Af Mia Portocarrero Andersen
Læsetid: 3 min.
Den dominerer hitlisterne, præger vores radio, tøjstil og sprog. Hiphop har sat sig tungt på den popkulturelle trone i Danmark. Et joggingsæt vidner om hvordan stilen, musikken og ikke mindst dansen kom til Danmark, og bredte sig som en steppebrand.
ADIDASSÆTTET. En uniform de unge hiphoppere i 80’erne iførte sig. Den var praktisk at breake i, og den markerede deres tilhørsforhold til hiphop kulturen.
I starten blev hiphoppen kaldt for en døgnflue. Da den kom til Danmark fra USA i starten af 80’erne gjorde den det i form af breakdance og electric boogie. Den startede altså som en subkultur, blandt en specifik gruppe unge drenge. I dag er den markeret som en ungdomskultur. I dag er hiphoppens stil og musik populær som aldrig før. ‘Døgnfluen’ lever altså i bedste velgående.
En gruppe unge drenge herhjemme i Danmark begynder at danse, ligesom hiphopperne i USA gør det. De gør det blandt andet ved Storkespringvandet på Strøget.
Dansen er akrobatisk og ikke som noget som vi før har set herhjemme. Ikke nok med at den unge gruppe drenge danser sært og anderledes, men de ser også sære og anderledes ud. Skibriller, Kangol hatte, hvide handsker, kina- eller gummisko, og pelsjakker.
Og selvfølgelig: Adidas dragten.
Den uniformerede gadestil
Adidas dragten – joggingsættet – havde flere funktioner. Den var en uniform, som markerede broderskabet mellem de dansende drengene. Den var mere end bare en beklædningsgenstand. Det var en klar kulturel markør, der råbte til omverdenen at her kommer der en hiphopper. Og ikke blot en hvilken som helst en af slagsen: Den tydeliggjorde også hvilket crew man tilhørte. Og det var vigtigt når man battlede.
Dragten havde også en lavpraktisk funktion: Den er god at danse i. Danserne, breakerne, kan bevæge sig frit – også på gulvet. Med adidas dragten har man mindst mulig friktion, så man har frihed til spins.
På museet har vi et eksemplar af et klassisk adidassæt, tilmed med slid på ryggen. Det har tilhørt ingen mindre end Per Pedersen, Grandmaster Dee Pee, der især er kendt for sin medvirken i Rockers by Choice.
SÆRMELDING. Rockers By Choice med ‘Opråb! Til det danske folk’ (1989). Gruppen bestod blandt andet af brødrene Lars (Chief 1) og Per (Dee Pee) Pedersen. Adidassættet har tilhørt Dee Pee.
Øvelse gør mester
Konkurrence er et af de helt centrale elementer i hiphoppen. Drengene, der dansede foran Storkespringvandet battlede mod hinanden dag ind, og dag ud. Det var en konkurrence om hvem der kunne levere det sværeste, nyeste moove, der gav de andres anerkendelse om at man var den bedste.
Konkurrencen rykkede med tiden ind i Thomas P. Hejles ungdomshus på Nørreport. Her mødtes miljøet hver fredag og battlede. Kenneth Vogel, der var breakdancer i 80’erne beskriver det på denne måde: “Tabte du den ene weekend ik’, tro mig du trænede så hårdt den næste weekend så du ikke tabte igen”
Breakdance var ikke noget man blot gjorde på i København om fredagen. Det var ikke en dans man bare gik til hver mandag efter skole. Nej, det var altså hver dag man øvede sig. Alene eller med sit crew. Derhjemme, i øvelokalet, på strøget, eller hvor der end var mulighed for det.
Hiphoppens drivkraft
Drengene der breakdancede, forstod at man i hiphoppen kæmpede om at blive den bedste. Og man dystede om at være den der introducerede noget nyt.
For hiphoppen er ikke kun en konkurrencekultur, det er på det her tidspunkt også en deltagerkultur: Man skal være med til at skabe hiphoppen, og drive den fremad.
Og måske netop de unge drenges iver efter at skubbe hiphoppen fremad, har været det der har manifesteret hiphop så markant i vores kultur. Den startede som en subkultur – noget som kun få var med til. Men den voksede sig rigtig stor, og hiphoppen rykkede ind i mange danske hjem. I hvert fald i deres radioer og hitlister.
I dag vidner Dee Pees slidte Adidasdragt om dengang i 80’erne, hvor man endnu ikke vidste hvad hiphoppen skulle blive til. Den vidner om en tid, hvor hiphop var en kultur for de allerfærreste, og hvor man endnu ikke vidste hvor omfattende en ungdomskultur den med tiden ville blive.
En ungdomskultur, der blev båret frem, og skabt af unge drenge med dansen som redskab.
I begyndelsen af 1990’erne fik bandet TV-2 opført et studie i gården bag Steffen Brandts hjem i Aarhus. Gennem årene blev studiet til en hverdag, en rutine og en lyd, som siden har kendetegnet TV-2 – og som man nu kan opleve på RAGNAROCK, hvor studiet er udstillet.
Lydstudiet ”Have a Cigar”, hvor bandet TV-2 gennem en årrække skabte nogle af deres største hits, er måske ikke så moderne. Men det virker, og det kan på levende illustrere, hvordan musik blev til for 25 år siden. Samtidig fortæller det historien om et band, der satte pris på langsomheden i det analoge, men som også overgav sig til den moderne teknologi.
Når man træder ind i TV-2s lydstudie ”Have a Cigar”, som er udstillet på RAGNAROCK, bevæger man sig samtidig ind i reminiscensen af en tid, som i høj grad var med til at definere bandet. Det var her, at nogle af deres største numre blev til – her, at TV-2 genopfandt sin lyd og sin stil.
Bid for bid har museet RAGNAROCK flyttet TV-2s lydstudie ”Have a cigar” til Roskilde, hvor det er blevet genskabt. Studiet befandt sig indtil for nyligt i baghuset bag forsanger Steffen Brandts bolig i Aarhus, men bliver nu en del af RAGNAROCKs faste udstilling.
Efter to års fravær vender Roskilde Festival tilbage som en festlig del af sommerens program. Men går unge på festival som i 2019, eller er det sket noget med deres festkultur under corona? Det vil RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur undersøge under årets festival
Det er sommer, det er sol, og der er feriesjov på RAGNAROCK. Det betyder fire uger med fuld skrald på spændende aktiviteter for både store og små. I ugerne 27-30 kan du få vækket museumsoplevelsen til live på forskellige omvisninger, udfolde dine kreative evner i RAGNAROCKs værksted og bruge solskinsdagene i den levende og kreative bydel, Musicon.
Roskilde Festival har altid været dybt afhængig af frivillige. Men kærligheden går begge veje – de frivillige kan ikke undvære den særlige festival-magi. Når man læser de minder og historier, som RAGNAROCK har samlet fra en række frivillige, forstår man hvorfor.
RAGNAROCK LYNQUIZ JUNI. Hvor meget ved du om pop og rock? Test dig selv i RAGNAROCKS lynquiz.
