Af Anders Jørgensen
Læsetid: 3 min.
Da Gasolin’ i 1976 drog til USA var håbet højt. Det var den ultimative drøm om det internationale gennembrud. Bandet havde masser af succes med Gas 5 i Danmark. Med det næste skridt satsede de højt: Det var ’go big or go home’.
STJERNEDRØMME. Fire danske ’American Danes’ på jagt efter international succes i New Yorks cementjungle. Drengedrømmen om USA var nu blevet til virkelighed. Alligevel blev det amerikanske eventyr en dyr fiasko. FOTO: Peder Bundgaard.
Drømmen om USA havde været længe undervejs. Da bandet blev grundlagt, sang de på engelsk og bandnavnet kom også fra det engelske ord for benzin. Og så var gassernes egne idoler ærkeamerikanske: vaskeægte rock’n’roll koryfæer som Elvis Presley, Little Richard og Jimi Hendrix.
Gasserne fik overtalt pladeselskabet CBS til at udgive Gas 5 på engelsk på trods af modstand. Pladen blev oversat med hjælp fra bl.a. musikeren Mick Moloney og forfatteren Jan Bredsdorff. What a Lemon blev den engelske titel. Nu var de fire danske lykkeriddere klar til at erobre mulighedernes land.
”Så syng dog på dansk”
Den første koncert var i en stor sal i hippiebyen San Francisco. Gasserne var spændte.
Men da de trådte ud på scenen, var der kun mødt 5-6 publikummer op. Salen var nærmest tom. Og ikke nok med det. Da de havde spillet to numre, råbte publikum enigt i kor: ”Så syng dog på dansk”.
Og sådan forgik de fleste efterfølgende koncerter. Publikummet i USA viste sig at være en kombination af danske sømænd, udviklingsstuderende og turister. Og hvad ville de høre? De ville høre det Gasolin’ de kendte og ikke en omgang valbyengelsk.
Undervejs på det amerikanske eventyr optrådte dog også et par solskinshistorier. F.eks. dukkede 1.000 mennesker op til koncert i storbyen Dallas i Texas. Byens lokale radio havde spillet numre fra What a Lemon i dagevis.
Egentligt var anmelderkorspet i USA også ganske positive. Der var ros fra toneangivende magasiner som Rolling Stone og The Village Voice. Alligevel blev turneen en fiasko for gasserne. Spillestederne var halvtomme og What a Lemon blev kun solgt i 20.000 eksemplarer. Tournéens sidste koncert i New York blev symbolsk nok aflyst.
KLEJN. Plakat fra Gasolin’s tourné i USA. Med det kedelige udtryk formåede plakaten ikke at skabe opmærksomhed omkring bandets koncerter i de amerikanske storbyers travle gadebillede. FOTO: Ragnarock
Hvad gik galt?
Gasolin’ måtte drage hjem både skuffede og fattigere. Turnéen havde kostet svimlende 1,2 mio. kr., svarende til ca. 5,3 mio. kr. i 2020. Heldigvis blev udgifterne delt mellem bandet og pladeselskabet.
Derhjemme stod kritikerne i kø og gned salt i såret med angreb om brud på Janteloven. Alligevel fortsatte succesen hjemme i Danmark. Men tiden i USA havde forstærket den interne splid i gruppen og var medvirkende til opløsningen i 1978.
Mange peger på at amerikanske pladeselskab aldrig satsede ordentligt på Gasolin’. Der var simpelhen ikke ordentligt reklameret, promoveret eller distribueret for bandet. Andre peger på at de engelske tekster simpelhent mistede den gasolinske gnist. Den unikke charme forsvandt i mødet med et fremmede sprog og Kims skæve accent.
Der var adskillige opture i Gasolins karriere, men USA blev ikke en af dem. Verdenskendte blev de aldrig på trods af flere forsøg på at indtage det amerikanske marked, f.eks. med singlen Killin’ Time fra 1978.
Alligevel er der noget fascinerende og forfriskende i fortællingen om gassernes tid i USA. Det var en langemand til Janteloven og ægte rock’n’roll-drømme på fuld skrue. Gasolin’ var fyldt med håb, energi og drømme: De skulle bare derudaf og indtage verdenen.
I begyndelsen af 1990’erne fik bandet TV-2 opført et studie i gården bag Steffen Brandts hjem i Aarhus. Gennem årene blev studiet til en hverdag, en rutine og en lyd, som siden har kendetegnet TV-2 – og som man nu kan opleve på RAGNAROCK, hvor studiet er udstillet.
Lydstudiet ”Have a Cigar”, hvor bandet TV-2 gennem en årrække skabte nogle af deres største hits, er måske ikke så moderne. Men det virker, og det kan på levende illustrere, hvordan musik blev til for 25 år siden. Samtidig fortæller det historien om et band, der satte pris på langsomheden i det analoge, men som også overgav sig til den moderne teknologi.
Når man træder ind i TV-2s lydstudie ”Have a Cigar”, som er udstillet på RAGNAROCK, bevæger man sig samtidig ind i reminiscensen af en tid, som i høj grad var med til at definere bandet. Det var her, at nogle af deres største numre blev til – her, at TV-2 genopfandt sin lyd og sin stil.
Bid for bid har museet RAGNAROCK flyttet TV-2s lydstudie ”Have a cigar” til Roskilde, hvor det er blevet genskabt. Studiet befandt sig indtil for nyligt i baghuset bag forsanger Steffen Brandts bolig i Aarhus, men bliver nu en del af RAGNAROCKs faste udstilling.
Efter to års fravær vender Roskilde Festival tilbage som en festlig del af sommerens program. Men går unge på festival som i 2019, eller er det sket noget med deres festkultur under corona? Det vil RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur undersøge under årets festival
Det er sommer, det er sol, og der er feriesjov på RAGNAROCK. Det betyder fire uger med fuld skrald på spændende aktiviteter for både store og små. I ugerne 27-30 kan du få vækket museumsoplevelsen til live på forskellige omvisninger, udfolde dine kreative evner i RAGNAROCKs værksted og bruge solskinsdagene i den levende og kreative bydel, Musicon.
Roskilde Festival har altid været dybt afhængig af frivillige. Men kærligheden går begge veje – de frivillige kan ikke undvære den særlige festival-magi. Når man læser de minder og historier, som RAGNAROCK har samlet fra en række frivillige, forstår man hvorfor.
For femte år i træk vrider RAGNAROCK volumenknappen godt rundt og lader den bragende rockhistorie fylde rummet omkring museets eventscene. Årets første navn i serien ”Rockgiganter og Mikrobryg” er rockveteranen Bob Dylan, hvis første album kan fejre 60-års jubilæum i år. Det fejrer vi på RAGNAROCK den 28 april kl. 18.30.
