Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Af: Lene Steinbeck
Det er hos de færreste, at 40 år passerer ubemærket. Det gælder også bands. D-A-D kan i år fejre, at de i hele fire årtier har givet koncerter, udgivet plader og rejst verden rundt med deres musik. Og der er stadig fuld fart på bandet, selvom timerne i bløde bukser er blevet flere.
”Det er helt vildt spændende at være ude at rejse. Men det er også helt vildt hårdt. Når man er på turné, og der er gået en uge, så er man i joggingbukser 22 timer i døgnet i min alder. Når man så skal have de stramme bukser på…” fortæller Jesper Binzer, mens han til publikums begejstring mimer trængslerne ved at mase sin 58-årige underkrop i et par skinny jeans og gøre sig klar til en koncert.
”Men man KAN godt, og det er fantastisk! Stadig pisse nervøs, stadig ængstelig, høj stemme. Det er også meget spændende – og en sejr over sig selv hver eneste dag.”
"NÅR MAN ER PÅ TURNÉ OG DER ER GÅET EN UGE, SÅ ER MAN I JOGGINGBUKSER 22 TIMER I DØGNET I MIN ALDER."
Ny musik på vej
Jesper Binzer har hovedet fuldt af tiden, der er gået. I år får han i hvert fald særligt mange spørgsmål, der kalder på reflekterende svar og erkendelser fra mange år i branchen. I marts 1984 spillede D-A-D deres første koncert, og i år, fyrre år senere, skal de spille en stort anlagt jubilæumskoncert. De er hovednavnet i en udstilling på Nationalmuseet, og de udgiver en ny plade til oktober.
Det afslører Binzer over for publikum, der er mødt op til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.
”Den kommer d. 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lyder det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Kjersgaard.
Bandet er altså 40, men på ingen måde hverken fede eller færdige – selv om rejsen måske nok blev længere, end nogen af dem havde forestillet sig, da bandet blev dannet.
”Forestil jer 40 år med nogle af dem, I var lidt fascineret af i gymnasietiden. Føj, for en opgave. Det er et socialt eksperiment, der er værd at følge, men svært at være i,” fortæller Jesper Binzer.
Det er – må man gå ud fra – kærligt ment. For årene har formet dem. Selv om der undervejs har været kriser så store, at brud syntes uundgåelige, så er de her endnu.
"FORESTIL JER 40 ÅR MED NOGLE AF DEM, I VAR LIDT FASCINERET AF I GYMNASIE-TIDEN. FØJ FOR EN OPGAVE. DET ER ET SOCIALT EKSPERIMENT, DER ER VÆRD AT FØLG, MEN SVÆRT AT VÆRE I."
Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Kreativiteten lader vente på sig
Jesper Binzer peger på kreativiteten som den vigtigste grund til, at de stadig holder sammen. For uanset hvor mange gange, man skal klemme sig ned i et par skinny jeans, og uanset hvor meget optur, man får over at spille live foran sine fans, så er det i øvelokalet, at det hele sker. At de næste skridt skal tages. Og det er alle i bandet bevidste og enige om.
Også selv om der er sket noget med den kreative proces. Det kunne de mærke i arbejdet med den nye plade. I 2022 lavede D-A-D næsten to håndfulde numre, som alle blev skrottet. De var ikke gode nok. Jesper Binzer beskriver det som at pumpe luft i en luftmadras i et halvt år, uden at komme nogen vegne.
”Det er sateme hårdt, du. Man cykler til øveren med ti fede ideer, hvor man er sikker på, at otte af dem er hits. Inden man har låst cyklen og går op ad trappen til øveren, så har man allerede smidt de ni væk. Så kommer man op med et lille, nødtørftigt: Hvad med det her, drenge, kan vi prøve…? Så bliver den afvist. Tidligere var det ikke sådan. I gamle dage troede man på det. Da var der ikke nogen følelser, der var opbrugt. Men nu er alt prøvet.”
Derfor er den kreative proces en anderledes, tålmodig og langvarig proces. Men nok mest af alt fordi alle er blevet klogere på, hvad de kan lide og ikke kan lide.
”Alle de dårlige ideer skal ud, før der kan komme noget godt. Og man ved ikke, hvornår det kommer. Man skal bare forholde sig ydmygt, og man skal bare stå i kaos til halsen og smile i rigtig lang tid. Jeg tror nok, at det er sværere at være sprudlende kreativ, og når det så endelig lykkes, så er man måske mere entusiastisk – ENDELIG ET GODT NUMMER, DET ER FANDME FEDT – og at man overkompenserer lidt. Men så får det den energi, det skal have.”
Fremtids-tourette og nyfunden ømhed
Og den er der stadig, energien. Også til at fejre, at der er gået fyrre år.
”Når Føtex kan holde fødselsdag, så kan D-A-D også,” siger Jesper Binzer og understreger, at det klart hjælper lidt på stemningen, at jubilæet fejres med ny musik på vej.
”Der er noget sjovt og tilgivende ved, at man er tvunget til at se på det gamle. Det er meget fedt. Men jeg vil godt sige – helt personligt, for der er andre i orkesteret, som elsker al den larm, så det er bare skønt – at jeg kan godt lide at løbe meget langt væk fra fortiden hele tiden. Jeg har fremtids-tourette. Jeg skal videre.”
Et jubilæum er en god anledning til at gøre status. Og det med blandt andet at se sin karriere samle sig i en udstilling på et museum har været vildt.
”For det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi er gamle sure mænd. Men det der med at vi er blevet tvunget til at kigge tilbage… Vi har faktisk fået en lille – en lille – ømhed for hinanden. Vi er blevet bragt lidt tættere på hinanden.”
Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Jesper Binzer:
Jesper Binzer, født 1965 i København, er sangskriver, sanger og musiker. Forsanger og guitarist i D-A-D, der i 2024 er på jubilæumsturné, og desuden aktuel i udstillingen ”Danmark After Dark” – 40 års danmarkshistorie med D-A-D på Nationalmuseet. Bandet med Binzer i spidsen er blandt de mest vindende kunstnere ved Danish Music Awards, hvor de siden 1992 har høstet priser som Årets danske gruppe, Årets danske Album og Årets danske rockudgivelse, mens Jesper Binzer i 2001 løb med prisen som Årets danske sanger. I 2017 udgav Jesper Binzer sin soloplade, ’Dying is Easy’, og i 2012 udkom selvbiografien ”I Won’t Cut My Hair”, som er lavet i samarbejde med Jakob Fälling.
Historien bag musikken:
’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet Æra. Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når vi sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster her er blandt andet Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær. Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorthe Michelsen & Maria Bramsen.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
