Musikken har i alle afskygninger altid været til stede i Johnny Reimars liv. Han har aldrig været en genresnob, men produceret alt fra dansktop til rock. Han har prøvet det meste – og det meste er gået godt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Af: Lene Steinbeck
Hvis man bladrer i en stor bog om dansk musiks historie, er der nogle navne, som strækker sig over mange årtier. Som har vist sig så langtidsholdbare, at de dukker op i samtlige kapitler. En af dem er Johnny Reimar, der har sagt ja til at fortælle om sin karriere på talk-festivalen ’Historien bag musikken.’
Han har 80 år på bagen, og langt, langt de fleste har han dedikeret til musikken. Karrieren startede i 1961 med The Clifters, der kalder sig selv Danmarks ældste pigtrådsorkester. Men hvis man har lyst til at sætte Johnny Reimar i en kasse, skal man tænke sig godt om. Han har sunget på dansk og engelsk. Han har spillet selv og produceret. Han har været i smølfeland og på hotel med Rolling Stones. Og han er gået til de fleste musikgenrer med en nysgerrighed og en drivkraft, der er svær ikke at være misundelig på. Både på den ene og den anden side af scenetæppet.
Samtidig med, at Reimar selv lavede musik, fik han en fod ind i musikbranchens backstage-område, da han i 1963 blev ansat på et pladeselskab.
”Det var nogle ældre herrer, som sad og skulle udgive de her rockplader, så jeg skulle være teenagekonsulent og vejlede dem i den ene og den anden retning. Men det udviklede sig hurtigt til, at jeg også blev en slags talentspejder, og så gik jeg faktisk i gang med at finde forskellige kunstnere. Det var hovedsageligt inden for dansktop-genren, hvor Birthe Kjær nok var det ypperste, men jeg lagde også billet ind inden for rockmusikken og begyndte at producere blandt andet Savage Rose,” fortæller Johnny Reimar.
På hotel med Rolling Stones
I 1965 besøgte Rolling Stones Danmark, og i de otte dage besøget varede, boede bandet på en hel etage på Hotel Royal. Sammen med dem boede Johnny Reimar som repræsentant for deres danske pladeselskab.
”Det var vildt. Vi havde besøg af politiet hver aften. Og af rasende fædre, der ville befri deres døtre. Der var gang i den, og det var hovedsageligt Brian Jones (tidligere bassist, red.) Han kastede ting ud ad vinduet fra øverste etage på Hotel Royal. De skrev med speedmarker på væggene, hvad de ønskede sig til middagsmad,” husker Johnny Reimar.
Pladeselskabet inviterede Rolling Stones til Vedbæk på Marina, hvor bandet alene valgte ud fra prisen.
”De havde sgu russisk kaviar! Der blev bestilt dåser, men de kunne ikke fordrage det, så de sad og skød det efter hinanden. Vores gamle pladedirektør var ved at få et hjerteslag. Der røg lige 10.000 der. De var vilde!”
"JEG ANEDE IKKE, AT DET SKULLE BLIVE MIT VAREMÆRKE - AT JEG SKULLE HAVE DEN DUMME HAT PÅ I SÅ MANGE ÅR"
En tyrolerhat som varemærke
Reimar havde fingeren på pulsen. Han producerede for en række af de største danske kunstnere i genrer fra dansktop til rock. Birthe Kjær, Brødrene Olsen, Gnags og Savage Rose var bare nogle af de artister, som var gennem Reimars hænder.
”Hemmeligheden er, at vi stjal med arme og ben. Jeg fik tilsendt alt, hvad der lå på de tyske, engelske, amerikanske, svenske hitlister, og derfra plukkede jeg melodier til Birthe Kjær og til Peter Belli og så videre. Det skete sjældent – eller faktisk aldrig, i gamle dage – at der var nogen der kom med en melodi, de havde komponeret,” fortæller han.
Nogle af numrene fik han selv succes med. Blandt andet den tyske schlager ’Ich kauf’ mir lieber einen tirolerhut’. Den blev en stor succes, også i Danmark i 1969.
”Jeg anede ikke, at det skulle blive mit varemærke – at jeg skulle have den dumme hat på i så mange år.”
Der blev plads til rørende anekdoter, vilde fortællinger og smittende grin, da Johnny Reimar fortalte om sin lange karriere i ’Historien bag musikken’. Blandt andet fortællingen om et opkald hjem til familien, der satte tingene i perspektiv for den travle artist. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Livet i overhalingsbanen
Det meste af det, Reimar rørte ved, blev til guld. Livet var som en stor buffet, og Johnny Reimar fyldte tallerkenen godt op. I 1970 blev han tilbudt et job hos CBS, der ville ind på markedet i Danmark.
”Det var jo fristende at blive administrerende direktør på et af verdens største pladeselskaber. Så det besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville. Derfor gik jeg til mine direktører – og det blev de jo frygteligt kede af. Ikke alene ville de miste mig, jeg solgte en del plader dengang, men også mine kontakter til alle mine kunstnere.”
For at holde på Reimar lavede hans arbejdsplads en lille selvstændig enhed, som kun skulle producere plader. Ikke andet. Så han blev. Buffeten havde endnu engang præsenteret Johnny Reimar for en ret, han ikke kunne sige nej til. Det gjorde også, at han senere fik lyst til at starte sit eget pladeselskab. Hele hans liv foregik med mange kilometer i timen.
”Det var endda så slemt, at en dag, jeg ringede hjem og skulle tale med min hustru, var det min yngste søn, Mikkel, der tog telefonen. Hallo, sagde han. Må jeg lige tale med mor, spurgte jeg. Ja, et øjeblik, sagde han så. Moar – det er Johnny Reimar! Så var det bare med at komme hjem,” griner Mikkels far.
"JEG TÆNKTE: HVIS JEG NU BRUGER MIG SELV, OG DET ANDET IKKE RIGTIGT KOSTER NOGET, SÅ BLIVER DET ET BILLIGT EKSPERIMENT. OG DET BLEV KANONPOPULÆRT"
At vælge – eller ikke at vælge
I hverdagene producerede han for andre. I weekenderne var han selv ude og spille. Kunne han i dag vælge om, ville 1970, hvor han fik tilbudt direktørjobbet, have været et oplagt tidspunkt at vælge: Karrieren som musiker eller som pladeselskabsmand. Så ville han enten have fri i weekenden eller i hverdagene.
”I dag, kan jeg se, hvor stor glæde, fædre – også forretningsfolk og mænd, der har travlt – har af at passe deres børn. De tager mere hensyn til dem end til deres arbejde. Tidligere var man ligesom fredet, når man arbejdede hårdt for at bygge et firma op. Men i dag prioriterer man anderledes.”
Hvad ville du så have valgt, spørger Clement Behrendt Kjersgaard?
”Det ved jeg ikke. Det er jo derfor, jeg ikke har gjort det. Jeg har ikke kunnet beslutte mig. Faktisk er det gået meget godt, hånd i hånd. Men jeg har ikke været meget hjemme. Det ville jeg godt have været.”
I stedet fandt han en måde at kombinere sin familie og sin karriere på, da han i 1976 købte de danske rettigheder til Smølferne. Rettighederne til de små nisser med blå bukser fik han billigt, og en sanger havde han jo lige ved hånden.
”Jeg tænkte: Hvis jeg nu bruger mig selv, og det andet ikke rigtigt koster noget, så bliver det et billigt eksperiment. Og det blev kanonpopulært. Bølgen med legetøjsfigurerne var ved at komme til Danmark. Jeg smed mine kære børn i nogle smølfedragter – et eller andet skulle de jo lave – så rendte vi rundt og lavede smølfeshows og åbnede tankstationer.”
Da han i 1978 udgav ”Johnny Reimar i Smølfeland”, solgte den over 100.000 eksemplarer. Eksperimentet gik altså ikke helt galt. Som så meget andet i Johnny Reimars karriere.
Johnny Reimar:
Johnny Reimar, født 1943 i Odense, er sanger, guitarist, producer og tekstforfatter. Han fik sit gennembrud i 1961 med The Clifters, der kalder sig selv Danmarks ældste pigtrådsorkester. Efter et par år gik Reimar solo og skiftede de engelske sange ud med danske hits som “Lille Fregnede Louise”, “Du burde købe dig en tyrolerhat” og “Sikk’ en fest vi har haft nu i nat”. I 1970 lancerede han Party-serien, der blev en kæmpe kommerciel succes. I 1976 købte Johnny Reimar rettighederne til Smølferne i Danmark, og to år senere udgav han ”Johnny Reimar i Smølfeland”, der solgte over 100.000 eksemplarer.
Historien bag musikken:
’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet Æra. Journalist og tv-vært Clement Behrendt Kjersgaard er vært, når vi sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster her er blandt andet Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær. Programmet for 2024 byder på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorthe Michelsen & Maria Bramsen.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
