Læsetid: 4 min.
DETALJEN. RAGNAROCK er fuld af gode historier, store som små. I en af museets mange lydfortællinger kan du høre en samtale mellem Johnny Reimar og den moderne pigtrådsmusiker Steffen Westmark. De to sangere forelskede sig i rocken med 50 års mellemrum.
BEGEJSTRING. Mens ”læderjakker” skabte frygt på gaderne, var det langt fra alle publikummer, der lod sig inspirere til optøjer af rocken. Her til kåringen af Nordens Rockkonge i Oslo, 1958. oslobilder.no CC BY 3.0
I slutningen af 1950’erne kom rocken til Danmark. Det var især filmen Rock Around the Clock, der indvarslede en ny epoke. Den fik de unge til at gå amok i Københavns gader. Johnny Reimar var med på forreste række, da det skete.
”Man havde sin læderjakke og cowboybukser på. Og der stod næsten på billetten: gå ud og vælt en sporvogn bagefter. De gik virkelig amok!”
Nordens Rockkonge
Optøjer og slagsmål var ikke kun begrænset til København. Johnny Reimar var 15 år gammel, da han oplevede en lignende situation i Oslo.
”Jeg mærkede det på min egen krop, for jeg stillede op i 1958 til en stor konkurrence i Oslo, der hed ”Nordens Rockkonge.” Og jeg kom lille fynske mig med mit lille amatørorkester fra O’ense. I en varebil kørte vi så til Oslo, og da spillede vi på Jordal Amfi, et stort stadion.
Vi var sidst på. Og det var vi glade for. Så kunne jeg øve mig i at vrikke lidt med hofterne, som jeg så de andre gjorde. Men vi nåede sgu aldrig så langt. For pludselig var publikum delt op i to lejre. Så der var 20.000 for en der hed Roald et-eller andet og 20.000 for en anden nordmand. Og de begyndte at slås. De tændte ild, og bål og brand, og smed med toiletruller og hvad ved jeg.
Dommerne flygtede, og det blev aflyst. Vi nåede aldrig at komme på. Vi var taget til Norge, og havde taget tre dage fri fra skole og arbejde og hvad vi nu elleres havde.”
Pigtråden bliver døbt
Der gik ikke lang tid før Johnny Reimar blev en del af den københavnske rockscene. Først med gruppen The Ready Rock Boys og så med The Cliffters. Det var specielt lyden af den elektriske guitar, der gjorde The Cliffters berygtede.
”Nu havde vi kendt til en guitarlyd fra den oprindelige guitar – jazzguitaren. Da kom vi med vores musik som vi havde tilstræbt, at sådan skulle det lyde. Det kunne de (radioen, red.) ikke lide. De ville ikke spille vores plade. De sagde, at det lød som om man hev i pigtråd. Altså, at strengene var lavet af pigtråd.
Og derfor fik vi øgenavnet, at vi var et pigtrådsorkester. Hvilket gik hen og blev et brand, jo.”
Nybrud i Nordjylland
I starten af nullerne i Nordjylland dannede Steffen Westmark sit band The Blue Van. De havde lyttet til de gamle rockplader. Særligt lyden af de helt tidlige rockplader blev inspirationen til bandets lyd.
”Jeg tror lidt på den samme måde, som da rocken kom til Danmark, så blev vi i vores lille by oppe i Nordjylland fuldstændig blown away over at der var det her musik, som lød fuldstændigt anderledes. Ikke alt musik var Cut ’n’ Move og Two Unlimited og hvad de nu hedder. Da skete der bare noget for mig og gutterne i bandet. Det var jo garagerock – pigtrådsrock det vi kom ud med i vores første plade.”
Reimar: ”Kaldte I det pigtråd?”
Westmark: ” Ja, vi satte en ære i at kalde det pigtrådsmusik.”
Reimar: ”Hvor er vi henne i tidsmæssigt?”
Westmark: ”Der er vi i 2005 eller sådan noget.”
Reimar: ”Hold da kæft. Og begrebet blev opfundet i 1961 som et skældsord. Hvis nogen havde fortalt mig, at det var fra 60’erne, så ville det ikke overraske mig. Det var kun én ting: så gode sangere havde vi ikke dengang. Musikken lyder lidt laset, ligesom vi gjorde dengang, men sangen er sgu for god. Det er for perfekt engelsk, og det er for godt sunget. Så man er røbet allerede der.”
Westmark: ”Nu smiger de, hr.”
Toiletterne i Islev Bio
Selvom rock altså til tider kan lyde som i de gamle dage, så er der en verden til forskel på den måde musikken bliver indspillet på i dag og dengang.
Reimar: ”Det var jo ret primitivt, bl.a. fordi der ikke fandtes pladestudier dengang. Så man anvendte kirker og biografer. Det havde så sinde begrænsninger med hensyn til hvornår man kunne komme til. Den gik jo ikke søndag formiddag at komme i kirkerne, eller hvis der var en begravelse eller sådan noget.
Det samme gjaldt jo selvfølgelig biograferne. Det eneste tidspunkt man i virkeligheden kunne komme til på, var efter kl. 23. Og den blev gerne 24 inden folk var kommet ud, og man kunne komme til. Og så gjorde man det, at man som regel lavede en singleplade den nat.
Vi var i Islev Bio. Og de brugte simpelthen toiletterne som ekkorum dernede. Der stillede man så mikrofoner op, og da blev det så til det ekko, med klangen dernede. Det var meget primitivt”
Inspiration i det primitive
Westmark: ”Det du siger, med at det var primitivt: det er i min verden et negativt ord. Men jeg sidder og får glinsende øjne, af det du fortæller.
Det er det vi har prøvet at ramme med alle mulige nymodens effekter. Jeg har vanvittigt stor respekt for det håndværk, der er i det, og synes på ingen måde det er primitivt. Det er supersejt at kunne jonglere med teknologien på daværende tidspunkt. Det er så ærligt.
Der er så mange remedier i dag, der er så meget du kan gemme dig bag ved. Du kan tage to takes af en sang, klippe hele lortet i småstykker, og så sætte det sammen igen så det lyder perfekt. Og så bliver det sterilt og kedeligt.”
Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke to gange om måneden?
Så tilmeld dig RAGNAROCKs nyhedsbrev på få sekunder her.
Så deltager du samtidig hver måned i lodtrækningen om fede præmier.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.
Musikeren og produceren Jan Lysdahl har de seneste 40 år været med til at forme dansk pop og rock. Bag trommesættet og mixerpulten har han samarbejdet med dansk musiks største navne. Den 5. oktober gæster han Rockgiganter og Mikrobryg på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.
