marts, 2024

22mar15:0017:00Historien bag musikken: Peter Sommer15:00 - 17:00

Mere

Detaljer om arrangementet

Peter Sommer (f.1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie. Fra gennembruddet i 2004 med Valby Bakke til det anmelderroste album De Uforelskede i København (2022).

Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum bl.a. i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).

Tag med helt til toppen af ”Valby Bakke”, og kom ind på livet af en kunstner med både dybde og humor, når Peter Sommer fortæller ‘Historien bag musikken’ fredag den 22. marts kl. 15-17.

Aftenens vært og interviewer er journalist og tv-vært Clement Behrendt Kjersgaard.

Billetter koster 250 kr. for voksne, og 200 kr. for unge 14-29 år (+billetgebyrer), og købes via billetto.dk.

 

Historien bag musikken

Oplev dansk pop- og rockhistorie fortalt af hovedpersonerne selv, når RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet ÆRA igen slår dørene op til ’Historien bag musikken’ den 22.-23. marts 2024.

En håndfuld af de største navne, fra forskellige hjørner af dansk populærmusik, vil over to dage sidde klar på foyerscenen til intense snakke om skelsættende øjeblikke i deres karrierer – og i dansk musikhistorie.

 

Praktisk information – Historien bag musikken med Peter Sommer:

Fredag d. 22. marts kl. 15-17. Dørene åbner en time, før talken begynder.

’Historien bag musikken’ foregår på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.

Billetter til arrangementet købes på billetto og koster 250 kr. pr. billet, og 200 kr. pr. ung billet (14-29 år). Begge priser er ekskl. billetgebyr.

Billetten giver adgang i foyer- og caféområdet fra én time før talken, til én time efter talken er afsluttet, samt til museets udstillinger og øvrige programpunkter.

Café RAGNAROCK har åbent for salg af drikkevarer i pausen, samt før og efter hver talk. Caféen serverer ligeledes lækker kaffe- og kageanretning, frokost eller let aftensmad, dog er forudbestilling i god tid nødvendig. Mere info herom, samt bestilling af mad skal ske på booking@romu.dk eller telefon: 51 70 70 71.

OBS! Alle talks på foyerscenen bliver filmet og vil efterfølgende ligge tilgængelige på museets hjemmeside samt på Youtube.

Vær opmærksom på, at arrangementsfotos til ’Historien bag musikken 2024’ i nogle tilfælde viser kunstnere, der deltog i ’Historien bag musikken 2023’.

 

Vil du have det hele med?

Som noget nyt i år kan du også vælge at købe en partoutbillet, som giver dig adgang til alle fem ‘Historien bag musikken’-arrangementer og øvrige programpunkter, samt til museets udstillinger, cafe og foyer under hele arrangementet.

Partoutbilletten fås også via billetto og koster 850 kr.

Læs mere om de andre hovednavne i ‘Historien bag musikken 2024’.

Tid

(Fredag) 15:00 - 17:00

Lokation

Museum Ragnarock

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Vært

RAGNAROCK - Museet for rock, pop og ungdomskultur Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

X