oktober, 2022

07okt13:0013:30I KOMFORTZONEN: BRÆNDSTOF FOR KUNSTNERISK UDVIKLING13:00 - 13:30

Mere

Detaljer om arrangementet

Kom på rundvisning i TV-2’s legendariske lydstudie på Museum RAGNAROCK.

 

I mange år var det danske popband TV-2’s private lydstudie – Have a Cigar Studio – placeret i baggården til forsanger Steffen Brandts bolig i Aarhus. Men for nylig blev det flyttet bid for bid til Roskilde, hvor det er føjet til den permanente udstilling på Museum RAGNAROCK, så man her kan træde ind i det legendariske lydstudie.

I den anledning undersøger vi, hvordan det analoge studie blev en kunstnerisk genfødsel for bandet i de ellers digitale 1990’ere – og hvordan bandet sidenhen valgte at bryde denne komfortzone for at kunne videreudvikle deres musikalske potentiale.

På denne tur vil vi diskutere, hvordan begrænsningerne ved den analoge teknologi kan fordre kunstnerisk kreativitet, sammenlignet med de uendelige muligheder, der findes i nutidens billige og brugervenlige digitale indspilningsteknologi.


Mødested: Ragnarock foyer (Rabalderstræde 16) fem minutter før turens start.

Deltagende skal møde op 5 minutter før starttidspunkt.
Max kapacitet: 25.

 

Den guidede tur tilbydes i forbindelse med GRASP. Det kræver et GRASP armbånd for at komme med på den guidede tur. Læs mere og køb billetter her.

Tid

(Fredag) 13:00 - 13:30

Lokation

RAGNAROCK

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

X