50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL

”You fucking hippies”

Det blev aftalt, at fonden skulle stå for alt det praktiske – opbygning af pladsen, indhentning af tilladelser osv. Busch skulle finde musikerne og sørge for lys og lyd. Fonden skulle have 1/3 af overskuddet, mens Busch fik de resterende 2/3.

Der var et stort fokus på at tiltrække udenlandske navne, og Kristeligt Dagblad kaldte da også Fantasy for ”den mest internationale festival i Danmark nogensinde.” Busch havde visioner om ”at lade en musikalsk negerstamme flyve til Danmark, og når den har optrådt på Dyrskuepladsen, så sende den tilbage til urskoven.” Men ligesom den famøse svømmepøl med budding, så blev dette indslag heller ikke til noget.

Blandt de store trækplastre var den amerikanske gruppe Sha na na. I klassisk 50’er rock ’n’ roll stil optrådte de med et skørt sceneshow og et klart budskab til festivalens gæster: ”All we wanna tell you fucking hippies is that rock ’n’ roll is here to stay.”

Tyngden lå dog fortsat på de danske kunstnere. Gnags var på programmet hele to gange, ligesom Kim Larsen både optrådte med Starfuckers og Gasolin’. Der var også plads til lokale bands som Soveposen og Dr. Dobo Jam, mens der var klassisk jazz fra Fessor’s Big City Band, og mindst lige så klassik blues fra Delta Blues Band.

Protorockere og walkie talkies

Rent organisatorisk var festivalen stadig rodet, men væsentligt bedre end året før. Protorockerne fra De Vilde Engle gik sammen med walkie talkie klubber om at stå for at holde folk fra at hoppe over hegnet, og en langt større del af de 15.000 gæster kom ind gennem billetlugerne ved denne festival.

Det gav sorte tal på bundlinjen, og Roskildefonden kunne dele et overskud på 50.000 kr., svarende til ca. 330.000 kr. i 2020 ud til fordel for byens børn og unge.

Der var dog stadig brug for flere kræfter. Fra scenen spurgte man, om der var nogen blandt publikum, der havde lyst til at hjælpe til. Det havde den unge lærer Leif Skov. Sammen med en gruppe venner blev han sat til at samle skrald, og han blev hurtigt glad for arbejdet med festivalen. Gennem de næste 30 år kom han som få andre til at sætte sit præg på festivalen.

En festival tager form

Således blev den første Roskilde Festival arrangeret af Roskildefonden. Festivalen blev bundet op på en almennyttig organisation, og man sikrede, at overskuddet blev anvendt til arbejdet med børn og unge. Det gav en stor stabilitet, forankret i en driftig organisation. Og frivillighed og almennyttighed har siden 1972 været nøgleværdier for Roskilde Festival.

Året efter var det uden Tony Busch, og fra 1973 stod fonden som den eneste arrangør af festivalen. Den blev hurtigt foreningens vigtigste aktiv. Men i løbet af 1970’erne var arrangementet fortsat i sin vorden, og festivalen blev stadig udfordret på sin eksistens.

I næste afsnit kan du læse om, hvordan rockere og et tamt musikprogram gjorde festivalen i 1977 til en blandet oplevelse. Og om hvordan Elvis Costello, Bob Marley og en ganske særlig orange presenning var med til at redefinere festivalen året efter.