MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

DA HIPHOPPEN KOM TIL DANMARK

Af Mia Portocarrero Andersen

Læsetid: 3 min.

Den dominerer hitlisterne, præger vores radio, tøjstil og sprog. Hiphop har sat sig tungt på den popkulturelle trone i Danmark. Et joggingsæt vidner om hvordan stilen, musikken og ikke mindst dansen kom til Danmark, og bredte sig som en steppebrand.

ADIDASSÆTTET. En uniform de unge hiphoppere i 80’erne iførte sig. Den var praktisk at breake i, og den markerede deres tilhørsforhold til hiphop kulturen.

I starten blev hiphoppen kaldt for en døgnflue. Da den kom til Danmark fra USA i starten af 80’erne gjorde den det i form af breakdance og electric boogie. Den startede altså som en subkultur, blandt en specifik gruppe unge drenge. I dag er den markeret som en ungdomskultur. I dag er hiphoppens stil og musik populær som aldrig før. ‘Døgnfluen’ lever altså i bedste velgående.

En gruppe unge drenge herhjemme i Danmark begynder at danse, ligesom hiphopperne i USA gør det. De gør det blandt andet ved Storkespringvandet på Strøget.

Dansen er akrobatisk og ikke som noget som vi før har set herhjemme. Ikke nok med at den unge gruppe drenge danser sært og anderledes, men de ser også sære og anderledes ud. Skibriller, Kangol hatte, hvide handsker, kina- eller gummisko, og pelsjakker.

Og selvfølgelig: Adidas dragten.

Den uniformerede gadestil

Adidas dragten – joggingsættet – havde flere funktioner. Den var en uniform, som markerede broderskabet mellem de dansende drengene. Den var mere end bare en beklædningsgenstand. Det var en klar kulturel markør, der råbte til omverdenen at her kommer der en hiphopper. Og ikke blot en hvilken som helst en af slagsen: Den tydeliggjorde også hvilket crew man tilhørte. Og det var vigtigt når man battlede.

Dragten havde også en lavpraktisk funktion: Den er god at danse i. Danserne, breakerne, kan bevæge sig frit – også på gulvet. Med adidas dragten har man mindst mulig friktion, så man har frihed til spins.

På museet har vi et eksemplar af et klassisk adidassæt, tilmed med slid på ryggen. Det har tilhørt ingen mindre end Per Pedersen, Grandmaster Dee Pee, der især er kendt for sin medvirken i Rockers by Choice.

Denne video kan kun vises
hvis du accepterer cookies
Klik her for at acceptere cookies

SÆRMELDING. Rockers By Choice med ‘Opråb! Til det danske folk’ (1989). Gruppen bestod blandt andet af brødrene Lars (Chief 1) og Per (Dee Pee) Pedersen. Adidassættet har tilhørt Dee Pee.

Øvelse gør mester

Konkurrence er et af de helt centrale elementer i hiphoppen. Drengene, der dansede foran Storkespringvandet battlede mod hinanden dag ind, og dag ud. Det var en konkurrence om hvem der kunne levere det sværeste, nyeste moove, der gav de andres anerkendelse om at man var den bedste.

Konkurrencen rykkede med tiden ind i Thomas P. Hejles ungdomshus på Nørreport. Her mødtes miljøet hver fredag og battlede. Kenneth Vogel, der var breakdancer i 80’erne beskriver det på denne måde: “Tabte du den ene weekend ik’, tro mig du trænede så hårdt den næste weekend så du ikke tabte igen”

Breakdance var ikke noget man blot gjorde på i København om fredagen. Det var ikke en dans man bare gik til hver mandag efter skole. Nej, det var altså hver dag man øvede sig. Alene eller med sit crew. Derhjemme, i øvelokalet, på strøget, eller hvor der end var mulighed for det.

 

 

 

Hiphoppens drivkraft

Drengene der breakdancede, forstod at man i hiphoppen kæmpede om at blive den bedste. Og man dystede om at være den der introducerede noget nyt.

For hiphoppen er ikke kun en konkurrencekultur, det er på det her tidspunkt også en deltagerkultur: Man skal være med til at skabe hiphoppen, og drive den fremad.

Og måske netop de unge drenges iver efter at skubbe hiphoppen fremad, har været det der har manifesteret hiphop så markant i vores kultur. Den startede som en subkultur – noget som kun få var med til. Men den voksede sig rigtig stor, og hiphoppen rykkede ind i mange danske hjem. I hvert fald i deres radioer og hitlister.

I dag vidner Dee Pees slidte Adidasdragt om dengang i 80’erne, hvor man endnu ikke vidste hvad hiphoppen skulle blive til. Den vidner om en tid, hvor hiphop var en kultur for de allerfærreste, og hvor man endnu ikke vidste hvor omfattende en ungdomskultur den med tiden ville blive.

En ungdomskultur, der blev båret frem, og skabt af unge drenge med dansen som redskab.

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

RAGNAROCK LYNQUIZ MAJ

Hvilket år kunne festivalen prale af sin første reggae-koncert med ingen ringere end Bob Marley and the Wailers? Test din paratviden i RAGNAROCKs lynquiz!

Læs mere »

TAG MED PÅ GÅDEJAGT EFTER ROSKILDE FESTIVAL-ÅNDEN

Der skal laves rockmoves og gættes festivalklassikere, når deltagerne i en ny gådejagt går på opdagelse i minder og musik på dyrskuepladsen i Roskilde. Gådejagten ”Er I der Roskilde?” er en del af RAGNAROCKs nye udstilling ’Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival.’

Læs mere »

DERFOR RAMMER DET SÅ HÅRDT, AT ROSKILDE FESTIVAL IGEN BLIVER AFLYST

Roskilde Festival skaber minder i bunkevis. Historier om at være ung for fuld udblæsning. Oplevelser, der ændrer den, du er. Efter flere års arbejde med at skabe RAGNAROCKs særudstilling ‘Smattens Magi: 50 års aftryk af Roskilde Festival’ har museumsinspektør Rasmus Rosenørn fået Roskilde Festival helt ind under huden. Og for ham står det klart, at aflysningen af årets festival har stor betydning for ikke bare unge men også dansk ungdomskultur – og måske også for alle andre. Mia Ramsing har spurgt ham hvorfor.

Læs mere »

FESTIVALHISTORIE: SYV MARKANTE ØJEBLIKKE

Roskilde Festivalen står midt i et af de mest skelsættende øjeblikke i sin historie. For andet år i træk er den store musikevent aflyst grundet coronapandemien. Men det er ikke første gang, at ’Roskilde’ gennemlever markante hændelser, der er gået over i (festival)historien. Mia Ramsing Jensen stiller her skarpt på syv betydningsfulde begivenheder i Roskilde Festivalens levetid.

Læs mere »

KLAI’S GIVER NYT LIV TIL CAFÈ RAGNAROCK

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube KLAI’S GIVER NYT LIV TIL CAFÈ RAGNAROCK Læsetid: 2 min. Klai’s Kitchen, som det seneste år har serviceret gæster i cafeen på Roskilde Museum, står nu også bag menukortet på RAGNAROCK. Parret bag har overtaget forpagtningen af Café RAGNAROCK, og gæsterne kan roligt sætte næsen op…

Læs mere »

GRAFFITI-KONGERNE AF ROSKILDE FESTIVAL

Op gennem 1990erne begyndte Roskilde Festival at få store problemer med graffiti-glade publikummer, der tegnede overalt på hele festivalen. I 1999 løste festivalen det ved at frigive et stort område til lovlig graffiti, som Lars Pedersen lige siden har stået for. I dag er graffiti blevet en fast del af Roskilde Festival. Derfor indgår det også i RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, hvor Lars og hans kompagnon Peter Skensved fra Institut for Urban Kunst har malet et helt nyt graffiti-kunstværk, der omhandler 50 års festivalkultur.

Læs mere »

HENRIK VIBSKOV ER EN DEL AF “SMATTENS MAGI”

Den verdenskendte danske designer og kunstner Henrik Vibskov indgår i
RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”. Det gør han med det helt nye og specialdesignede installationsværk ”Purple Haze”, der tager udgangspunkt i festivalens særlige stemning og enorme campingområde.

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

FÅ gode historier og quiz i indbakken hver MÅNED.

X