april, 2023

27apr18:3020:00Rockgiganter og Mikrobryg - Johnny Cash18:30 - 20:00

Mere

Detaljer om arrangementet

Igen er det blevet tid til det succesfulde Rockgiganter og Mikrobryg. Den 27 april skal det handle om ingen mindre end The Man in Black – Johnny Cash.

 

Denne aften er Johnny Cash i hovedsædet, når Dennis Lydom inviterer lytterne ind til både livemusik og fortællinger om et turbulent liv og en glorværdig karriere.

Vi følger Johnny Cash fra hans dybt kristne opvækst i en fattig bomuldsplukkerfamilie i sydstaterne til hans ungdom i først flyvevåbnet og senere musikbranchen. Publikum får et indblik i Johnny Cash’ op- og nedture, hans dæmoner samt det massive stofmisbrug, der plagede ham det meste af livet – Alt sammen tilsat essentielle sange fra hans karriere, som spændte over seks årtier.

 

Væbnet med sin guitar og autentiske stemme fremfører Dennis Lydom Johnny Cash’ sange lige så nærværende og evigt aktuelle, som de var ment og han inviterer lytteren ind under huden på mennesket Johnny Cash, som var lige så skrøbelig som fandenivoldsk.

Dennis Lydom er født i Ringsted i 1975 og stiftede allerede som 5-årig bekendtskab med Johnny Cash’ musik. Dette var med til at grundlægge den fascination, der for alvor tog til i ungdomsårene. Dennis har brugt utallige timer på musik af og litteratur om Johnny Cash og siden mødt flere af legendens familiemedlemmer og venner.

 

Dennis dannede I 2009 trioen Johnny Horsepower, som er et dansk cover af 50’ernes Johnny Cash & The Tennessee Two. Trioen turnerede med stor succes i hele Europa og har som det eneste Johnny Cash cover spillet shows med Cash’ originale og eneste trommeslager, WS Holland. Et samarbejde, der i 2016 udmøntede sig i en række indspilninger i det legendariske Sun Studio i Memphis.

 


Tid, pris og sted

27.april kl. 18:30-20.30

130 kr. (+billetgebyr)

Billetter købes via billetto.dk

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde

Dørene til arrangementet åbner kl. 18.15.

Tid

(Torsdag) 18:30 - 20:00

Lokation

RAGNAROCK

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

X