UNDERVISNINGSFORLØB

det er jo bar' roskilde

RAGNAROCK

UNDERVISNING

OM
UNDERVISNINGSFORLØBET

”En sommer uden Roskilde Festival er som en vinter uden jul.” Igennem 50 år har Roskilde Festival været et af årets højdepunkter for forskellige tiders ungdomsgenerationer. Her skaber publikum et frirum, hvor unge har festet, skrålet, udfordret og formet deres identitet og skabt nye kulturelle fællesskaber. Roskilde Festival er rammen om et mulighedsrum, hvor deltagerne i en uge kan smide alle hæmninger, lukke dampen ud og udfordre egne og andres grænser. I forløbet går vi på opdagelse i 50 års festivalhistorie med start i ungdomsoprøret i starten af 1970’erne til festivalens fortsatte betydning for unge i dag. Eleverne kommer til at arbejde med fællesskaber, ritualer, identitet og grænser, når de skal udforske og opbygge deres egen festival-identitet.  De kommer også til at diskutere, hvilke normer der er gældende på festivalen og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.

 

Forløbet understøtter følgende færdighedsmål:

Samfundsfag:

Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen.

Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse.

Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse.

Historie:

Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Læringsmål

Eleven kan beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber.

Eleven kan give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier.

Eleven kan redegøre for, hvordan mennesket er historieskabende og historieskabte.

Eleven kan identificere kulturelle fællesskaber på Roskilde Festival før og nu.

Eleven kan vurdere ungdomsoprøret og dets betydning for Roskilde Festival

Eleven får kendskab til Roskilde Festivals historiske udvikling og samspil med forskellige subkulturer og ungdomskulturen igennem 50 år.

 

BOOK FORLØB PÅ

+45 51 70 70 71
eller via formularen herunder.
Hvis du ringer, hav da gerne samme informationer klar, som forefindes i formularen.

Varighed: 1,5 time

Klassetrin: 8.-10. klasse

Pris: 900 DKK. Gratis for folkeskoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.  

Emneord: Ungdomskultur, Roskilde Festival, Ungdomsoprør, identitet, sociale roller, socialisering, fællesskaber.

Praktisk:

Hvis I ønsker, at gå rundt i museets udstilling på egen hånd efter besøget og det er uden for museets almindelige åbningstid, skal det aftales med museet, når du booker forløbet.

INSPIRATION
MUSEETS UNDERVISNINGSFORLØB

DET ER JO BAR’ ROSKILDE FESTIVAL

Klassetrin: 8.-10. klasse
Pris: 900 DKK. Gratis for folkeskoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.
Emneord: Ungdomskultur, Roskilde Festival, Ungdomsoprør, identitet, sociale roller, socialisering, fællesskaber.

Læs Mere »

RAP: KREATIV MED ORD ONLINE

RAP: Kreativ med ord online er et forløb, der vil sætte det danskfaglige i nye rammer og inspirere til, at det som kan virke tørt og kedeligt faktisk kan være en leg, underholdende og brugbart.

Læs Mere »
X