Af Mia Portocarrero Andersen
Læsetid: 3 min.
Den dominerer hitlisterne, præger vores radio, tøjstil og sprog. Hiphop har sat sig tungt på den popkulturelle trone i Danmark. Et joggingsæt vidner om hvordan stilen, musikken og ikke mindst dansen kom til Danmark, og bredte sig som en steppebrand.
ADIDASSÆTTET. En uniform de unge hiphoppere i 80’erne iførte sig. Den var praktisk at breake i, og den markerede deres tilhørsforhold til hiphop kulturen.
I starten blev hiphoppen kaldt for en døgnflue. Da den kom til Danmark fra USA i starten af 80’erne gjorde den det i form af breakdance og electric boogie. Den startede altså som en subkultur, blandt en specifik gruppe unge drenge. I dag er den markeret som en ungdomskultur. I dag er hiphoppens stil og musik populær som aldrig før. ‘Døgnfluen’ lever altså i bedste velgående.
En gruppe unge drenge herhjemme i Danmark begynder at danse, ligesom hiphopperne i USA gør det. De gør det blandt andet ved Storkespringvandet på Strøget.
Dansen er akrobatisk og ikke som noget som vi før har set herhjemme. Ikke nok med at den unge gruppe drenge danser sært og anderledes, men de ser også sære og anderledes ud. Skibriller, Kangol hatte, hvide handsker, kina- eller gummisko, og pelsjakker.
Og selvfølgelig: Adidas dragten.
Den uniformerede gadestil
Adidas dragten – joggingsættet – havde flere funktioner. Den var en uniform, som markerede broderskabet mellem de dansende drengene. Den var mere end bare en beklædningsgenstand. Det var en klar kulturel markør, der råbte til omverdenen at her kommer der en hiphopper. Og ikke blot en hvilken som helst en af slagsen: Den tydeliggjorde også hvilket crew man tilhørte. Og det var vigtigt når man battlede.
Dragten havde også en lavpraktisk funktion: Den er god at danse i. Danserne, breakerne, kan bevæge sig frit – også på gulvet. Med adidas dragten har man mindst mulig friktion, så man har frihed til spins.
På museet har vi et eksemplar af et klassisk adidassæt, tilmed med slid på ryggen. Det har tilhørt ingen mindre end Per Pedersen, Grandmaster Dee Pee, der især er kendt for sin medvirken i Rockers by Choice.
SÆRMELDING. Rockers By Choice med ‘Opråb! Til det danske folk’ (1989). Gruppen bestod blandt andet af brødrene Lars (Chief 1) og Per (Dee Pee) Pedersen. Adidassættet har tilhørt Dee Pee.
Øvelse gør mester
Konkurrence er et af de helt centrale elementer i hiphoppen. Drengene, der dansede foran Storkespringvandet battlede mod hinanden dag ind, og dag ud. Det var en konkurrence om hvem der kunne levere det sværeste, nyeste moove, der gav de andres anerkendelse om at man var den bedste.
Konkurrencen rykkede med tiden ind i Thomas P. Hejles ungdomshus på Nørreport. Her mødtes miljøet hver fredag og battlede. Kenneth Vogel, der var breakdancer i 80’erne beskriver det på denne måde: “Tabte du den ene weekend ik’, tro mig du trænede så hårdt den næste weekend så du ikke tabte igen”
Breakdance var ikke noget man blot gjorde på i København om fredagen. Det var ikke en dans man bare gik til hver mandag efter skole. Nej, det var altså hver dag man øvede sig. Alene eller med sit crew. Derhjemme, i øvelokalet, på strøget, eller hvor der end var mulighed for det.
Hiphoppens drivkraft
Drengene der breakdancede, forstod at man i hiphoppen kæmpede om at blive den bedste. Og man dystede om at være den der introducerede noget nyt.
For hiphoppen er ikke kun en konkurrencekultur, det er på det her tidspunkt også en deltagerkultur: Man skal være med til at skabe hiphoppen, og drive den fremad.
Og måske netop de unge drenges iver efter at skubbe hiphoppen fremad, har været det der har manifesteret hiphop så markant i vores kultur. Den startede som en subkultur – noget som kun få var med til. Men den voksede sig rigtig stor, og hiphoppen rykkede ind i mange danske hjem. I hvert fald i deres radioer og hitlister.
I dag vidner Dee Pees slidte Adidasdragt om dengang i 80’erne, hvor man endnu ikke vidste hvad hiphoppen skulle blive til. Den vidner om en tid, hvor hiphop var en kultur for de allerfærreste, og hvor man endnu ikke vidste hvor omfattende en ungdomskultur den med tiden ville blive.
En ungdomskultur, der blev båret frem, og skabt af unge drenge med dansen som redskab.
Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.
Mens den første af RAGNAROCKs Dunhammeraftner – med Steppeulvene den 28. februar – så småt nærmer sig udsolgt, er der åbnet for billetsalget til anden aften i rækken af koncerter med legendarisk syrerock: 30. marts er det Young Flowers, der lægger vejen forbi museet på Rabalderstræde.
Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie og skabte det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. Fra den 10. februar kan du opleve UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.
RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…
Anders Haahrs hjerte banker i takt med musikken – uanset om det er pop, rock, jazz eller hiphop. RAGNAROCKs nye museumsinspektør glæder sig til at åbne musikhistorien for alle og ikke mindst at sætte museets genstande og vores fælles bagkatalog i spil i den offentlige debat. For der er masser af viden og erfaring at hente, som kan gøre os klogere på tidens varmeste emner.
45 års unik rockhistorie får mæle, når produceren og lydteknikeren Flemming Rasmussen lukker op for posen i ”Rock og Stjernestøv” på RAGNAROCK torsdag den 17. november kl. 18.30. Hør Flemming Rasmussen fortælle om sit samarbejde med navne fra musikkens øverste liga i en samtale med forfatter og musikskribent Thomas Vilhelm.
RAGNAROCKs permanente udstilling er for nyligt blev udvidet med TV-2s gamle Lydstudie. Nu følger RAGNAROCK op og inviterer til en aften fuld af nørderier om TV-2. Makkerparret bag podcasten ”Vi Taler Kun Om TV-2” rykker nemlig ind tirsdag den 11. oktober for at optage en specialudgave af podcasten foran et live publikum på det guldbeklædte museum.
