Musik har altid været en stor del af unges identitetsdannelse. Uanset, om vi har lyttet til plader, streamet musikken eller mødt den på TikTok, så er der mange fællestræk, som kendetegner vores møde med ny musik på tværs af tid. Sammen med en 8. klasse har RAGNAROCK undersøgt, hvordan unges musikvaner har ændret sig gennem tiden – og hvordan de på mange måder stadig er de samme.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Af Lene Steinbeck
Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?
Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.
”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.
Fællesskabet er stadig afgørende
Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.
”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:
”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”
En bouillonterning af identitetsskabelse
Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.
”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.
Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.
”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”
Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.
”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.
LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.
’Museumshackerne’ er et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og kulturhuset INSP.
Initiativet er målrettet unge mellem 14 og 29, og formålet er at engagere dem i udstillingerne, så de kan spejle sig selv i det, man kan opleve på RAGNAROCK.
Det toårige projekt er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
