergrundsspillestedet The UFO Club i bydelen Soho. Sammen med San Francisco-nabolaget Haight-Ashbury var de to ledende akser i den spirende modkultur.

The UFO Club stod som et kunstnerisk fyrtårn indenfor tidens fascination af lys, farver, teater, digtoplæsning og musik. Her var Pink Floyd et fast navn. Klæbel blev forelsket i konceptet, og da han vendte hjem til Danmark åbnede han et spillested på Bakken, som han troligt døbte Soho, baseret på hans oplevelser i London.

Klæbel fik lokket Ian ”Pip” Carter, som havde været Pink Floyds faste lysmand på The UFO Club med til Danmark, hvor han styrede lysshowet på Soho. Desværre brændte Soho ned allerede i oktober 1967. Det blev enden for Klæbels psykedeliske eventyr.

BEVIDSTHEDSUDVIDENDE. Livemusik er mere end lyd. Her ses Søren Danielsens udstyr, som han skabte psykedelisk lys med som en af de første. Med farver, kemikalier og en diasprojekter gav han koncerterne en ny dimmension. Foto: RAGNAROCK

Danmarks første lysmand

Inden branden nåede den 19-årige Søren Danielsen på besøg. Her oplevede han Carters show, og blev så begejstret, at han selv fik lyst til at prøve kræfter med det psykedeliske lys.

Dagen efter drog Danielsen afsted for at få fat i de genstande som det krævede for at lave psykedelisk lys i bedste gør-det-selv stil: et lysbilledapparat, oliefarver og glasplader.

Han begyndte at eksperimentere med lyset. Det vigtigste var ikke at lade farverne brænde på. Det ødelagde den drømmende effekt. Samtidig skulle farverne følge samt følge musikkens rytme for at bevare totaloplevelsen.

Danielsen blev senere lysmand for bandet The Beefeaters, der regnes for at være Danmarks første psykedeliske band. De havde endda haft fornøjelsen af at jamme med Pink Floyd inden berømmelsen ramte det britiske band.

Lysmanden stod ofte side om side med bandet på plakaten. Lyset var så vigtig en del af oplevelsen, at lysmanden i samtiden blev opfattet som et ekstra bandmedlem.

 

Lad der blive lys

Allerede ved indgangen til 1970erne mistede det psykedeliske lysshow sin indflydelse i udlandet. I Danmark forsatte det psykedeliske lidt længere, blandt andet pga. ungdomsklubberne, hvor unge holdt af at eksperimentere med oliefarverne.

Nedgangen for det psykedeliske lysshow skyldes mange faktorer. Stoffernes fatale og psykiske konsekvenserne blev tydelige og dermed forsvandt en essentiel inspirationskilde i den psykedeliske bevægelse.

Samtidig begyndte mange kunsterne at brokke sig over at være indsvøbt i et farvekaos. De ville have fokus tilbage på sig selv. I takt med lysshowet gled ud forsvandt lysmesteren også fra koncertplakaten.

Selvom det psykedelisk lys står som et levn, der indkapsler 1960ernes frihedsprojekt, så lever ånden videre på den danske musikscene. Fx dyrker bandet Spids Nøgenhat den psykedeliske æstetik.

Og så er lyset fortsat en vigtig del af en moderne koncertoplevelse. Med nye tekniske landvindinger og mange kreative sjæle er lyshowet i dag stadig meget mere end blot et klart projektørlys.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

(Dansk) PSYKEDELISKE DRØMME

(Dansk) LSD var ikke det eneste, der satte kulør på syrerockkoncerter i 1960’erne. Scenen blev oplyst af vilde mønstre og farver, der dannede den perfekte ramme til et musikalsk trip. Med gør det selv ånden intakt kom lysmanden med på plakaten, nærmest som et ekstra medlem af bandet.

Læs mere »

(Dansk) ET BAND ER FØDT: STARTEN PÅ GASOLIN’

(Dansk) I 1969 fandt fire unge slumstormere sammen og skabte et band: Gasolin’. Med tiden erobrede de mange danskeres hjerter. En god portion held, en filminstruktør, en plademand og masser af hårdt arbejde hjalp dem godt på vej. Det gav pote, selvom starten var hård.

Læs mere »

(Dansk) EY DANMARK, HVAD SKER DER FOR DIG?

(Dansk) Musik er et stærkt politisk våben. Unge har siden 1960erne brugt musikken til at udfordre status quo, kræve forandring og sætte spørgsmålstegn ved de etablerede normer. Nedenunder ses Natasja Saads håndskrevne noter til den udødelige protestklassiker ”Gi’ Mig Danmark Tilbage”, der stadig er et hit til venstrefløjs-demonstrationer.

Læs mere »

(Dansk) UNGE MUSIKERE I DAG KAN LÆRE AF GASOLIN’S USA-FLOP

(Dansk) Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Præmier, gode historier og quiz i indbakken hver anden uge.

X