MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

DA BLACK SABBATH GJORDE MUSIKKEN OND

af Jakob Caspersen

LÆSETID: 3 MINUTTER

50 ÅR MED HEAVY

Til lyden af torden, silende regn og kirkeklokker åbnede Black Sabbath et nyt kapitel i musikhistorien i 1970. 50 år senere har heavy metal genren guldbryllup med et publikum, der omfavner både den gamle og den nye metal som aldrig før.

SORT. Med deres første album skabte de fire arbejderdrenge fra Birmingham en arv, der stadig er aktuel.
Fra venstre: Geezer Butler, Tony Iommi, Bill Ward og Ozzy Osbourne. Warners Bros.

Det var lidt af en tilfældighed, at Black Sabbath gik over i historien som grundlæggerne af det vi i dag kender som heavy metal. I 1969 hed bandet Earth, og de var i krise. Et andet band, der også spillede i Birmingham-området havde samme navn, og der var sket forvekslinger mellem de to.

Derfor besluttede de fire musikere sig for at ændre navn.

Musikalsk gyser

Idéen kom fra en publikumssucces i biografen overfor deres øvelokale. Bassisten ”Geezer” Butler undrede sig over hvorfor folk ville betale penge for at se en gyserfilm. Den undren blev vendt til et spørgsmål:

Kan man lave en musikalsk pendant til en horrorfilm?

Et halvt år senere havde gruppen svaret på dette spørgsmål med deres selvbetitlede debutalbum. Og navnet på filmen der inspirerede de unge mænd i Birmingham? Black Sabbath.

Med djævlen i hælene

Geezer interesserede sig levende for det okkulte. I et natligt syne så han en mand klædt i sort ved sin sengekant. Det blev inspirationen til åbningssangen på albummet. Teksten skrev han sammen med bandets forsanger, Ozzy Osbourne.

I sangen møder vi en mørk skikkelse med øjne af ild. Løb. Det er satan selv, der kommer efter dig.
Gruppens guitarist og komponist Tony Iommi indfanger tekstens uhygge i et tungt, langsomt, guitarriff. Det er baseret på det såkaldte tritonusinterval – en skinger sammensætning af toner, der også går under navnet djævelens interval.

 

KONTRAST. Black Sabbaths mørke univers var en skarp kontrast til tidens flowerpower musik.
Det var særligt Tommy Iommis originale guitarlyd og kompositioner, der satte tonen.Adam Bielawki  CC BY-SA 3.0

Sprut, stoffer og storhed

Mod alle odds bliver albummet Black Sabbath en stor succes. Det totalt ukendte band fra Birmingham blev nummer 8 på den britiske albumhitliste, på trods af skarp kritik fra anmelderne.

Bandet havde en lang karriere, der navnlig for Ozzys vedkommende var fuld af sprut, stoffer og skandaler.

De spillede deres sidste koncert i hjembyen Birmingham d. 4 februar 2017. For nylig udgav den nu 71-årige Ozzy et soloalbum, der er centreret om døden.
Han blev i januar diagnosticeret med Parkinson.

En kulsort arv
Selvom bands som Led Zeppelin og Deep Purple også er blevet krediteret for at være medgrundlæggere af heavy metal genren, så markerer albummet Black Sabbath et klart brud. Der havde aldrig før været et album med sådan en lyd og tekstunivers.

Heavy metal lever videre i bedste velgående i talrige inkarnationer. Både Danmarks største metalfestival Copenhell og den mere undergrundsprægede Kill Town Death Fest blev udsolgt på rekordtid. Og tæller man efter, så finder man hele 72 forskellige undergenrer af heavy metal på Wikipedia.

Alle har de en fælles rod i Black Sabbaths første album, der udkom for 50 år siden.

OZZY. The Wizzard of Ozz, Ozzman, The Madman, The Prince of darkness, The Godfather of heavy metal.
John Michael Osbourne er en mand af mange navne. Sådan så han ud, da Black Sabbath takkede af i 2017.
Egghead06 CC BY-SA 4.0

FAKTAKTJEK

Bed Ozzy hovedet af en flagermus?
 
JA!
Det var en uplanlagt del af sceneshowet til hans solokoncert d. 20/1-1982 i Des Moines, USA.
Her kastede den 17-årige fan Mark Neal en flagermus op på scenen. Det var langt fra unormalt at fans smed ting på scenen til Ozzys koncerter. Måske havde Ozzy ikke indset, at det var en rigtig flagermus.
Han beskrev den noget aparte smagsoplevelse i sin selvbiografi:
“Immediately, though, something felt wrong. Very wrong. For a start, my mouth was instantly full of this warm, gloopy liquid, with the worst aftertaste you could ever imagine”
Denne video kan kun vises
hvis du accepterer cookies
Klik her for at acceptere cookies

Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke to gange om måneden?

Så tilmeld dig RAGNAROCKs nyhedsbrev på få sekunder her.

Så deltager du samtidig hver måned i lodtrækningen om fede præmier.

FLERE NYHEDER

Poul Martin Bonde: Kashmirs vigtige bagmand

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Poul martin bonde – KAshmirs vigtigste bagmand 15.11.2024 Af: Karina Edlund Jensen Poul Martin Bonde, der stod Kashmir meget nær, tog en del billeder af bandet, da han besøgte dem under deres ophold ved Lake Tahoe. Billederne er en del af udstillingen om ”The Good Life”,…

Læs mere »

Vigtige privatfotos af Kashmir udstilles for første gang

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Vigtige privatfotos af Kashmir udstilles for første gang Tekst: Karina Edlund Jensen Fotos: Poul Martin Bonde, privatfotos I spot-udstillingen ‘The Good Life’ er det for første gang muligt at se et udvalg af de private billeder, som pladeselskabsmanden Poul Martin Bonde tog af bandet i løbet…

Læs mere »

Opkaldt efter fræk magasinforside

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Opkaldt efter fræk magasinforside 25.10.2024 Af: Karina Edlund Jensen Det var en magasinforside, der inspirerede Kasper Eistrup til navnet på Kashmirs megahit af et abum ‘The Good Life’. Billederedigering: Kristian Grøndahl /ROMU.  Albumtitlen ‘The Good Life’ er for længst blevet en klassiker i nyere dansk rockhistorie. Hidtil har…

Læs mere »

Kashmir

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube KASHMIRS ‘THE GOOD LIFE’ VÆKKES TIL LIVE EFTER 25 ÅR 06.05.2024 ’The Good Life’ udstillingen kan opleves fra den 13. september på RAGNAROCK. Grafik: Dennis Reindau.  I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både…

Læs mere »

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »
X