MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

EY DANMARK, HVAD SKER DER FOR DIG?

Af Anders Jørgensen

Musik er et stærkt politisk våben. Unge har siden 1960erne brugt musikken til at udfordre status quo, kræve forandring og sætte spørgsmålstegn ved de etablerede normer. Nedenunder ses Natasja Saads håndskrevne noter til den udødelige protestklassiker ”Gi’ Mig Danmark Tilbage”, der stadig er et hit til venstrefløjs-demonstrationer.

OPRØR. Noterne fra Natasjas egen hånd der senere skulle blive til et af nullernes største hit: Giv mig Danmark tilbage.

HJERTEBLOD. Protestsangere har noget på hjertet. En sag de brænder for. Natasjas noter til ”Gi’ Mig Danmark Tilbage” vidner om en sag, som Natasja brændte for. Kigger man nærmere på papirlapperne, er skriften på hver lap forskellig. Måske har hun længe gået og tænkt over, hvordan hun bedst gav udtryk for sine holdninger? Var hun vred da hun skrev teksten? Eller passioneret? I hvert fald kom Natasja ud med sin utilfredshed over 00ernes kulturkampe. Kampe som, ifølge Natasja, havde forvandlet Danmark til det værre.

Reggaedronningen Natasja blev kun 33 år. Men med sangen ”Gi’ Mig Danmark Tilbage” formåede Natasja at blive udødelig. Natasja krævede frisind og kritiserede Dansk Folkeparti, og sangen var en hyldest og støtte til Christiania og Ungdomshuset. Natasja beskrev en frustration, der vandt genklang hos mange. Dermed var en af de stærkeste protestsange i dansk musikhistorie født. Samtidig havde Natasja genoplivet en genre, der havde levet under radaren siden 1970erne: Protestmusikken.

Lyden af protest

Protestmusikken i Danmark blev for alvor skabt i 60ernes og 70ernes generationsoprør efter inspiration fra USA, hvor pionerer som Bob Dylan leverede musikken. Rebelske ”baby boomere” fra de store efterkrigsårgange gik på gaden. Den spirende ungdomskultur og protestmusikken smeltede sammen. Her kunne hippier, miljøaktivister, rødstrømper og drømmere kræve fred, medbestemmelse og social retfærdighed.

Protestsangene blev en effektiv måde at fremme de unges dagsorden på. Sangene gik direkte i hjertet; de appellerede til følelserne og indbød til et fællesskab. ’Jeg’ blev til ’vi’. Den gode protestsang var og er nemlig langt stærkere end kedelige regneark, kølig statistik og indlærte taler. 

Grupper som Røde Mor sang kritisk om krig, klassekamp og kapitalisme. De var proletarernes kammerater og ønskede revolution. Andre af tidens emner blev også taget op til debat. Atomenergi fik f.eks. en hård medfart af Jomfru Ane Band i sangen ”Plutonium”. EF-medlemskab fik stor modstand fra John Mogensen i sangen ”Danmarks jord for de danske”. Ligeledes gik Mogensen i krig imod eliten i landeplagen ”Der Er Noget Galt i Danmark”. Han var den lille mands ven. Den samme tendens ses hos det ellers apolitiske band Gasolin’ i sangen ”Hva’ gør vi nu, lille du?”, hvor bandet gjorde sig til en stemme for de svage i samfundet.

BØSSE. Det var virkeligt et skældsord at kalde nogen for bøsse i midten af 1970’erne. Samtidig mente mange bøsser, at ordet homoseksuel lød som en klinisk diagnose. Derfor omfavnede de ordet bøsse, og med tiden mistede det sin negative klang.

Andre musikere forsøgte at sætte spørgsmålstegn ved seksuelle normer. Den 24-årige Bent Jacobsen udgav i 1975 pladen ”Bøsse” på forlaget Demos. Det var den første konceptplade i verdenshistorien der handler om at være homoseksuel, som på daværende tidspunkt blev opfattet som en psykisk sygdom af Sundhedsstyrelsen. 

De ideologiske og primært venstreorienterede sange døde ud efter storhedstiden i de turbulente 70ere og blev erstattet af enkeltsager som kampen imod AIDS og nødhjælp til Afrika i løbet af 80erne. Siden mistede protestsangene deres betydning efter Vestens sejr over Sovjetunionen i 1991.

Det’ ik’ politik – det’ pis og polemik

Natasja genfødte protestmusikken i 00erne med ”Gi’ Mig Danmark Tilbage”. Sangen var en kommentar til samtidens politiske emner som danskhed, indvandring og de autonome miljøer – med en klar holdning. Det var en direkte lussing rettet imod Anders Fogh Rasmussen, Pia Kjærsgaard og hr. og fru Danmarks småborgerlighed.

Den politiske musik fortsætter ind i nutiden. Rebelrapperen Nikoline indskriver sig i den politiske debat med et helt katalog af kritiske sange: Hun tager #MeToo-debatten op i ”Sut min klit”, kvinders seksuelle begær i ”Gourmet” og en generel vrede over dansk politik i ”Flertallet er dumme” og ”Danskhed”. Alle sangene er forenet af enorm provokation men også en alvorlig indignation over samfundet.

Vækstbetingelserne i dagens Danmark er stærke: Klimadebatten, ligestilling og indvandring er oplagte temaer.

Fra protestmusikkens begyndelse i 60erne til i dag går der en rød tråd: På tværs af tid, rum og emne ønsker protestsange at forandre det bestående samfund med en drøm om en anden fremtid. Protestsange mobiliserer og får folk på barrikaderne eller til tastaturet; de provokerer og får folk op i det røde felt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

RAGNAROCKs næste rockgigant bliver Volbeat

RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.

Læs mere »

Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken”

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…

Læs mere »

Ny museumsinspektør på RAGNAROCK: Kunsten og kulturen er en lakmusprøve på samfundets tilstand

Anders Haahrs hjerte banker i takt med musikken – uanset om det er pop, rock, jazz eller hiphop. RAGNAROCKs nye museumsinspektør glæder sig til at åbne musikhistorien for alle og ikke mindst at sætte museets genstande og vores fælles bagkatalog i spil i den offentlige debat. For der er masser af viden og erfaring at hente, som kan gøre os klogere på tidens varmeste emner.

Læs mere »

Vi Taler Kun Om TV-2 – oplev podcast live på RAGNAROCK

RAGNAROCKs permanente udstilling er for nyligt blev udvidet med TV-2s gamle Lydstudie. Nu følger RAGNAROCK op og inviterer til en aften fuld af nørderier om TV-2. Makkerparret bag podcasten ”Vi Taler Kun Om TV-2” rykker nemlig ind tirsdag den 11. oktober for at optage en specialudgave af podcasten foran et live publikum på det guldbeklædte museum.

Læs mere »

Tag familien med på RAGNAROCK i efterårsferien

Skal hele familien have det sjovt, er RAGNAROCK et godt bud på en aktivitet til efterårsferien. Tag med på en helt ny omvisning, der går tæt på TV-2 og bandets arbejde med at finde frem til den helt rigtige lyd, og bliv klogere på lydindspilning gennem tiden. Eller kast jer ud i at teste, om I selv kan få succes som upcoming band.

Læs mere »

EN BØLGE AF BRITISK MUSIK SKYLLEDE IND OVER DANMARK

For 60 år siden udkom The Beatles’ første single, og i de efterfølgende år væltede den britiske musik ind over de danske grænser. Det blev kaldt en ”invasion”, men var heldigvis en langt fredeligere en af slagsen end den, der i disse tider finder sted på europæisk jord. Her får du overblikket over de vigtigste grupper, begreber og begivenheder i ”The British Invasion”

Læs mere »
X