GASOLIN´

MIG OG MIT IDOL

RAGNAROCK

UNDERVISNING

COVID-19 FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED UNDERVISNING PÅ ROMU:

Vi glæder os til, vi igen kan tilbyde museumsundervisning på ROMU. For at forhindre smittespredning tilbydes kun enkelte forløb, der i juni måned vil fungere som testforløb.

Der kan være en gruppe ad gangen i udstillingerne. Hvis I ønsker at booke et undervisningsforløb på Ragnarock eller selv ønsker at inddrage museet i undervisningen skal I henvende jer til museets bookingafdeling tlf. 51 70 70 71. Besøger I selv Ragnarock i forbindelse med undervisningen er det lærerens ansvar at sikre, at eleverne overholder retningslinjer for god hygiejne og holder afstand.

Bemærk: Eleverne skal selv medbringe penalhus med blyant, Saks, tusch eller farveblyanter. En del af forløbet foregår udendørs, så husk tøj efter vejret.

Vi følger myndighedernes retningslinjer for forebyggelse af smittespredning. Vi opfordrer til at lærere og elever vasker/spritter hænder før og efter undervisning på museet. Museets formidlere har håndsprit med rundt på museet. Derudover følger vi retningslinjerne om at holde 1 meters afstand mellem elever og lærere samt 2 meters afstand til museets formidler.

AL UNDERVISNING SKAL BOOKES PÅ FORHÅND – BOOKINGINFO FINDES UNDER DET ØNSKEDE FORLØB

OM

UNDERVISNINGSFORLØBET

Kom tæt på GASOLIN, et af Danmarks største rockbands, der med en lige blanding af energi, frihed og flabet rå attitude bragede gennem lydmuren og satte lyd på 1970´ernes Danmark. 

Pop- og rockkulturen giver fans et frirum til at dyrke sig selv. Fankulturen viser musikkens betydning for modtageren, hvor idolerne er forbilleder, som man kan spejle sig i. Sammen med andre fans opstår et fællesskab og et rum, hvor man har mulighed for at afprøve forskellige roller og identiteter. I dette forløb sætter vi fokus på fankultur og dyrkelse af idoler, og hvordan man kreativt kan udtrykke sit ‘fandom’.

Eleverne skal arbejde med fandyrkelse med udgangspunkt i deres egne idoler og bruge særudstillingen om Gasolin’ til at samle inspiration. I museets værksted får eleverne mulighed for selv at udtrykke, hvad fans og idoler er for dem. I tilknytning til forløbet på museet kan klassen arbejde videre med fankultur, idoler, idoldyrkelse, fanart og fanfiktion.

BOOK FORLØB PÅ

+45 51 70 70 71
eller via formularen herunder.
Hvis du ringer, hav da gerne samme informationer klar, som forefindes i formularen.

Forløbet kan bookes i perioden fra 19. september 2019 til 27. juni 2020. 

Varighed: 2 timer

Pris: 900DKK. Gratis for folkeskoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.  

Praktisk:

Hvis I ønsker, at gå rundt i museets udstilling på egen hånd efter besøget og det er uden for museets almindelige åbningstid, skal det aftales med museet, når du booker forløbet.

INSPIRATION

MUSEETS UNDERVISNINGSFORLØB

DANSK UNGDOMSKULTUR I 1950´ERNE

Klassetrin: 7.-10. klasse
Varighed: 1.5 time.

Mød ungdomskulturen, som opstår i 1950’erne. Med efterkrigstidens økonomiske opsving får de unge flere penge mellem hænderne, mere fritid og flere muligheder, og som noget nyt defineres de unge som en samlet forbrugergruppe. De unge træder frem på scenen som en selvbevidst samfunds- og forbrugergruppe og blandt andet gennem dans, musik og andre holdninger lægger de afstand til forældregenerationen og det etablerede samfund.

Læs Mere »

STJERNEDRØMME FOR GRUNDSKOLEN

I skal arbejde med billedanalyse, digtanalyse, nyhedskriterier samt egenproduktion af pladecover, storyboards, pressemeddelelse, interview, Facebook-sider, reklamer etc. Eleverne får mulighed for at opnå kompetencer indenfor IT og medier i forhold til deres egen rolle som kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent samt som ansvarlig deltager.

Læs Mere »

DANSK UNGDOMSKULTUR I EN IDEOLOGISK KAMPTID

Klassetrin: STX, HF, HHX, HTX og VUC
Varighed: 1.5 time

Eleverne arbejder med unges identitetsdannelse, socialisation, begivenheder, kulturelle fænomener og generationsforhold i 1950‘ernes danske samfund men med et tydeligt transnationalt perspektiv. Vi ser på, hvordan 1950‘ernes unge blev påvirket af samtidens økonomiske og kulturelle processer, men også hvordan 1950‘ernes unge selv var centrale aktører, som påvirkede samfundet.

Læs Mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Gode historier, quiz og præmier i indbakken hver anden uge.