Er I klar til masser af energi, vilde dansemoves og ægte MGP-stemning?
I vinterferien inviterer vi hele familien til sjove og aktive oplevelser med musik, leg og kreativitet.
Tag med på rundvisninger, spil bingo og vær kreative sammen. I udstillingen kan I også prøve interaktive aktiviteter som fx spillet Upcoming, hvor I kan skabe jeres eget rockband.
Besøg også museumsbutikken med sjove instrumenter, spil og andet merch – og kig forbi caféen, som er åben hver dag kl. 11.00–16.00, hvor I kan nyde en dejlig frokost og lune jer med en stor, varm kakao.
Alle aktiviteter i udstillingen er gratis, når entréen er betalt – og børn 0–17 år har altid gratis adgang.
Vi ses i vinterferien i uge 7 og 8!
Kom med på en festlig rundvisning, hvor vi – særligt med familier med børn i alderen 4-12 år for øje – giver den ægte gas, danser til fede beats, skruer op for børnenes favoritsange fra MGP og leger os ind i musikkens magiske verden. Sammen dykker vi ned i, hvordan man skriver musik, finder sit pop-crush og bliver en ægte stjerne – bare for en dag!
Så… Har du ’Lyst til at Hop’?
Vi kan have 25 med på rundvisningen, så henvend dig i museumsbutikken for deltagelse og kom med, når vi skruer op og fejrer musikken, fællesskabet og festenergien!
Hvornår:
Hver mandag-fredag i uge 7 og 8. kl. 11.00 og kl. 14.00 (45 min varighed)
Klar på bingo, beats og MGP-bangers?
Hver dag fyrer vi op for en vaskeægte musikbingo på Eventscenen i vores udstilling. Grib bingopladen, spids blyanten og syng med på de største MGP-hits fra de seneste år.
Vores hus-rapper M.C. Caffe styrer festen, og stemningen er fyldt med glimmer-glæde, konfetti-feeling og ægte børnefest-energi. Vi varmer op til MGP med fællessang, grin og små præmier til 1 og 2 rækker – og selvfølgelig fuld plade!
Hvornår:
Hver mandag-fredag i uge 7 og 8 kl. 13.00
Den festlige MGP-stemning fortsætter i vores kreaværksted, hvor fantasien får max volumen! Tegn din egen MGP-stjerne med et sjovt instrument, skriv en sang eller det fedeste rim, og lav dine egne fan-badges og mikrofon, som du kan tage med hjem og skråle med, når MGP-festen ruller på DR1 d. 21. februar.
Her er masser af materialer, kreativ energi og ægte børnefest-feeling – og det meste er helt gratis at kaste sig over. Enkelte kreative ting kan tilkøbes for 20 kr., hvis du har lyst til lidt ekstra pop-power!
Hvornår:
Hver dag i uge 7 og 8 kl 10.00-17.00
Ingen arrangementer på listen på nuværende tidspunkt