RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

TAG ET TRIP TIL SUMMER OF LOVE 1967

Af Erling Sliemann, frivillig ved RAGNAROCK

Læsetid: 4 min.

Sommeren i år bliver ikke, som den plejer. Mange vil længes efter rejser, de ikke kom afsted på, og festivaler, der blev aflyst. Måske vil nogen også længes tilbage i tiden. Til dengang en sommer var en sommer, og musikken overgik sig selv gang på gang. Er du en af dem? Eller er du bare nysgerrig på, hvorfor 1967 blev en helt særlig sommer i dansk og international rockhistorie – så tag med tilbage til ’Summer of love’

KÆRLIGHED. Summer of Love var mest et amerikansk og britisk fænomen. Men sommerens soundtrack gav genlyd i resten af verden – også i Danmark.

Sommeren 1967 var en mindeværdig sommer. En skelsættende sommer. Hippiebevægelsen udtrykte det naive håb om ”Peace, Love and understanding”, og selvom der ikke blev fred på jord, blev ”summer of love” et livsstilsmæssigt opbrud og et symbol på overgangen til nutiden. Man kan i flere henseender tale om et før og et efter – ikke mindst musikalsk og livsstilsmæssigt.

The Beatles satte milepæl

Den 1. juni 1967 udgav The Beatles deres ottende album ”Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band”. Albummet var på en gang en demonstration af, hvad man var i stand til at frembringe i studiet og et avantgardistisk kunstværk. The Beatles var på det tidspunkt verdens største rockband, som havde lagt turnelivet bag sig efter i flere år at have leveret lydsporet til efterkrigsgenerationens unge. Dette album var ikke bare underholdning – men kunst. Det var et lyttealbum, som ikke var egnet til dans og bevægelse.

Produktionen af albummet forgik i Abbey Road studierne. Det havde taget hundredvis af timer og involveret et hav af gæstemusikere og musikinstrumenter fra andre genrer. Endvidere indeholdt albummet en masse lydeksperimenter orkestreret af Beatles’ producer George Martin. Det hele stod i skarp kontrast til gruppens første album. Om den indspilning fortælles det nemlig, at de fire beatler mødte op i studiet med deres instrumenter og indspillede albummet i ét take!

Ind i varmen hos anmelderne

I løbet af sommeren 67 blev der solgt flere millioner eksemplarer af ”Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band”, og albummet toppede hitlisterne resten af året. Det store salg var resultatet af, at Beatles i forvejen havde et stort publikum, og at såkaldt seriøse anmeldere roste albummet til skyerne. Efterfølgende blev det almindeligt at anmelde populærmusik, som indtil da mest var omtalt i korte ’forskræp’.

Konceptalbum slog igennem

Sgt. Pepper albummet blev betegnet som det første konceptalbum. Konceptet var imidlertid ikke særlig tydeligt – med mindre konceptet var at få lagt mange forskellige musikgenrer ind i et album.

Ideen med konceptalbum blev udbredt samme år og flere samtidige grupper udgav konceptalbum med mere tydelige koncepter. I det hele taget overhalede albumformatet efterfølgende singlepladen som det mest solgte lydmedie.

Coveret blivet et kunstværk

Albumomslaget var også en historisk milepæl. Kunstneren Peter Blake havde lavet den kendte collage af kendte musikere og skuespillere på forsiden, og på bagsiden kunne man læse den fulde tekst til hvert nummer.

Det var specielt at få teksterne med i købet, men det var banebrydende, at coveret gik fra at være et gruppebillede af musikerne til at være decideret cover art. – Herefter blev coverfremstilling en kunstart i sig selv.

Eksperimenterer med stoffer

Beatlerne eksperimenterede også med stoffer og en del af numrene på Sgt. Pepper albummet havde en tydelig hallucinerende lyd. Teksterne var derimod ofte mere kryptiske og lagde derfor op til diskussion. Havde ”Lucy in the Sky with Diamonds” noget med LSD at gøre? Handlede “Fixing a Hole” om at tage heroin med sprøjte? Beatles var stadig de ”pæne” og nægtede nogen sammenhæng. Den psykedeliske lyd var dog ikke kun et resultat af lsd-eksperimenter, men eksperimenter med instrumenter, arrangementer og indspilningsmetoder – pladestudiet blev et instrument.

Skelsættende debut-album på stribe

The Beatles var på toppen af deres karriere i 1967, men mange nye grupper fra England og USA satte uudslettelige aftryk i rockhistorien ved at udgive deres debutalbum samme år.

Jimi Hendrix gjorde sin entre i musikhistorien med hidtil uset eksperimenteren med den elektriske guitar i ”Are You Experienced” og ”axis: bold as love”. Pink Floyd, som introducerede lysshowet i sin live optræden, udgav det ret så syrede album ”The Piper at the Gates of Dawn”. The Doors med den karismatiske forsanger Jim Morrison udgav rockklassikerne ”Doors” og ”Strange Days”. Andre af årets stofhjulpne plader var Jefferson Airplane’s ”Surrealistic Pillow”, Love’s ”Forever Changes” og Country Joe and the Fish’s ”Electric Music for Mind and Body”.

Satte ild til guitaren ved verdens første rockfestival

Mens musikerne skabte magi i pladestudierne tog en gruppe californiske hippier initiativ til at bringe musikken ud under åben himmel. Verdens første rockfestival fandt sted fra den 16. til den 18. juni 1967 i Monterey syd for San Francisco. ”If you are going to San Francisco be sure to wear some flowers in your Hair” sang Scott Mckenzie og op mod 90.000 unge mennesker mødte op til Monterey Pop Festival. Blandt de optrædende var Jefferson Airplane, soulsangeren Otis Redding, bluessangeren Janis Joplin og Jimi Hendrix, som sluttede af med at sætte ild til sin guitar.

Første danske rockfestival fandt sted på Bornholm to år efter fra den 10. til den 12. juli 1969.

Rocken tager form i Danmark

I Danmark var 1967 året med opbrud i de gamle såkaldte pigtrådsgrupper og overgang til lyrik på dansk. Pigtrådsgrupperne blev af udviklingen nødt til at vælge mellem at spille pop, som alle kunne synge med på og danse til, eller at gå over til at spille avanceret rock. Det splittede grupperne og nye grupper opstod – og blandt kritikkere og publikum opstod opfattelsen af et klart skel mellem pop og rock.

Steppeulvenes album ”Hip”, som blev udgivet samtidig med Sgt. Pepper, er i rockhistorien blevet udpeget som det første dansksprogede rockalbum. I 67 var albummet dog ikke nogen bestseller, og der var flere der hørte Steppeulvene til ”love in” i Kongens Have, end folk der købte albummet.

Skal man tale om årets dansksprogede hit, var det ”Lad mig blive noget” med Povl Dissing og The Beefeaters. Hittet levede dog ikke helt op til rockens nye autenticitetsforestilling, idet melodien var komponeret af amerikaneren Shel Silverstein. Opbruddet i grupperne betød, at autodidakte musikere fra pigtrådsgrupperne blandede sig med professionelle musikere i nye konstellationer. Mest kendt var Annisettes skift fra gruppen Dandy Swingers til den nydannede gruppe Savage Rose, som udsendte deres debutalbum året efter.

I Danmark var det dog langt fra alle, som nød den nye musik, og allerede året efter introducerede Danmarks Radio Dansktoppen.    

FLERE NYHEDER

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »

Historien bag musikken: Søs Fenger

Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.

Læs mere »

Historien bag musikken: Peter Sommer

Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.

Læs mere »

Vinterferie

I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.

Læs mere »

FRA RADIO LUXEMBOURG TIL TIKTOK: NY SPOTUDSTILLING LUKKER DEN MUSIKALSKE GENERATIONSKLØFT MELLEM UNGE OG DERES FORÆLDRE

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Læs mere »
X