UNDERVISNINGSFORLØB

STJERNEDRØMME FOR UNGDOMSUDDANNELSER

KAN IKKE BOOKES PT. GRUNDET COVID-19

RAGNAROCK

UNDERVISNING

OM

UNDERVISNINGSFORLØBET

Dette forløb er en faglig forlængelse af RAGNAROCKs interaktive spil ’Upcoming’, hvor eleverne skal dyste om at få succes med deres fiktive band.

I forløbet skal eleverne vælge to opgaver indenfor kategorierne ART, FILM, SOUND og TEXT, som de i grupper skal løse efter særlige faglige krav. Eleverne vælger blindt deres opgaver efter emne og en over-skrift, fx ART – Pladecover, TEXT – Pressemeddelelse, og derfor vil eleverne blive fagligt udfordret, da de ikke på forhånd kender opgavens indhold og faglige krav. Eleverne slippes løs i udstillingen, hvor de skal spille upcoming og samle inspiration til deres kreative opgaver i udstillingen. Efterfølgende får eleverne tid til at lave deres kreative opgaver, som de skal præsentere deres band og opgaver for resten af klassen. Hvis de laver nogle gode opgaver og kan fremlægge opgaver ift. de krav de skal overholde, så vil grupperne have mulighed for at få de afgørende ekstra point, som gør at de kan vinde over de andre!

I forløbet får eleverne mulighed for at arbejde med billedanalyse, digtanalyse, nyhedskriterier samt egenproduktion af pladecover, storyboards, pressemeddelelse, interview, Facebook-sider, reklamer etc. Eleverne får mulighed for at opnå kompetencer indenfor IT og medier i forhold til deres egen rolle som kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent samt som ansvarlig deltager. Der vil være enkelte opgaver, hvor eleverne skal læse og forstå engelsksprogede tekster, og de skal med hjælpemidler selv formulere tekster på engelsk. Derudover vil eleverne, i nogle opgaver, arbejde med identitetsmarkører og forskellige historiske subkulturer. Eleverne får i undervisningsspillet ’Upcoming’ mulighed for at arbejde med at udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder samt give en sammenhængende fremlæggelse af deres valg for resten af klassen.

 

BOOK FORLØB PÅ

+45 51 70 70 71
eller via formularen herunder.
Hvis du ringer, hav da gerne samme informationer klar, som forefindes i formularen.

Varighed: 2,5 timer

Pris: 1125 DKK. Gratis for folkeskoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.  

Klassetrin: 1. årgang på STX, HF HTX og HHX

Fag: Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende arbejder med opgaverne på dansk eller engelsk. Underviseren vil dog undervise på dansk og give respons til opgaverne på dansk.

Praktisk:

Hvis I ønsker, at gå rundt i museets udstilling på egen hånd efter besøget og det er uden for museets almindelige åbningstid, skal det aftales med museet, når du booker forløbet.

INSPIRATION

MUSEETS UNDERVISNINGSFORLØB

DANSK UNGDOMSKULTUR I 1950´ERNE

Klassetrin: 7.-10. klasse
Varighed: 1.5 time.

Mød ungdomskulturen, som opstår i 1950’erne. Med efterkrigstidens økonomiske opsving får de unge flere penge mellem hænderne, mere fritid og flere muligheder, og som noget nyt defineres de unge som en samlet forbrugergruppe. De unge træder frem på scenen som en selvbevidst samfunds- og forbrugergruppe og blandt andet gennem dans, musik og andre holdninger lægger de afstand til forældregenerationen og det etablerede samfund.

Læs Mere »

STJERNEDRØMME FOR GRUNDSKOLEN

I skal arbejde med billedanalyse, digtanalyse, nyhedskriterier samt egenproduktion af pladecover, storyboards, pressemeddelelse, interview, Facebook-sider, reklamer etc. Eleverne får mulighed for at opnå kompetencer indenfor IT og medier i forhold til deres egen rolle som kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent samt som ansvarlig deltager.

Læs Mere »

DANSK UNGDOMSKULTUR I EN IDEOLOGISK KAMPTID

Klassetrin: STX, HF, HHX, HTX og VUC
Varighed: 1.5 time

Eleverne arbejder med unges identitetsdannelse, socialisation, begivenheder, kulturelle fænomener og generationsforhold i 1950‘ernes danske samfund men med et tydeligt transnationalt perspektiv. Vi ser på, hvordan 1950‘ernes unge blev påvirket af samtidens økonomiske og kulturelle processer, men også hvordan 1950‘ernes unge selv var centrale aktører, som påvirkede samfundet.

Læs Mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Gode historier, quiz og præmier i indbakken hver anden uge.