Anne Dorte Michelsens største ønske i verden, da hun som barn var på vej til bordtennis, var at lave et soloalbum med sine egne sange. Et halvt århundrede senere fortalte hun rockhistorie i selskab med Maria Bramsen og Clement Behrendt Kjersgaard på scenen ved Historien bag musikken 2024. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Af: Lene Steinbeck
Det er svært at forestille sig, at der skulle findes ret mange i alderen 15-100 år, der ikke på et tidspunkt i livet har danset til deres musik. Hit-listen er lang, for Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen har i forskellige konstellationer i høj grad været lyden af flere årtier.
De to har kendt hinanden i mere end 40 år. Den lange, fælles karriere er udgangspunkt for samtalen med vært Clement Behrendt Kjersgaard, da Maria Bramsen og Anne Dorte Michelsen gæster talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
De mødte hinanden i Tøsedrengene, hvor en meget ung Maria Bramsen blev inviteret til audition. Bandet manglede en sangerinde. Prøven foregik hjemme hos Anne Dorte Michelsen, som selv sad ved klaveret, og den 17-årige Maria Bramsen imponerede.
”Man kan ikke undgå at få øje på Maria. Det kan man sådan set stadig ikke. Hun gik rundt i gaderne i København og lyste. Hun er så smuk, smilende og elektrisk. Klaus Kjellerup og jeg har siden hen lagt arm om, hvem der fandt Maria. For det mente jeg, at jeg gjorde,” griner Anne Dorte Michelsen.
"JEG HAVDE SET ANDRE UNGE, SOM TÆNKER: JEG SKAL VÆRE POPSTJERNE, JEG SKAL BARE DEN VEJ. SÅDAN HAVDE JEG DET OVERHOVEDET IKKE"
Tidsfordriv og ambitioner
I virkeligheden var det hverken rampelyset eller stjernenykker, der trak i Maria Bramsen.
”Jeg tænkte: Nå, jeg kunne ikke komme ind på designskolen, og jeg kunne ikke blive læge. Jeg gør det her imens. Det er skidesjovt, det er lige som at være til fest hver dag. Og det var sådan jeg havde det. Jeg havde set andre unge, som tænker: Jeg skal være popstjerne, jeg skal bare den vej. Sådan havde jeg det overhovedet ikke. Jeg gjorde det fordi der ikke rigtigt var andet at lave på det tidspunkt, ” fortæller hun.
Helt anderledes var ambitionerne hos Anne Dorte Michelsen. Da hun som barn gik til bordtennis, husker hun turen fra omklædningsrummet gennem en lang flisebelagt gang.
”Der var virkelig god akustik. Så gik jeg altid og sang – og fik tilnavnet Tågehornet. Jeg kan huske, at jeg gik og tænkte: Mit største ønske i verden – ud over at blive kærester med Tom – er at lave et soloalbum med mine egne sange. Jeg var sådan set også i gang, da jeg mødte Tøsedrengene. Jeg spillede klaver, jeg skrev min egen musik. Men det var der jo ikke brug for i Tøsedrengene. Der var brug for nogen til at synge, og så var der brug for nogen til at skrive tekster,” fortæller Anne Dorte Michelsen.
Mens Michelsen måtte have tålmodighed med sine egne ambitioner, levede tiden i Tøsedrengene fuldstændig op til forventningerne for den unge Maria Bramsen. Hun husker det som én stor fest.
”Det var som at komme ind i en tornado. Der var fuld knald på hele tiden. Det var meget morsomt, jeg synes, at jeg grinede konstant. De var fandme sjove og fortalte vitser hele tiden. Så der var en fantastisk stemning. Men der var også mange diskussioner. Jeg var ikke så gammel, så jeg sad mest bare og kiggede på alt der og syntes, det var sjovt og spændende. Men der VAR meget tovtrækkeri,” husker Maria Bramsen.
"MIT STØRSTE ØNSKE I VERDEN, UD OVER AT BLIVE KÆRESTER MED TOM, VAR AT LAVE ET SOLOALBUM MED MINE EGNE SANGE."
Skillevej
Langt hen ad vejen var diskussionerne en drivkraft, der bragte bandet så langt, at det i dag uden overdrivelse kan betegnes som et af de mest legendariske bands på 80’ernes danske musikscene.
Men på et tidspunkt kunne bandet ikke holde til det mere. I 1986 blev et af 80’ernes mest toneangivende bands opløst. Maria Bramsen fortsatte ad bandvejen, først i The Lejrbåls og snart i Ray Dee Ohh. Anne Dorte Michelsen, der sideløbende med Tøsedrengene havde haft gang i den solokarriere, hun altid havde drømt om, oplevede at dén nu for alvor tog fart.
Samtidig med, at Anne Dorte Michelsen skrev musik til sig selv, var hun også en stor drivkraft til teksterne til Ray Dee Ohh, og samarbejdet mellem de to fortsatte. Og for Michelsen var det en drøm at skrive sange til Maria Bramsen.
”Jeg har altid tænkt, at vi lever i en verden, hvor folk ikke har lyst til at tjene nogen. Ikke engang tjenere. Maria er altid på sangens side. Maria tjener altid den sang, som hun får, og hun leverer altid det til den sang, som sangen skal bruge. Frem for at sige: Her kommer jeg, Maria Bramsen. Og på den måde kommer Maria Bramsen alligevel frem. Men det instinkt, du altid har haft, at give sangen det, sangen skal have for at blive tydelig. Som tekstforfatter er det en gave med sådan en sanger. Maria kan synge en sang, så teksten aldrig bliver glemt, overset eller drukner i fraseringer.”
Solisternes tid
Lige som med Tøsedrengene var tiden med Ray Dee Ohh en kort, intens periode. I hele to legendariske bands havde Maria Bramsen sat lyd til 80’erne. Men tiden i Ray Dee Ohh var også præget af en tidsånd, som kom til at betyde noget for musikbranchen. Især popmusikken stod for skud, fortæller Maria Bramsen, og alt skulle styles og sættes på koncept:
”I Tøsedrengene gik man bare med sin mavefornemmelse, der var en form for uskyld. Det blev lidt noget andet, da vi kom ind i 90’erne. Der kom flere penge i det, og der var nok nogen, der pludselig så, at her var noget at arbejde med. Så begyndte man at hyre stylister og sminkører og at lave musikvideoer. Så på den måde blev det meget anderledes.”
Det betød også, at Maria Bramsen måtte tage sin rolle i musikbranchen op til revision, da Ray Dee Ohh i 1991 gik hver til sit.
”Da er det lige som om bands’ene uddør. Det hele handler om solister, og om at alle ligesom skal være soloartister. Jeg kan mærke, at det ikke fungerer for mig. Jeg er total en teamplayer.”
Det er ikke, fordi tilbuddene mangler – Bramsen havde også muligheder for at gå solovejen. Men hun vil med de andre. Hun vil ikke lege alene.
”Det tiltalte mig bare ikke. Det var ligesom det, jeg tænkte, da jeg startede. Det her er fandme en fest, og det skal det blive ved med at være.”
Så festen sluttede for Maria Bramsen, der holdt en lang pause fra musikken og tog en uddannelse som grafisk designer.
Maria Bramsen er en orkan på en scene, fortalte Anne Dorte Michelsen om sin makker gennem mange år i dansk musikliv, da de to mødtes til en samtale med Clement Behrendt Kjersgaard ved Historien bag musikken 2024. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Et genfødt projekt
For et par år siden ringede Anne Dorte Michelsen til Maria Bramsen for at høre, om hun ville med ud at spille Tøsedrengenes numre. Mens Michelsen havde holdt stemmen og talentet varmt, var Maria Bramsen i tvivl, om hun overhovedet stadig kunne synge. Der var gået mange år. Men efter lidt betænkningstid var hun på, og de to begyndte at optræde sammen igen.
Tilbage var den gamle Maria Bramsen. Hende, der egentlig aldrig havde ambitionen om at optræde. Det kom i den grad bag på hendes næsten voksne børn, at hende, der altid stod klar med benskinner og aftensmad, også rummede den side.
”De havde aldrig oplevet dig på den der måde. Og Maria er jo et menneske, som pludselig forandrer sig i det øjeblik, hun træder op på en scene. Nu sidder du jo her helt rolig, men du er jo en fuldstændig orkan, når du går ind på en scene,” fortæller Anne Dorte Michelsen.
Siden 2013 har de to optrådt sammen i projektet ’Anne Dorte og Maria’, som spiller numre fra både Tøsedrengene og Ray Dee Ohh. I 2019 udsendte de albummet ’Michelsen og Bramsen’ med nye sange.
Det er stadig Anne Dorte Michelsen, der sætter ordene sammen. Selv om man kan høre ekkoer af både Tøsedrengene og Ray Dee Ohh i den nye musik, tænker Anne Dorte Michelsen ikke så meget på sine sange som en del af den 40-år lange fortælling, som Clement skildrer som en slags gobelin, der hele tiden får tilføjet nyt.
”Det er svært for mig at have det syn på det. Jeg ligger og roder rundt inde i væveriet og ser nok ikke mig selv så meget udefra. Jeg er jo godt klar over, at jeg har en stemme, som folk kender og forbinder med nogle ting. Og det kan nogle gange være en gave, og nogle gange kan det være lidt ærgerligt,” fortæller hun.
”Når jeg sidder og skriver en sang, så tror jeg, at processen for mig er den samme, som hvis det var den første sang, jeg skrev.”
Tøsedrengene
Tøsedrengene blev stiftet i 1978 af barndomsvennerne Klaus Kjellerup og Henrik Stanley Møller, og det eksisterede med skiftende medlemmer frem til 1985. Anne Dorte Michelsen kom med som sangerinde og sangskriver i 1981, og året efter var Maria Bramsen med som sanger. Nogle af bandets største hits tæller ’Indianer’, ’Sig du ka’ li’ mig’, ’Så gik der tid med det’ og ’Vi var engang så tæt’. Tøsedrengene nåede at udgive seks studiealbums og en håndfuld opsamlingsalbums.
Historien bag musikken
’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet Æra. Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når vi sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær. Programmet for 2024 byder på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
