MUSEUM ÅBNER NETBUTIK MED GASOLIN' SPECIALVARER

Museum RAGNAROCK fra Roskilde gør det nu muligt for fans af rock og pop fra hele landet at købe varer med særlig affektionsværdi i ny online butik. Der er 10 procent åbningsrabat i hele maj måned. Besøg vores online butik hér.

U-lu-la-lu.

Er du en af dem, der gerne skråler med på “Rabalderstræde”, “Kvinde min” og “Hvad gør vi nu, lille du”? Eller ved du bare, hvilket stort dansk rockband, der bestod af de fire navne Kim, Franz, Wili og Søren? Ja, så er netbutikken nu kommet, hvor du kan købe det bedste til dig selv og dine venner. Og det kan ske fra i dag på adressen shop.museumragnarock.dk.

Indtil krisen med COVID-19 kom og lukkede alle landets kulturinstitutioner, havde museum RAGNAROCK i Roskilde masser af succes med udstillingen “Så kom med mig” om Gasolin’ og den tilhørende produktlinje med alt fra t-shirts over muleposer til bordskånere. Og nu slår museet så de digitale døre op for en online butik. Her kan fans af rock og pop fra hele landet kan købe ting, der bærer på en særlig historie såsom det originale vingelogo eller illustrationer fra pladeomslag fra Danmarks formentlig største rockband gennem tiderne.

“Museumsbutikken er en del af hele oplevelsen med kultur og historie. Vi sælger kun varer, der har en forbindelse til det, vi udstiller. Så hvad enten man ønsker et vendespil til hele familien med tekster fra Gasolin’ eller et læderbælte af det helt rigtige rå snit, ja, så bliver butikken for mange en måde at tage minder om den musikalske kulturarv med hjem på”, siger kommerciel chef Anette Gade Kristensen.

 

 

Sammen med kolleger fra museumsorganisationen ROMU, som står bag RAGNAROCK, gik hun straks efter udbruddet af COVID-19 i gang med at udvikle den nye netbutik, som i den kommende tid vil få et stadig større vareudbud.

“Vi begynder med de varer fra Gasolin’-udstillingen, som vores kernebrugere har efterspurgt allermest. Og så udvider vi gradvis blandt andet med flere bøger, plakater og effekter, der knytter sig til Roskilde Festival. Det bliver meget spændende”, siger Anette Gade Kristensen og tilføjer, at der i hele maj vil være 10 procent i introduktionsrabat på alle varer i netbutikken, der kan findes på adressen shop.museumragnarock.dk.

I løbet af de seneste måneder har museumsorganisationen ROMU lanceret og bidraget til flere nye digitale tiltag såsom virtuelle omvisninger, digital alsang, flere nye elektroniske nyhedsbreve, digitale quizzer om kulturhistorie, ugens online genstand og daglige nyskrevne artikler om kulturarven på museets hjemmesider.

“Nok har vi været lukkede, men vi er langt fra slukkede. Og selvom de fleste kolleger har arbejdet hjemme, så har jeg sjældent mærket så stor vilje til alligevel at være sammen og at lykkes med en stor omstilling. Med den digitale museumsbutik, der henvender sig til borgere i hele Danmark, satser vi på at kunne udvide kendskabet til museet og højne interessen for at komme på besøg, når det igen bliver muligt på Rabalderstræde i Roskilde”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

FAKTA
ROMU er en statsanerkendt, selvejende museumsorganisation med ti besøgssteder, herunder RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.

Museumsorganisationen åbner fra i dag 11. maj 2020 en ny netbutik med specialvarer inden for rock- og pop-kultur, i første omgang særligt med fokus på bandet Gasolin’. Netbutikken findes på adressen shop.museumragnarock.dk.

Der vil i hele maj måned være 10 procent åbningsrabat ved brug af rabatkoden MAJ20.

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Kommerciel chef Anette Gade Kristensen, tlf. 60 89 46 99.

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard, tlf. 40 17 84 16.

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Gode historier, quiz og præmier i indbakken hver anden uge.