Vild med beatles

VILD MED BEATLES

Tag med på en rejse tilbage til 1960’erne, hvor numre som She loves You, Come Together, Imagine og Let It Be, flød ud af højtalerne på alverdens teenageværelser og blev lyden til det ungdomsskælv, som rystede den vestlige verden.

I Sønderjylland sidder en af disse teenagere, Birthe, og drømmer om beatlerne. Et par år efter tager hun springet og rejser i 1968 til London. Hun vil møde The Beatles og hun vil så tæt på idolerne som overhovedet muligt. 

I undervisningsforløbet Vild med Beatles dykker vi ned i, hvordan The Beatles satte sit præg på ungdommen i Danmark og resten af den vestlige verden. Vi møder popgruppens fans, der skreg sig hæse til koncerterne og vi undersøger, hvordan helt nye grænseflader for hvordan man er fan blev skabt. Vi kommer til at arbejde dilemmabaseret med en række spørgsmål, som tager afsæt i fankultur og idoldyrkelse med udgangspunkt i udstillingen Birthe og Beatles og med perspektiv til idoldyrkelse og digital dannelse på de sociale medier.

BOOK FORLØB PÅ

Klassetrin: 6.-9. klasse

Varighed: 75 minutter

Fag: Dansk, samfundsfag, musik (valgfag) og historie

Pris: 725 kr.

Periode: Forløbet går i luften efter sommerferien, men det kan bookes allerede nu.

INSPIRATION

MUSEETS UNDERVISNINGSFORLØB

MIG OG MIT IDOL – HACK IT

Klassetrin: 4.-7. klasse
Varighed: 2 timer.

Eleverne skal arbejde med fandyrkelse med udgangspunkt i deres egne idoler og bruge museets udstilling til at samle inspiration. I forløbet får ele-verne mulighed for selv at udtrykke, hvad fans og idoler er for dem.

Læs Mere »

RAP: KREATIV MED ORD

KLASSETRIN: 7.-10. KLASSETRIN SAMT UNGDOMSUDDANNELSER (STX, HF, HHX, HTX OG VUC)
Varighed: 2 timer.

Ungdomskultur og rap hænger uløseligt sammen. Rappen har påvirket unges måde at udtrykke sig på. Det er hurtigt, improviserende, legende og spontant. Dog kan det dansk-faglige for nogle i denne gruppe virke fjernt og abstrakt. Rap: Kreativ med ord er et forløb, der vil sætte det danskfaglige i nye rammer og inspirere til, at det som kan virke tørt og kedeligt på skolen, faktisk kan være en leg, underholdende og brugbart.[:]

Læs Mere »

RUNDVISNING PÅ RAGNAROCK

Klassetrin: 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser (STX, HF, HHX, HTX og VUC)
Varighed: 1 time

Møde RAGNAROCK og oplev gennem udstillingen ni temaer ungdomskulturens udvikling fra 1950´erne og frem. Eleverne får viden om, hvordan unge gennem tiden har brugt rock- og popmusik til at råbe op, gøre modstand, drømme sig væk til anden tid og sted, til at blive en del af fællesskaber og til at udforske nye sider af sig selv.

Læs Mere »
X