OPLEV RAGNAROCK I DIN EFTERÅRSFERIE

DEN 14.-22. OKTOBER 2023

Aktiviteter

Familieomvisning: Rock og Rollinger

Kom helt tæt på poppens og rockens verden, når vi i efterårsferien inviterer børnefamilier ind til en legesyg tur gennem RAGNAROCKs faste udstilling. Vi skal lytte til den fedeste musik, danse sjove danse og quizze.

Så tag din familie og bedste venner i hånden og kom en tur forbi RAGNAROCK!

 

Mandag til fredag i uge 42 kl 11.00 til 11.45

Billetter købes på billetto. 

Kreaværksted for børn

Er du fan af Tobias Rahim? Synes du at Tessa er den sejeste? Eller drømmer du om at spille fodbold som Messi? Ligegyldigt hvem du er fan af, kan du i efterårsferien komme forbi RAGNAROCK og designe dit helt eget fan merchandise.

Vi står klar med maling, glimmer, stempler og bunkevis af inspiration og meget mere, så du kan gå hjem med lige præcis den fan T-shirt, æske eller silk- og foamclay figur du drømmer om.

Inden værkstedet starter, er der mulighed for at komme med på en familieomvisning i museets faste udstilling.

Mandag til fredag i uge 42 kl. 12.30 til 15.00

RAGNAROCK Highlights rundvisning

Tag med på en kalejdoskopisk rejse gennem ungdomskulturens udvikling fra 1950’erne og frem og få historien om, hvordan unge med musikken som lydspor har flyttet grænser og påvirket samfundet gennem forbrug, holdninger, stiludtryk og musik.

På turen rundt i udstillingen kan du slå dig løs som lysmester, tage en tur på verdens største pladespiller og høre mere om, hvorfor verdensmesteren i Rock’n’Roll-danse i 1957, Jørn Blach blev kaldt Gummi-Jørn!


Tid, pris og sted:

Dage: Tirsdag 17/10 og torsdag 19/10.

Tidspunkt: 10.00 til 11.00.

Billetter købes på billetto.

Udstillinger

Sidste chance for at opleve særudstillingen om Roskilde Festival gennem 50 år

RAGNAROCKs særudstilling om festivalmagi, legendariske koncerter og ikoniske camps synger på sidste vers, da den bliver taget ned umiddelbart efter efterårsferien. Så hvis du endnu ikke har fået hilst på ”Alien & Ko” og genoplevet dine bedste festivalminder, så kan du lige nå det.

Sidste chance for at få et skud dåsebajer og orange feeling er den 22. Oktober

 

KOM INDENFOR I TV-2’s LYDSTUDIE

Bid for bid har vi flyttet TV-2s lydstudie ”Have a cigar” fra Steffen Brandts baggård i Aarhus til RAGNAROCK i Roskilde.

Oplev studiet, hvor ”Verdens lykkeligste band” skabte numre som ”Der går min klasselærer”, ”Kys bruden” og ”Kærligheden overvinder alt”.

Hør Steffen Brandt fortælle de bedste anekdoter fra studiet.

Væk din indre producer til live og lav dit eget lydmix af TV-2s numre på udstillingens touch-skærme.

Portrætserien 50/50

Med 51 fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. 

Udstillingen, som er skabt af fotograferne Merle Mejlby og Christina Jensen/chris1million, er en visuel påmindelse til at holde fokus på kønsbalancen i musikbranchen.

Det er gratis at tilgå portrætudstillingen.

OPLEV DET KOLLEKTIVE VÆRK UNIFY 

Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie. Her skabte Rosanes det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. 

Oplev UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.

X