
DET PERFEKTE SOUNDTRACK
Netflix-serie tilsætter 1800-tallet en omgang moderne pop-musik.
Museumsinspektør Mia Ramsing Jensen giver dig forklaringen på, hvorfor koblingen virker.
tirsdag | 10:00 - 17:00 |
---|---|
onsdag | 10:00 - 21:00 |
torsdag | 10:00 - 17:00 |
fredag | 10:00 - 17:00 |
lørdag | 10:00 - 17:00 |
søndag | 10:00 - 17:00 |
Læsetid: 2 min.
RAGNAROCK har mange flere genstande på magasinet, end dem du ser i udstillingen. Her fortæller vi historien om 27 roskildearmbånd. De vidner om en festival, der skaber et usædvanligt stærkt bånd med sit publikum.
MINDER. Husker du Bob Marleys koncert i 1978? Eller måske snarere natten i den fugtige sovepose med en ny ven? Roskilde Festival har skabt varige minder og gjort et uudsletteligt indtryk på hundredetusinder af mennesker. Alle får den samme souvenir med hjem fra smatten: armbåndet.
Der bliver ingen Roskilde Festival i år. Tusindevis af mennesker fra hele verden kommer til at savne det frirum, som festivalen giver.
Mon ikke én af dem er den finne, som i 2011 donerede 27 armbånd fra sine festivaler til RAGNAROCK?
Nøgenhed og hashboder
Hans første Roskilde Festival var i 1976. Sammenlignet med de små rockfestivaler i Finland var det et sandt mekka: Musikken var mere fremadskuende, mange publikummer gik nøgne omkring, og så kunne man finde mange små hashboder blandt campingteltene, der stod lige foran scenerne. Mentaliteten var radikalt anderledes end i Finland.
De første fem år tomlede han til festivalen. Og hvem spillede? Det fandt han altid først ud af, når han var nået til festivalpladsen. Det var ikke muligt at få informationer, andet end hvornår festivalen begyndte og sluttede.
Som mange andre hardcore roskildegængere var han ikke bleg for at gå til yderligheder, når årets festivaloplevelse skulle sikres. Et år var han militærnægter, mens festivalen fandt sted. Derfor fik han lavet en lægeerklæring, så han kunne komme afsted. Det år blev Roskilde Festival til det perfekte hvile for en dårlig ryg.
Fællesbus for finske hippier
Fra 1980 begyndte der at køre busser til festivalen. Rygterne om Roskilde Festival havde spredt sig blandt de finske hippier, og der var grobund for at køre busser til Roskilde.
Vores ven blev selv chauffør fra 1981, og har kørt bus til festivalen gennem mange år. Han gjorde det stadigvæk i 2011. På et tidspunkt var man helt oppe på ti finske festivalbusser. Der er dog flere der er begyndt at tage flyveren, så antallet er faldet gennem årene. I 2011 var der to busser tilbage.
Vi håber at se dem igen til næste år.
Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke to gange om måneden?
Så tilmeld dig RAGNAROCKs nyhedsbrev på få sekunder her.
Så deltager du samtidig hver måned i lodtrækningen om fede præmier.
Netflix-serie tilsætter 1800-tallet en omgang moderne pop-musik.
Museumsinspektør Mia Ramsing Jensen giver dig forklaringen på, hvorfor koblingen virker.
”Kernen på tværs af 50 års festivalhistorie er publikum selv” fortæller projektchef Sebastian Gyrst-Longsig, der glæder sig til det bliver muligt at slå dørene op til særudstillingen ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”. Udstillingen åbner på RAGNAROCK, når restriktionerne tillader det.
Også på RAGNAROCK har coronakrisen lukket og slukket den fysiske aktivitet – men det har summet af liv på hjemmesiden, hvor brugerne har fulgt flittigt med i artiklerne om museets indhold. Læs eller genlæs de 10 største hits her.
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
DETALJEN. Vi dykker ned i RAGNAROCKs udstillinger og sætter spot på en detalje herfra.
Franz Beckerlees guitar, original cover-art, personlige fan-kreationer. Pakket ned, væk, borte, glemt. Er det, hvad der sker, når en museumsudstilling lukker og pakkes væk? Nej! En udstilling lever videre som en vigtig del af museets fremtidige arbejde. Kom med til nedpakningen af RAGNAROCKs store særudstilling om Gasolin’.