Af Anders Jørgensen
Musik er et stærkt politisk våben. Unge har siden 1960erne brugt musikken til at udfordre status quo, kræve forandring og sætte spørgsmålstegn ved de etablerede normer. Nedenunder ses Natasja Saads håndskrevne noter til den udødelige protestklassiker ”Gi’ Mig Danmark Tilbage”, der stadig er et hit til venstrefløjs-demonstrationer.
OPRØR. Noterne fra Natasjas egen hånd der senere skulle blive til et af nullernes største hit: Giv mig Danmark tilbage.
HJERTEBLOD. Protestsangere har noget på hjertet. En sag de brænder for. Natasjas noter til ”Gi’ Mig Danmark Tilbage” vidner om en sag, som Natasja brændte for. Kigger man nærmere på papirlapperne, er skriften på hver lap forskellig. Måske har hun længe gået og tænkt over, hvordan hun bedst gav udtryk for sine holdninger? Var hun vred da hun skrev teksten? Eller passioneret? I hvert fald kom Natasja ud med sin utilfredshed over 00ernes kulturkampe. Kampe som, ifølge Natasja, havde forvandlet Danmark til det værre.
Reggaedronningen Natasja blev kun 33 år. Men med sangen ”Gi’ Mig Danmark Tilbage” formåede Natasja at blive udødelig. Natasja krævede frisind og kritiserede Dansk Folkeparti, og sangen var en hyldest og støtte til Christiania og Ungdomshuset. Natasja beskrev en frustration, der vandt genklang hos mange. Dermed var en af de stærkeste protestsange i dansk musikhistorie født. Samtidig havde Natasja genoplivet en genre, der havde levet under radaren siden 1970erne: Protestmusikken.
Lyden af protest
Protestmusikken i Danmark blev for alvor skabt i 60ernes og 70ernes generationsoprør efter inspiration fra USA, hvor pionerer som Bob Dylan leverede musikken. Rebelske ”baby boomere” fra de store efterkrigsårgange gik på gaden. Den spirende ungdomskultur og protestmusikken smeltede sammen. Her kunne hippier, miljøaktivister, rødstrømper og drømmere kræve fred, medbestemmelse og social retfærdighed.
Protestsangene blev en effektiv måde at fremme de unges dagsorden på. Sangene gik direkte i hjertet; de appellerede til følelserne og indbød til et fællesskab. ’Jeg’ blev til ’vi’. Den gode protestsang var og er nemlig langt stærkere end kedelige regneark, kølig statistik og indlærte taler.
Grupper som Røde Mor sang kritisk om krig, klassekamp og kapitalisme. De var proletarernes kammerater og ønskede revolution. Andre af tidens emner blev også taget op til debat. Atomenergi fik f.eks. en hård medfart af Jomfru Ane Band i sangen ”Plutonium”. EF-medlemskab fik stor modstand fra John Mogensen i sangen ”Danmarks jord for de danske”. Ligeledes gik Mogensen i krig imod eliten i landeplagen ”Der Er Noget Galt i Danmark”. Han var den lille mands ven. Den samme tendens ses hos det ellers apolitiske band Gasolin’ i sangen ”Hva’ gør vi nu, lille du?”, hvor bandet gjorde sig til en stemme for de svage i samfundet.
BØSSE. Det var virkeligt et skældsord at kalde nogen for bøsse i midten af 1970’erne. Samtidig mente mange bøsser, at ordet homoseksuel lød som en klinisk diagnose. Derfor omfavnede de ordet bøsse, og med tiden mistede det sin negative klang.
Andre musikere forsøgte at sætte spørgsmålstegn ved seksuelle normer. Den 24-årige Bent Jacobsen udgav i 1975 pladen ”Bøsse” på forlaget Demos. Det var den første konceptplade i verdenshistorien der handler om at være homoseksuel, som på daværende tidspunkt blev opfattet som en psykisk sygdom af Sundhedsstyrelsen.
De ideologiske og primært venstreorienterede sange døde ud efter storhedstiden i de turbulente 70ere og blev erstattet af enkeltsager som kampen imod AIDS og nødhjælp til Afrika i løbet af 80erne. Siden mistede protestsangene deres betydning efter Vestens sejr over Sovjetunionen i 1991.
Det’ ik’ politik – det’ pis og polemik
Natasja genfødte protestmusikken i 00erne med ”Gi’ Mig Danmark Tilbage”. Sangen var en kommentar til samtidens politiske emner som danskhed, indvandring og de autonome miljøer – med en klar holdning. Det var en direkte lussing rettet imod Anders Fogh Rasmussen, Pia Kjærsgaard og hr. og fru Danmarks småborgerlighed.
Den politiske musik fortsætter ind i nutiden. Rebelrapperen Nikoline indskriver sig i den politiske debat med et helt katalog af kritiske sange: Hun tager #MeToo-debatten op i ”Sut min klit”, kvinders seksuelle begær i ”Gourmet” og en generel vrede over dansk politik i ”Flertallet er dumme” og ”Danskhed”. Alle sangene er forenet af enorm provokation men også en alvorlig indignation over samfundet.
Vækstbetingelserne i dagens Danmark er stærke: Klimadebatten, ligestilling og indvandring er oplagte temaer.
Fra protestmusikkens begyndelse i 60erne til i dag går der en rød tråd: På tværs af tid, rum og emne ønsker protestsange at forandre det bestående samfund med en drøm om en anden fremtid. Protestsange mobiliserer og får folk på barrikaderne eller til tastaturet; de provokerer og får folk op i det røde felt.
I begyndelsen af 1990’erne fik bandet TV-2 opført et studie i gården bag Steffen Brandts hjem i Aarhus. Gennem årene blev studiet til en hverdag, en rutine og en lyd, som siden har kendetegnet TV-2 – og som man nu kan opleve på RAGNAROCK, hvor studiet er udstillet.
Lydstudiet ”Have a Cigar”, hvor bandet TV-2 gennem en årrække skabte nogle af deres største hits, er måske ikke så moderne. Men det virker, og det kan på levende illustrere, hvordan musik blev til for 25 år siden. Samtidig fortæller det historien om et band, der satte pris på langsomheden i det analoge, men som også overgav sig til den moderne teknologi.
Når man træder ind i TV-2s lydstudie ”Have a Cigar”, som er udstillet på RAGNAROCK, bevæger man sig samtidig ind i reminiscensen af en tid, som i høj grad var med til at definere bandet. Det var her, at nogle af deres største numre blev til – her, at TV-2 genopfandt sin lyd og sin stil.
Bid for bid har museet RAGNAROCK flyttet TV-2s lydstudie ”Have a cigar” til Roskilde, hvor det er blevet genskabt. Studiet befandt sig indtil for nyligt i baghuset bag forsanger Steffen Brandts bolig i Aarhus, men bliver nu en del af RAGNAROCKs faste udstilling.
Efter to års fravær vender Roskilde Festival tilbage som en festlig del af sommerens program. Men går unge på festival som i 2019, eller er det sket noget med deres festkultur under corona? Det vil RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur undersøge under årets festival
Det er sommer, det er sol, og der er feriesjov på RAGNAROCK. Det betyder fire uger med fuld skrald på spændende aktiviteter for både store og små. I ugerne 27-30 kan du få vækket museumsoplevelsen til live på forskellige omvisninger, udfolde dine kreative evner i RAGNAROCKs værksted og bruge solskinsdagene i den levende og kreative bydel, Musicon.
Roskilde Festival har altid været dybt afhængig af frivillige. Men kærligheden går begge veje – de frivillige kan ikke undvære den særlige festival-magi. Når man læser de minder og historier, som RAGNAROCK har samlet fra en række frivillige, forstår man hvorfor.
RAGNAROCK LYNQUIZ JUNI. Hvor meget ved du om pop og rock? Test dig selv i RAGNAROCKS lynquiz.
