februar, 2022

10feb18:3020:30Rockgiganter og Mikrobryg - Roskilde Festival Edition: Bob Marley18:30 - 20:30

Mere

Detaljer om arrangementet

FOTO: CC BY 2.0 Eddie Mallin, Wikimedia.

Til Rockgiganter og Mikrobryg fortæller landets skarpeste musikformidlere om musikkens allerstørste navne, mens det ultralokale Musicon Mikrobryg serverer et godt glas øl. I tråd med museets særudstilling ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival” præsenterer vi: Rockgiganter og Mikrobryg – Roskilde festival edition. Her stilles der skarpt på nogle af de kunstnere, der har gjort sig ekstra bemærkede på Roskilde festival. Som noget nyt, vil arrangementerne blive live streamet, så i har mulighed for at følge med hjemme fra stuen.  

Bob Marley er uden sammenligning den mest berømte jamaicanske kunstner nogensinde, og reggaemusikkens nok eneste superstjerne. Da han døde i 1981, blot 36 år gammel, havde han sammen med sit fabelagtige backingband, The Wailers, stået fadder til en stribe klassiske lp’er og en række hitsingler, der stadig lyder dugfriske, fra ”No Woman, No Cry” over ”Jamming” og ”Is This Love” til ”Redemption Song”. Som både sangskriver, sanger og performer var han unik, og mindet om ham brænder stadig rent og fint. Klaus Lynggaard var én af de heldige, der oplevede Bob Marley & the Wailers på Roskilde Festivalen i 1978. ”Ikke blot én af de største Roskilde-oplevelser overhovedet, men også nok én af de bedste koncerter, jeg nogensinde har set”, udtaler han.

Klaus Lynggaard er digter, forfatter, kritiker, foredragsholder og dj med mere. Lynggaard er fast tilknyttet Weekendavisen, hvor han skriver om musik, film og teater. Sammen med Henrik Queitsch har han en fast ugentlig podcast på heartbeats.dk kaldet ’Rockhistorier’. Lynggaard har udsendt en række bøger i diverse genrer, udgivet et par plader, bidraget til utallige antologier samt oversat romaner af blandt andre Charles Bukowski og Douglas Coupland.


→ KØB BILLET ←


TID, PRIS, STED

Fysisk arrangement:

10. februar 2021 kl. 18.30-20.30

130 kr. (+ billetgebyr) Billetter købes på billetto.dk eller i RAGNAROCKs butik.

OBS: Museet åbner kl. 18, adgang til eventscenen åbner kl. 18.15.
Udstillingen er lukket under arrangementet.

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Live streaming

10. februar 2021 18.30-20.30

45 kr. (+billetgebyr) Billetter købes på billetto.dk

Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue.

Du vil modtage en mail en time før arrangementet, med link og informationer. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, da skriv til Tinemo@romu.dk

 

Tid

(Torsdag) 18:30 - 20:30

Lokation

RAGNAROCK

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

X