DET MYTISKE KRAFTWERK

Egentlig kunne det være en hvilken som helst dør, i en hvilken som helst by. Den ligner i hvert fald utallige andre døre.

Det eneste, der fortæller os, at det her ikke er en hvilken som helst dør, er de små spor, som grafitten giver os. Til højre for dørhåndtaget har nogen skrevet Düsseldorf med en sort sprittusch. Og øverst oppe, med hvid spray, er der nogen der har skrevet Kling Klang.

Hvad der er bag døren, er heller ikke til at sige. Hvis man ikke kender til det, og har dyrket den elektroniske pop gruppe Kraftwerk, så ved man nok heller ikke, at deres studie gennem godt 40 år lå i den tyske industriby, Düsseldorf, og havde navnet Kling-Klang.

For Kraftwerk var studiet det altdominerende værktøj til at frembringe den lyd, som mange betegner som den første elektroniske popmusik nogensinde.

En mytologisk dør

I mange år vidste ingen hvor studiet lå. Der har derfor floreret mange historier om de nærmest manisk arbejdende elektropionerer, der i lange perioder spærrede sig selv inde i studiet for at arbejde med musikken.

For rigtig mange Kraftwerk fans har Kling Klang studiet derfor nærmest en mytologisk status, på linje med fx Jim Morrisons gravsted i Paris. Og ligesom gravstedet i Paris, så har mange fans gennem tiden valfartet til Mintropstraße16 i Düsseldorf, hvor Kling Klang studiet lå, for at se denne dør. For længere end til døren, det kom man ikke.

Graham Dolfin har her skabt en kopi af den umiddelbart anonyme dør, som ledte ind til Kling Klang studiet. En skulptur i rummet, der troner sig op som en portal, der kan transportere os hen til et helligt sted.

For er der ikke nærmest noget religiøst over den måde, fans dyrker deres idoler på? Som om de var guder. På samme måder som pilgrimme, der opsøger hellige steder, for at komme i kontakt med det uhåndgribelige.

Graham Dolphins værk, som han bare har kaldt Door, svæver i spændingen mellem at være et umiddelbart ordinært objekt, altså en dør, og så den helt særlige, nærmest religiøse aura, som denne dør er blevet tillagt.