oktober, 2021

06okt18:3020:30Rockgiganter og Mikrobryg - Roskilde Festival Edition: PJ Harvey18:30 - 20:30

Mere

Detaljer om arrangementet

FOTO: Dave Mitchell, Wikimedia, CC BY-SA 4.0


Til Rockgiganter og Mikrobryg fortæller landets skarpeste musikformidlere om musikkens allerstørste navne, mens det ultralokale Musicon Mikrobryg serverer et godt glas øl. I tråd med museets særudstilling ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival” præsenterer vi i efteråret 2021: Rockgiganter og Mikrobryg – Roskilde festival edition. Her stilles der skarpt på nogle af de kunstnere, der har gjort sig ekstra bemærkede på Roskilde festival. Som noget nyt, vil arrangementerne i efteråret også blive live streamet, så i har mulighed for at følge med hjemme fra stuen.

PJ Harvey har gennem sin over 30 år lange karriere bevæget sig gennem et væld af kraftfulde og fascinerende udtryk, både musikalsk og visuelt. I starten af 90’erne brød hun lydmuren med sit androgyne look og sin spartanske guitarrock, der vekslede mellem tilbageholdt åndedræt og rasende eksplosioner. Særligt album nummer to, ‘Rid of Me’, satte hende på det alternative musikverdenskort med opsigtsvækkende tekster om lysten til at rive ekskæresters hoveder af og hvor svært det er at blive “Man-Size”. Sidenhen udforskede hun bl.a. sumpet blues og diva-looks, sang murder-ballad-duet med Nick Cave, og senest har hun skildret verdens krigs- og konfliktzoner på pladerne ‘Let England Shake’ og ‘The Hope Six Demolition Project’. Denne udgave af Rockgiganter og Mikrobryg bliver en dybdegående fortælling om PJ Harveys helt unikke kunstneriske univers med alle dets tvetydigheder, kønspolitiske statements, vrede, humor, politik og subversive glamour.

Anya Mathilde Poulsen er forfatter til bogen Vilde kvinder, mørke toner – om køn og musik, der udkommer på Gads Forlag d. 13 september og bl.a. handler om netop PJ Harvey. Anya har desuden været gæstemedvært på “P6 Beat ❤️ PJ Harvey”, og så er hun medstifter af det prisbelønnede kønsaktivistiske musikkollektiv HUN SOLO.


→ KØB BILLET ←


TID, PRIS, STED

Fysisk arrangement:

06 oktober 18.30-20.30

Pris: 130 kr. (+billetgebyr) Billetter købes på billetto.dk eller i RAGNAROCKs butik.

Dørene åbner kl. 18.15

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.

OBS: Udstillingen er lukket under arrangementet.

 

Live streaming:

06 oktober 18.30-20.30

Pris: 45 kr. (+billetgebyr). Billetter købes på billetto.dk

Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue.

Du vil på dagen modtage en mail med link og informationer. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, da skriv til Tinemo@romu.dk

Tid

(Onsdag) 18:30 - 20:30

Lokation

RAGNAROCK

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

X