Når man taler om pophistorie, de største hits og mest ikoniske øjeblikke, som man vil vende tilbage til om 20, 30 og 40 år er der én, man ikke kommer uden om, sagde vært Clement Behrendt Kjersgaard i sin præsentation af sangerinde og sangskriver Søs Fenger. Hun var blandt kunstnerne på scenen til årets ‘Historien bag musikken’ talk-festival på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Af: Lene Steinbeck
Vi er i 1982, og Huset i Magstræde i København vibrerer nærmest. Der er Mandagsjam på Musikcaféen, og i løbet af aftenen tumler en ung kvinde op på scenen for at synge kor. Hun har egentlig ikke musikalske ambitioner. Hun forestiller sig, at hun skal være fotograf. Et andet sted i rummet står Peter Biker, trommeslager i bandet News. De mangler en sangerinde.
Sådan beskriver Søs Fenger begyndelsen på sin karriere, der efterhånden har strakt sig over fire årtier. Hun er endnu engang på scenen, denne gang i 2024 til talk-festivalen ’Historien bag musikken’, og aftenens vært, Clement Kjersgaard, har spurgt hende, hvornår hun opdagede, at hun havde talent for at synge. Det var egentlig Peter Biker, der opdagede det. Efter at have set og hørt hende på scenen i Magstræde, inviterede han hende til audition.
”Så kom jeg ind i et helt utroligt ulækkert øvelokale i en kælder på Sortedams Dossering, og pludselig var jeg med i News. Det var virkelig at gå fra 0-1000! Det der med at lære at begå sig i et orkester, der var etableret og spillede masser af koncerter i store idrætshaller – det var enormt intimiderende, men jeg var nødt til lære det hele vildt hurtigt.”
"JEG KAN HUSKE, AT JEG NOGLE GANGE ZOOMEDE UD, BETRAGTEDE OG TÆNKTE: HVAD LAVER DU? JAMEN, JEG LEVER LIVET!"
Rakkerliv i mediernes søgelys
Betænkeligheder var der ingen af. Søs Fenger havde en kæmpe fest med musikken. Men det var også en hård periode.
”Vi puklede. Når jeg ikke var på tur med News, var jeg i studiet for at skrive eller indspille. Det var et rakkerliv. Vi var næsten aldrig hjemme. Det var sådan et liv, hvor den ene oplevelse tog den anden.”
Ud over at være på turné, befandt hun sig pludselig i mediernes søgelys, da hun blev kærester med, gift med og senere skilt fra Thomas Helmig.
”Jeg kan huske, at jeg nogle gange zoomede ud, betragtede og tænkte: Hvad laver du? Jamen, jeg lever livet!”
Efter nogle år som forsanger i News var Søs Fenger omkring soulbandet Love Construction, inden hun i 1989 udgav soloalbummet ’Vinterdage’. Et album, der bar præg af en sangerinde, der ville det hele.
”Derfor endte det med at blive noget, som Lars Daneskov (journalist og radiovært, red) vist kaldte et forvandlingsbolsje. Som jeg kunne huske fra 70’erne; når man suttede på et forvandlingsbolsje, så skiftede det farve. Sådan var albummet også. Der var viser, der var svensk, engelsk, dansk, der var rock, pop, der var alt muligt lort blandet sammen. Det var alt det, jeg ønskede mig.”
Gennem sin karriere har Søs Fenger arbejdet sig hen mod at skabe et intimt og ærligt rum for samtale med publikum. Det var tydeligt, at projektet i den grad er lykkedes. Fællessang, grin og kærlige øjeblikke flød mellem artist og tilhørere, og Søs Fenger takkede publikum mange gange for den varme modtagelse. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
En alvor sætter ind
’Hvor end jeg går hen’, der var et af de store numre fra ’Vinterdage’, og da nummeret bliver blæst ud i højttalerne på RAGNAROCK, stemmer publikum i en fællessang med Søs Fenger.
Albummet blev produceret i samarbejde med Peter A.G. fra Gnags og hans søster Elisabeth Gjerulff Nielsen. Albummet var længe undervejs og var et vigtigt skridt på vejen hen mod at blive den kunstner, Søs Fenger var ved at folde ud.
”Jeg satte ord på det ret specifikt over for Peter og hans lillesøster Elisabeth, at jeg gerne ville have noget substans. Det var helt klart en upgrade for mig at synge deres tekster i forhold til at synge News, som var sådan lidt bambi-agtige tekster. Så syntes jeg, at de havde en kæmpe tyngde og poesi, som jeg havde brug for.”
Især Elisabeth Gjerulff Nielsen kom til at få stor betydning for Søs Fengers udvikling som sanger og artist.
”Elisabeth lærte mig at være en fighter. Jeg kunne godt lide, at der ikke var så meget bullshit. Og så havde hun den her utroligt bløde side, hvor hun kunne skrive poesi. Jeg tror, Elisabeth var glad for at skrive tekster til mig, fordi jeg kunne give udtryk til hendes bløde sider. Hun var selv sådan lidt hård og badass.”
"I PUBLIKUMS ØJNE VAR JEG EN SUCCES. DET VAR JEG BARE IKKE. DET VAR SKIDESVÆRT."
Bag facaden
80’erne strøg afsted med en energi, som kun netop 80’erne kunne mønstre. Et nyt årti fulgte, og udefra kunne det godt se ud, som om Søs Fenger bare forsatte ad samme vej: Opad.
”I publikums øjne var jeg en succes. Det var jeg bare ikke. Det var skidesvært.”
Hendes dyre produktioner blev spillet flittigt i radioen, men solgte ingen billetter. Privat var hun blevet skilt og trillede barnevognen med sin lille søn mod en tilværelse som enlig mor. Hun var bange og usikker på, om hun kunne give ham det trygge liv, hun ønskede. For første gang overvejede hun en anden og mere stabil karriere.
Vendepunktet kom med hittet ’Inderst inde’ – oprindeligt en svensk sang, som med Søs Fenger på den danske vokal blev brugt til en kampagne mod vold. Et meningsfuldt budskab – og lige det skud selvtillid, sangerinden havde brug for.
”Der kom en gave i form af at have været nede og bide i græsset og så finde ud af, at jeg godt kunne rejse mig igen.”
"DET ER EN FØLELSESMÆSSIG KOMMUNIKATION, EN ÆRLIG SLØJFE, DER BLIVER BUNDET MELLEM OS MENNESKER, NÅR VI ARTISTER TØR GIVE NOGET AF OS SELV OG TØR FORTÆLLE NOGET ÆGTE. DET ER BLEVET EN VIGTIG DEL AF MINE KONCERTER."
Kontrakten med publikum
Også det at blive mor havde forandret noget.
”Jeg var blevet bedre til at sætte ord på mine følelser og turde udtrykke dem uden egentlig at skele så meget til, hvad andre mennesker tænker, men mere: Hvordan kan jeg fortælle en historie, som kan få en værdi for andre mennesker? Måske kan de spejle sig i den.”
Det har ikke været den direkte vej, Søs Fenger har taget. Men omvejene har måske været det hele værd. For interaktionen med sit publikum mestrer hun efterhånden til perfektion – det er også tydeligt denne aften – og den betyder ikke kun noget for de fans, der har lyttet til Søs Fengers sange det meste af deres liv.
”Det er en følelsesmæssig kommunikation, en ærlig sløjfe, der bliver bundet mellem os mennesker, når vi artister tør give noget af os selv og tør fortælle noget ægte. Det er blevet en vigtig del af mine koncerter. Det er vigtigt for mig, at jeg er autentisk i forhold til, hvad der foregår i mit liv. Jeg deler ikke alt, men jeg deler virkelig meget. Og det gør, at oplevelserne bliver store for mig også. For så er der en kontakt og en feedback, og så er der en genkendelse hos folk, som betyder noget.”
Samtalen om Søs Fengers liv og karriere bød på nostalgiske musiske genhør. Men også på dualiteten i et popstjerneliv. Den glimtende forside med succes og stjernestunder, og den alvorlige bagside med tvivl, sorg og famlen. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Søs Fenger:
Søs Fenger blev født 1961 i Kongens Lyngby, og er en dansk sangerinde, guitarist og sangskriver. Fenger slog i 1980’erne sit navn fast som vokalist i gruppen NEWS, hvor hun blandt andet sang kæmpehittet ’Den jeg elsker, elsker jeg’. I 1989 debuterede hun som soloartist med albummet ’Vinterdage’ med numre som ’Holder øje med dig’ og ’Hvor end jeg går hen’ med Peter A.G. På prishylden står blandt andet to Danish Music Awards for årets sangerinde i hhv. 1990 og 2003.
Historien bag musikken:
’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA. Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når vi sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette og Annika Aakjær. Programmet for 2024 byder på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorthe Michelsen & Maria Bramsen.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
