Fra pissekumme til kunst

Alle disse stykker papir har Brian DeGraw sat op, side om side som dokumenter – nærmest som et nøgternt bevismateriale på publikums musikalske begær, lige præcis dén aften, hvor de er blevet samlet ind. Og så er de blevet rammet ind som et kunstværk.

Indenfor den moderne kunst, er det ikke ukendt, at man ser almindelige hverdagsobjekter, der bliver taget ud af deres almindelige sammenhæng og gjort til kunstværker. Et af de første, og nok mest berømte eksempler, er Marcel Duchamps Fontaíne fra 1917, som bare var en ganske almindelig pissekumme.

I kunsthistorien kalder man denne slags kunst objet trouvé, som betyder funden genstand.

Tidligere har denne type kunst haft en provokerende effekt, da den underminerede de almindelige krav til kunstens æstetik og skønhed. I dag er vi mere vant til, at kunsten kan tage mange forskellige former, og vi bliver måske ikke lige så nemt provokerede.

Det er nok heller ikke provokationen, som Brian DeGraw søger med sit værk. Det søger nærmere at fortælle historien om aftenens fest, og de umiddelbare begær – begær efter musik, som her var så stærke, at de måtte indfries for enhver pris.

Nu er festen slut, og her ser vi resterne efter dette begær, som nok er blevet efterfulgt af tømmermænd.