The Good Life pladecover med sort baggrund

Hvad betyder 'The Good Life'-albummet for dig?

Få din fortælling eller din genstand med i ny spotudstilling til efteråret

Kashmirs album ’The Good Life’ fylder 25 år. Det hylder vi i en spotudstilling, der åbner i september 2024.

Vil du være med til at fejre ’The Good Life’, så send din historie til os via formularen her på siden.

Vi vil gerne høre, hvad sangene på netop dét album har betydet for dig, og hvad de minder dig om? Måske dit første kys, din første koncert eller den allerførste gang, du virkelig fik knust dit hjerte. Hvilken sang betyder mest for dig – og hvorfor lige den?

Det kan også være, du har ting liggende hjemme i skufferne, der har med ’The Good Life’ og den tid at gøre? Så vil vi også meget gerne høre om dem og måske bruge dem i udstillingen. Var det for eksempel dig, der huggede setlisten fra scenen i 1999? Eller måske gemte du og din kæreste billetterne fra Kashmir-koncerten, hvor I mødte hinanden?

Alt har interesse inklusiv fotos fra koncerter, dagsbogsnotater, merchandise, kærestebreve, plakater, autografer, tatoveringer og andre minder. Fortæl os, hvad du har, og tag gerne et foto af det. Så kontakter vi dig nærmere. Du er også velkommen til at uploade en video, men hverken foto eller video er et krav. Måske vil du bare gerne fortælle din historie.

Udstillingen varer fra september 2024 til maj 2025, så vi skal kunne låne dine genstande i hele den periode.

Hvis dit bidrag kommer med i den endelige udstilling, vil du blive krediteret med navn, medmindre du ønsker at være anonym. Og så får du naturligvis også en invitation til den eksklusive åbningsreception som tak.

The Good Life - Indsamling

  • Her kan du fortælle din historie og/eller beskrive, hvad du uploader til os. Maks. 900 tegn
  • Hvis du har et eller flere billeder, må du meget gerne tilføje dem her. Det gør vores gennemgang nemmere og synliggør dit bidrag yderligere.
    Slip fil her eller
    Maks. filstørrelse: 40 MB.
    • Hvis du har en eller flere videoer, må du meget gerne tilføje dem her. Det gør vores gennemgang nemmere og synliggør dit bidrag yderligere.
      Slip fil her eller
      Maks. filstørrelse: 40 MB.
      • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

      Vær opmærksom på, at når du indsender video- eller fotomateriale, giver du samtidig samtykke til at lade Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK bruge materialet i udstillingsøjemed samt til promovering af udstillingen.

      Vi glæder os til at høre fra dig.

      X