november, 2023

07nov18:3020:30ROCKGIGANTER & MIKROBRYG: Laban og alt det andet - Lecia Jønsson18:30 - 20:30

Mere

Detaljer om arrangementet

Hun har været på den amerikanske Billboard liste og solgt halvanden million plader. Hun har udgivet musik i 48 lande og bevæget sig i et utal af musikalske genre. Lecia Jønsson blev for alvor kendt med duoen Laban, men hun er som musiker så meget større end det. Hør om både Laban-tiden og alt det andet, når Lecia gæster RAGNAROCK og er hovedperson i Rockgiganter og Mikrobryg den 7. november.

Hvor skal vi sove i nat? Dét havde Lecia Jønsson og Ivan Pedersen svaret på i 1982, da Laban skabte en af de største landeplager i dansk musikhistorie!

Men netop som successen buldrede derudad, stoppede Laban. Hvad skete der egentlig, og hvad har Lecia lavet siden? I den kommende udgave af Rockgiganter og Mikrobryg tirsdag den 7. november får du nogle af svarene.

Dyk ned i Lecias ørehængende musikalske karriere, som både inkluderer duo-samarbejdet med lillesøsteren Lucienne, Melodi Grand Prix-megahittet ’Rør ved Mig’ og ikke mindst tiden i Laban.

”Lecias karriere har på alle måder været bemærkelsesværdig – det hele startede til en sangkonkurrence på Damhuskroen, og siden har hun solgt over 1,5 million fysiske plader. Hun har udgivet musik i udgivet i 48 lande, været på den amerikanske Billboard liste og vundet ’Song of the year contest’ i USA. Til Rockgiganter og Mikrobryg udfolder vi historien om, hvordan en ung kvinde fra Avedøre ender med at tage verden med storm,” fortæller museumsinspektør Anders Haahr.

 

Til Rockgiganter og Mikrobryg fortæller landets skarpeste musikformidlere om rockens allerstørste navne, mens det ultralokale Musicon Mikrobryg serverer et godt glas øl.


Tid, pris og sted

7. november kl. 18:30-20.30

130 kr. (+billetgebyr)

Som en del af arrangementet kan du nyde en gratis øl fra det ultralokale Musicon Mikrobryggeri.

Billetter købes via billetto.dk eller i RAGNAROCKs butik

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde

Dørene til arrangementet åbner kl. 18.00

 

Foto: Pressefoto

Tid

(Tirsdag) 18:30 - 20:30

Lokation

RAGNAROCK

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

X