Peter Sommer er årets første gæst til talk-festivalen Historien bag musikken på RAGNAROCK. I selskab med værten, Clement Behrendt Kjersgaard, fortæller han om længsel, manglende ambitioner og kasser, som man risikerer at havne i. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
Af Lene Steinbeck
Han indkodede sin barndomsbys postnummer i os alle sammen, da han i 2006 sang om 8-6-6-0 Skanderborg, og han har lært os, at man henholdsvis taler og snakker på hver sin side af Valby Bakke.
Men selv om mange har fået et forhold til både Valby Bakke og Skanderborg gennem Peter Sommers sange, så var det aldrig givet, at det var sådan, han skulle ende.
Peter Sommer, dansk sanger og sangskriver, 49 år og fra 8660 Skanderborg, er årets første kunstner på scenen til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Det første spørgsmål, som vært Clement Behrendt Kjersgaard stiller den garvede musiker, handler om udlængsel. Den udlængsel, man føler som ung, når alle har travlt med at skulle et sted hen i livet. Følte Peter Sommer den?
”Nok først som den allersidste i min vennekreds. På det tidspunkt, når man kom fra Skanderborg, så skulle man til Aarhus, og det var virkelig langt væk for mig, de der 20 kilometer. Jeg kom ikke rigtigt med på det første tog til Aarhus, efter man havde gået gymnasiet, været på dannelsesrejser osv. Jeg blev hængende i Skanderborg og fik arbejde på en institution for fysisk og psykisk handicappede,” fortæller Sommer.
Afgang mod Aarhus
Et af de numre, som har fulgt ham hele vejen gennem karrieren, handler netop om det. Om ambitionerne – eller måske snarere manglen på samme.
” 8-6-6-0 handler om en kæreste, jeg havde, der hele tiden ville til København for at læse eller til Odense for at arbejde eller til Esbjerg. Og jeg tænkte: Er det ikke fint nok her i Skanderborg? Det var det bare ikke for ret mange,” fortæller han.
Med tiden var der flere afgange mod Aarhus, og Peter Sommer steg på toget. Og han begyndte at se sig selv som en sangskriver.
"FINURLIG - DET LYDER IKKE RIGTIGT SOM NOGET MAN KAN TAGE PENGE FOR"
”Da jeg havde skrevet mit første nummer, kan jeg huske en bevidsthed, da jeg gik nede i Fakta og tænkte: ’Hey, jeg er sangskriver!’ Alt, hvad jeg ser og hører, kan jeg bruge i mine tekster.”
Og han skrev. Han skrev mange numre. Sprogglæden havde han altid haft, men det var som om han havde manglet et sted at deponere den. At bruge den til noget. At leve af den. Og så måtte han finde sig i de labels, der uvægerligt følger med at stille sig frem og ville noget.
”Jeg endte med at komme over i den kasse, der hedder finurlige tekster. Jeg har et eller andet med det ord, finurligt, som jeg ikke orker at slå op. Jeg har ikke noget imod humor, men ”finurlig” – det lyder ikke rigtigt som noget, man kan tage penge for, synes jeg. Men den har godt nok klæbet til mig,” griner han.
Også selv om han synger om svære parforhold, malstrømme og andre emner, der kan synes mere melankolske end finurlige. Clement Behrendt Kjersgaard spørger, om Peter Sommer er glad, der hvor hen er nu.
”Ja. Altid. Ej, det er ikke helt rigtigt, men det er tættere på, end jeg har lyst til at indrømme.”
Da samtalen kom ind på melankolien i Peter Sommers tekster, blev sofaen til en briks, hvor Peter Sommer med et grin kunne tale ud og åbne sit hjerte. Om det længselsfulde i sangene, som ofte kan oversættes til en længsel efter ambitioner. Men Peter Sommer er – trods alt – glad, hvor han er. Måske netop fordi han er nemmere at stille tilfreds, end han selv vil indrømme. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Men hvad kommer den så af, den dybe længsel og sorg, som man også fornemmer i teksterne? Peter Sommer lægger sig pludselig ned og konstaterer, at sofaen er blevet til en briks, og publikum stemmer i et kollektivt grin, mens han sætter sig op igen.
”Jeg har da også selv tænkt over, at jeg har en relativt let gang gennem livet, og så er det bare slet ikke det, man hører gennem musikken. Det, der kan være på en underlig måde sorgfuldt, det er egentlig, at jeg har nemt ved at være tilfreds og ikke vil have mere ud af det. At jeg ikke er mere ambitiøs. Det har jeg sat mig for at undersøge, og det er mine teksters motor. Langt hen ad vejen er det et forsøg på at opleve noget stærkere og dybere. At turde sige nogle følelsesmæssigt mere rabiate ting i en tekst, end man egentlig synes, man kunne tillade sig at gøre. Så det er sådan noget musik, der godt kunne være sunget fra en briks.”
Det ingen har lavet før
Og så alligevel kan der måske godt gemme sig en ambition et sted, selv om man stadig kan føle sig hjemme, både i Skanderborg og på Amager.
”Jeg kan konstatere, at jeg har nemt ved at være tilfreds på den side, jeg ender. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle være rockstjerne, det er sket af sig selv. Samtidig er der en modpol i det ensomme tekstrum, hvor jeg kan bruge utrolig mange timer, måneder, år på at få en tekst på plads. Nogle tekster har jeg arbejdet på 9-10 år,” fortæller han og afslører alligevel en ambition om at ville gøre det godt.
”Det er ikke fordi, at man altid skal være genial. Men når man rammer noget, som man har ledt efter i 8-10 år – eller 8-10 dage – så er det vildt at ramme noget, som ingen har lavet på den måde før.”
Derfor oplever han også, at når anmeldelser beskriver hans sproglige overskud, så peger det meget godt på, hvorfor han – på trods af det, han selv ser som manglende ambitioner – alligevel er blevet ved.
”Ambitionen ligger nok meget i at lykkes med noget omkring nogle tekster. Resten er lige som bare sket.”
Historien bag musikken:
’Historien bag musikken – musikken bag historien’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet Æra.
Journalist og tv-vært Clement Behrendt Kjersgaard er vært, når vi sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til samtaler om deres arbejde med musikken.
Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær. Programmet for 2024 byder på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorthe Michelsen & Maria Bramsen.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
