Arrangement type Musikforedrag
november
20nov19:0021:30Rockgiganter & Mikrobryg: Neil Young19:00 - 21:30

Detaljer om arrangementet
Til "Rockgiganter og Mikrobryg" fortæller landets skarpeste musikformidlere om musikkens allerstørste navne. Volumeknappen bliver vredet godt rundt, når historierne udfolder sig i ord, billeder og musik på museet. Med til
Detaljer om arrangementet
Til “Rockgiganter og Mikrobryg” fortæller landets skarpeste musikformidlere om musikkens allerstørste navne. Volumeknappen bliver vredet godt rundt, når historierne udfolder sig i ord, billeder og musik på museet. Med til oplevelsen hører hver gang et godt glas øl fra det ultralokale Musicon Mikrobryggeri, som brygger med håndkraft og høje mål for kvaliteten.
’It’s better to burn out than to fade away’, sang Neil Young for mere end 45 år siden, og med fuld damp på kedlerne er der for ham ingen risiko for det sidste. Som en smuk overlever fra hippietiden er den idiosynkratiske guitarhelts politiske engagement usvækket, når han konstant – og kontant – taler magthaverne imod på plade, til koncerter og i interviews.
De sidste mange år har han været optaget af vores fælles klode, men hans kampe har været mange og meget forskellige i tidens løb. Han har skrevet og sunget om det hele, lige som han også har delt nogle af sine glæder og navnlig udfordringer inden for privatsfæren med venner, der faldt fra undervejs, alvorlig sygdom med mere.
Neil Youngs liv og værk indeholder det hele. Råt for usødet. Og så er det voldsomt stort med op imod 100 albums i mange forskellige genrer, men altid med en særlig varm, letgenkendelig ’youngsk’ tone. Det er også blevet til flere bøger og film fra hans hånd samt tusinder af koncerter igennem årene, heraf 16 i Danmark fra hans første besøg i 1970 til hans besøg på Tiøren i København den 22. juni i år.
Neil Youngs karriere er næsten uden sidestykke i musikhistorien med en lang række gyldne sange og flere store rockklassiske lp’er. Han er svær at holde styr på; blandt andet fordi han altid går sine egne veje og er – med vennen Bob Dylans ord – Forever Young. Altid i gang. Altid på vej.
Den 12. november fylder han 80 år, og i den anledning kan du få et spændende indblik i Neil Youngs liv og karriere. Han kommer desværre ikke selv til Roskilde, men forfatteren Jan Poulsen vil fortælle om ham og hans betydning på DANMARKS ROCKMUSEUM, og undervejs vil han krydre sit foredrag med relevant musik – blandt andet et par mindre kendte sange.
Jan Poulsen har set Neil Young optræde adskillige gange i både ind- og udland de seneste små 45 år, og han har festet med ham på Hawaii, men har stadig til gode at interviewe ham.
Foredraget finder sted torsdag den 20. november 2025. Nærmere info følger snarest
(PR-foto: Gary Burden/Reprise)
Tid, Pris, Sted:
20. november kl. 19.00-21.30
145 kr. (+ gebyr) Billetten skal købes via Billetto. KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde
Tid
(Torsdag) 19:00 - 21:30
januar
20jan19:0021:00Rockgiganter & mikrobryg: Dolly Parton19:00 - 21:00

Detaljer om arrangementet
Grunden til at Dolly Parton er så universelt elsket, hænger naturligvis sammen med hendes vidunderligt boblende personlighed, massive charme og selvironi, rappe replikker, utrættelige filantropi, misundelsesværdige forretningssans, fantastiske fremtoning, åbenlyse
Detaljer om arrangementet
Grunden til at Dolly Parton er så universelt elsket, hænger naturligvis sammen med hendes vidunderligt boblende personlighed, massive charme og selvironi, rappe replikker, utrættelige filantropi, misundelsesværdige forretningssans, fantastiske fremtoning, åbenlyse charme, herlige humoristiske sans og overbevisende medmenneskelighed.
Men hendes væsentligste indsats er alle sangene, selvom de svinger i kvalitet. At hun har skrevet over 3.000 sange, er ikke ensbetydende med, at hun har skrevet 3.000 gode sange. Det seriøst uopslidelige sangskrivningsguld i Dolly Partons omfangsrige repertoire er i udstrakt grad at finde i hendes rene countryfase, det vil sige, de 18 lp’er hun udsendte i årene 1966-1977. Nå ja, plus de 12 duo-skiver, hun udgav med makkeren Porter Wagoner i perioden. Men der er altid noget at hente på en Dolly Parton-plade.
Klaus Lynggaard (født 1956) har gjort sig bemærket som forfatter, essayist, kritiker, digter og sangskriver.
Han debuterede i 1981 med digtsamlingen ”Vinterkrig” og har skrevet romanerne “Martin & Victoria” (1985) og “Victorias År” (1986), som har antaget klassikerstatus. I 2016 kom digtsamlingen ”Personfølsomme oplysninger” om et kræftforløb. Romanen ”En færdig mand” så lyset i august 2024.
I årene 1992-2017 tilknyttet Dagbladet Information som musikkritiker, 2018-2022 ditto på Weekendavisen.
Han har redigeret antologier om Lou Reed, David Bowie og Dan Turèll. Samt sammen med teologen Søren E. Jensen udsendt ”Værsgo – Den Ultimative Guide til Kim Larsens Plader” (2019).
Siden 2017 har han sammen med kollegaen Henrik Queitsch haft podcasten Rockhistorier.dk, som der ligger omkring 265 af på nettet.
Tid, pris, sted;
20. januar 2026 kl. 19-21
Dørene åbner kl. 18.30
145 kr. (+ gebyr). Billetter købes på billetto.dk. KLIK HER FOR AT KØBE BILLETTER
Danmarks Rockmuseum, Rabalderstræde 16 4000 Roskilde
Tid
(Tirsdag) 19:00 - 21:00