Af Mia Portocarrero Andersen
Læsetid: 3 min.
Den dominerer hitlisterne, præger vores radio, tøjstil og sprog. Hiphop har sat sig tungt på den popkulturelle trone i Danmark. Et joggingsæt vidner om hvordan stilen, musikken og ikke mindst dansen kom til Danmark, og bredte sig som en steppebrand.
ADIDASSÆTTET. En uniform de unge hiphoppere i 80’erne iførte sig. Den var praktisk at breake i, og den markerede deres tilhørsforhold til hiphop kulturen.
I starten blev hiphoppen kaldt for en døgnflue. Da den kom til Danmark fra USA i starten af 80’erne gjorde den det i form af breakdance og electric boogie. Den startede altså som en subkultur, blandt en specifik gruppe unge drenge. I dag er den markeret som en ungdomskultur. I dag er hiphoppens stil og musik populær som aldrig før. ‘Døgnfluen’ lever altså i bedste velgående.
En gruppe unge drenge herhjemme i Danmark begynder at danse, ligesom hiphopperne i USA gør det. De gør det blandt andet ved Storkespringvandet på Strøget.
Dansen er akrobatisk og ikke som noget som vi før har set herhjemme. Ikke nok med at den unge gruppe drenge danser sært og anderledes, men de ser også sære og anderledes ud. Skibriller, Kangol hatte, hvide handsker, kina- eller gummisko, og pelsjakker.
Og selvfølgelig: Adidas dragten.
Den uniformerede gadestil
Adidas dragten – joggingsættet – havde flere funktioner. Den var en uniform, som markerede broderskabet mellem de dansende drengene. Den var mere end bare en beklædningsgenstand. Det var en klar kulturel markør, der råbte til omverdenen at her kommer der en hiphopper. Og ikke blot en hvilken som helst en af slagsen: Den tydeliggjorde også hvilket crew man tilhørte. Og det var vigtigt når man battlede.
Dragten havde også en lavpraktisk funktion: Den er god at danse i. Danserne, breakerne, kan bevæge sig frit – også på gulvet. Med adidas dragten har man mindst mulig friktion, så man har frihed til spins.
På museet har vi et eksemplar af et klassisk adidassæt, tilmed med slid på ryggen. Det har tilhørt ingen mindre end Per Pedersen, Grandmaster Dee Pee, der især er kendt for sin medvirken i Rockers by Choice.
SÆRMELDING. Rockers By Choice med ‘Opråb! Til det danske folk’ (1989). Gruppen bestod blandt andet af brødrene Lars (Chief 1) og Per (Dee Pee) Pedersen. Adidassættet har tilhørt Dee Pee.
Øvelse gør mester
Konkurrence er et af de helt centrale elementer i hiphoppen. Drengene, der dansede foran Storkespringvandet battlede mod hinanden dag ind, og dag ud. Det var en konkurrence om hvem der kunne levere det sværeste, nyeste moove, der gav de andres anerkendelse om at man var den bedste.
Konkurrencen rykkede med tiden ind i Thomas P. Hejles ungdomshus på Nørreport. Her mødtes miljøet hver fredag og battlede. Kenneth Vogel, der var breakdancer i 80’erne beskriver det på denne måde: “Tabte du den ene weekend ik’, tro mig du trænede så hårdt den næste weekend så du ikke tabte igen”
Breakdance var ikke noget man blot gjorde på i København om fredagen. Det var ikke en dans man bare gik til hver mandag efter skole. Nej, det var altså hver dag man øvede sig. Alene eller med sit crew. Derhjemme, i øvelokalet, på strøget, eller hvor der end var mulighed for det.
Hiphoppens drivkraft
Drengene der breakdancede, forstod at man i hiphoppen kæmpede om at blive den bedste. Og man dystede om at være den der introducerede noget nyt.
For hiphoppen er ikke kun en konkurrencekultur, det er på det her tidspunkt også en deltagerkultur: Man skal være med til at skabe hiphoppen, og drive den fremad.
Og måske netop de unge drenges iver efter at skubbe hiphoppen fremad, har været det der har manifesteret hiphop så markant i vores kultur. Den startede som en subkultur – noget som kun få var med til. Men den voksede sig rigtig stor, og hiphoppen rykkede ind i mange danske hjem. I hvert fald i deres radioer og hitlister.
I dag vidner Dee Pees slidte Adidasdragt om dengang i 80’erne, hvor man endnu ikke vidste hvad hiphoppen skulle blive til. Den vidner om en tid, hvor hiphop var en kultur for de allerfærreste, og hvor man endnu ikke vidste hvor omfattende en ungdomskultur den med tiden ville blive.
En ungdomskultur, der blev båret frem, og skabt af unge drenge med dansen som redskab.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Poul martin bonde – KAshmirs vigtigste bagmand 15.11.2024 Af: Karina Edlund Jensen Poul Martin Bonde, der stod Kashmir meget nær, tog en del billeder af bandet, da han besøgte dem under deres ophold ved Lake Tahoe. Billederne er en del af udstillingen om ”The Good Life”,…
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Vigtige privatfotos af Kashmir udstilles for første gang Tekst: Karina Edlund Jensen Fotos: Poul Martin Bonde, privatfotos I spot-udstillingen ‘The Good Life’ er det for første gang muligt at se et udvalg af de private billeder, som pladeselskabsmanden Poul Martin Bonde tog af bandet i løbet…
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Opkaldt efter fræk magasinforside 25.10.2024 Af: Karina Edlund Jensen Det var en magasinforside, der inspirerede Kasper Eistrup til navnet på Kashmirs megahit af et abum ‘The Good Life’. Billederedigering: Kristian Grøndahl /ROMU. Albumtitlen ‘The Good Life’ er for længst blevet en klassiker i nyere dansk rockhistorie. Hidtil har…
Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK giver fra den 13. september mulighed for at træde direkte ind i en vaskeægte perle i nyere dansk rockhistorie, når spot-udstillingen om Kashmirs album ‘The Good Life’ åbner for publikum.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube KASHMIRS ‘THE GOOD LIFE’ VÆKKES TIL LIVE EFTER 25 ÅR 06.05.2024 ’The Good Life’ udstillingen kan opleves fra den 13. september på RAGNAROCK. Grafik: Dennis Reindau. I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både…
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
